6tilføjet af

han fatter det ikke

Okay, ved ikke om i kender det her, men man bliver lun på en og viser det nærmest til ham, men han fatter det bare ikke.
det ligner meget at der er noget, vi kigger på hinanden og ja det er nærmest folkeskolen igen. men det er som om det bare bliver her og det driver mig til vanvid, jeg har siddet og overvejet at bare lade som om han ikke er her, og få ham til at komme til mig, men er bange for at han vil tro jeg har mistet interessen for ham eller det komme til at ligne at jeg er sur på ham...
jeg vil heller ikke gå hen og sige til ham at jeg er lun på ham, for hvis jeg nu tager fejl bliver det ikke sjovt at komme tilbage og se ham hver dag.
jeg skrev til ham uden at tænke over det (at jeg syntes han var sød), nåede ikke at få svar da jeg loggede af, men han har ikke sagt noget til det endnu og det er 3-4 dage siden nu...
Hvad skal jeg gøre...
det er også som om han ikke vil være alene med mig, der opstår en stilhed når vi er alene sammen, men når vi skriver sammen er der ingen problemer, så har vi meget at snakke om... please er der ikke nogen der kan hjælpe mig til hvad jeg skal gøre, for giver snart op og lader det ligge...
tilføjet af

Hvad forventer du af ham?

Det må efterhånden være en kendt sag, at mænd og kvinder er forskellige på mange områder.
Kvinder bruger kropssprog, hints, små hentydninger og er gode til det.
Mænd opfatter ikke den slags detaljer, eller ved ikke hvordan de skal tolke dem.
Uden at komme med en lang udredning, vil jeg blot sige at mænd - generelt - skal have tingene forklaret så det ikke kan misforståes. Kvinder har nemlig mange flere nuancer i deres udtryksformer end mænd har (generelt), og derfor fanger mændene ikke de små forskelle. De bliver også usikre på, hvordan de skal tolke signalerne.
"...man bliver lun på en og viser det nærmest til ham, men han fatter det bare ikke."
Næh. Han fatter det ikke, fordi du ikke sender et entydigt signal.

"jeg vil heller ikke gå hen og sige til ham at jeg er lun på ham, for hvis jeg nu tager fejl bliver det ikke sjovt at komme tilbage og se ham hver dag."
Men du forventer at han skal gøre det overfor dig.

"jeg skrev til ham uden at tænke over det (at jeg syntes han var sød), nåede ikke at få svar da jeg loggede af..."
Dermed gør du ham bare endnu mere usikker. Du ventede ikke på at få et svar. Betyder det, at du ikke er interesseret alligevel, eller hvad?
"det er også som om han ikke vil være alene med mig..."
Han er usikker på dig. Og sikkert ligeså bange for at sige tingene direkte, som du selv er.
"Hvad skal jeg gøre..."
Spring ud i det.
Hvis du virkelig gerne vil have ham, er du nødt til at være mere direkte. Din nuværende taktik virker jo ikke. Du behøver jo ikke spørge direkte om I skal være kærester eller noget lignende. Spørg ham fx. om han vil med i biografen eller ud at spise. Og lad det så udvikle sig derfra.
tilføjet af

det var faktisk

et meget godt svar til det...
jeg loggede af fordi at det var sent, og havde sagt godtnat før han sagde det så han vidste godt at jeg var gået i seng, men ja det kan da godt være han så anderledes på det...
har spurgt om han vill være sammen lørdag men han havde allerede en aftale der har ligget fast I lang tid, men spurgte ham om han kunne weekenden efter, det har jeg heller ikke fået svar på ;)
men vil da huske på de ting du har skrevet og bruge dem positivt.
tilføjet af

jeg tror

for det meste at grunden til at jeg ikke siger noget er fordi at jeg elsker mit arbejde og vi arbejder meget tæt sammen og ja at skulle se ham hver dag... Uha kan slet ikke tænke hvordan det ville være hvis han sagde at jeg havde misforstået det hele, men så igen det kunne også være at jeg havde ret og noget kunne ske...
så ja jeg prøver nok også at beskytte mit hjerte... men jeg vil også indrømme at vi piger lærer aldrig af det.
tilføjet af

Jeg synes det er kritisk

Jeg synes virkelig det er kritisk du lægger an på en du arbejder så tæt sammen med. Hvis han ikke er interesseret har i en samarbejdsproblem. Hvis han er interesseret har i et større samarbejdsproblem og en af jer er vel nødt til at forlade arbejdepladsen. Hvem tror du, det bliver, hvis det er en ledelsesbeslutning?
tilføjet af

Tak for det, og mere....

Jeg takker for rosen, og iler med en lidt længere forklaring.
Jeg deltog engang i en kursusrække om netop kropssprog og den slags, og en af foredragsholderne var en kvindelig psykiater med speciale i hjernen.
Menneskets hjerne har ikke udviklet sig stort siden hulemennesket.
En fundamental forskel på mandens og kvindens hjerne er, at kvindens to hjernehalvdele er forbundet med mange, små tråde mens mandens er forbundet med få, kraftige tråde.
Det betyder at kvinder lynhurtigt kan skifte mellem de to hjernehalvdele, og derfor kan de skifte mellem mange forskellige emner i rasende fart. Der kan mandens hjerne ikke være med.
Det er et levn fra huleboerens tid, hvor manden havde brug for sit "tunnelsyn" og evne til at kunne koncentrere sig helt og fuldt om een bestemt ting, mens kvinden havde omtrent det modsatte behov.
Manden var, qua sin større styrke, den der jagede og skaffede mad. Derfor skulle han kunne lukke alt andet end jagten ude, og ikke lade sig distrahere af bevægelse ude i siden. Hans liv afhang af at han kunne dette.
Kvinden passede børn og hule, og havde behov for at kunne mange ting på samme tid. Holde øje med ilden, børnene, maden, vilde dyr, etc. etc.
Det har så ført til at manden hovedsagelig ser en helhed, mens kvinden ser mange små detaljer.
Det er derfor at manden ikke bemærker når hun har været ved frisøren eller fået nyt tøj, og derfor at kvinden ofte fortaber sig i detaljer og misser helheden og det store perspektiv.
Det er ikke helt forkert at "Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus". Somme tider taler kønnene to helt forskellige sprog, og det glemmer de nogle gange, når de taler med hinanden.
tilføjet af

okay nu har jeg

tænkt på om jeg skulle skrive det hele til ham, han kiggede på mig igår (han lavede den der hvor han kiggede over papiret) men hvad syntes i skulle jeg skrive til ham hvad mine følelser er? og hvordan jeg har det med ham... der er jo bare det at jeg kan resikere at det ikke er gensidigt, men kan også resikere at det er gensidigt.
men hvad synts i? HJÆLP
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.