Han er min bedste ven og hun er min ex.
Hej sol, jeg sidder i en rigtig dårlig situation.
Her for 3 uger siden, besluttede min daværende kæreste og jeg at "tage et skridt tilbage" dvs. fortsætte med at være venner. Spillede ovenpå og det skulle nok gå det hele, nu var jeg fri og havde ikke mistet hende.
Det gik dog hurtigt op for mig det var ualmindeligt hårdt for mig, er en følsom fyr, ligemeget hvem jeg prøver at narre.
Betror mine følelser omkring til det hele til min bedste ven. Vi har været igennem så mange ting sammen, vi er begge 18 og har kendt hinanden siden vi smed bleerne. Som tiden skred frem blev jeg ved med at have det som jeg havde det.
Nævner personer under falskt navn:
Mikkel min bedste ven, havde lært Mille at kende gennem mig. Da vi havde været sammen i et stykke tid ville jeg holde en komsammen hvor alle de mennesker jeg holdt af var savnede, for de kunne da godt lære hinanden at kende, for de kom til at være en del af mit liv det næste stykke tid.
Siden den dag, har de altid kommet godt ud af det med hinanden - lige som mine andre venner og hende, så så intet underligt i det. Efter vi Mille og jeg havde slået op, blev jeg dog usikker på ham. Spurgte ham om der var noget mellem dem, og han benægtede og forsikrede mig om at det var der ikke.
Havde det så dårligt med mig selv over ikke engang at stole på min bedste ven når nu han havde støttet mig så meget.
Uden at gå i detaljer, så blev det så åbenlyst imellem dem, at jeg konfronterede ham. Her kom kortene på bordet. Han havde været forelsket i hende længe, også mens vi havde været sammen - fair nok, hun var dejlig og man kan ikke gøre for hvad man føler.
MEN det viser sig at han har sagt til mille at han havde de her stærke følelser for hende, uden at sige det til mig, først. Og hun havde også de følelser for ham, så de havde indledt et forhold 4 dage efter vi var gået fra hinanden, det er i dag 28 dage siden vi slog op.
Så han/ de har altså løjet for mig når jeg har spurgt om der var noget. I og med Mille og jeg stadig var gode venner og Mikkel er min bedste ven.
Det at det er dem sammen, det er i sig selv lidt af en mundfuld, men kan med tiden accepteres.
Men det tillidsbrud fra dem begge af at det ikke på noget tidspunkt har adspurgt mig, når det er så kort tid efter, og direkte har løjet for mig, det er hårdt for mig.
Når det er sagt, så fortjener Mikkel at være glad, for han har haft det hårdt. Men af alle, så lige hende.
Står i et dilemma, skal jeg trække mig væk fra dem begge, eller kan vi alle sammen være venner? for de to andre vil meget gerne sidste mulighed.
De har begge sagt at de ved det er en "mindre god" situation de stiller mig i, men ikke ville gøre det medmindre de virkelig mente at det skulle være dem, hun siger, at hun aldrig før har været så forelsket.
Hjælp sol!
Her for 3 uger siden, besluttede min daværende kæreste og jeg at "tage et skridt tilbage" dvs. fortsætte med at være venner. Spillede ovenpå og det skulle nok gå det hele, nu var jeg fri og havde ikke mistet hende.
Det gik dog hurtigt op for mig det var ualmindeligt hårdt for mig, er en følsom fyr, ligemeget hvem jeg prøver at narre.
Betror mine følelser omkring til det hele til min bedste ven. Vi har været igennem så mange ting sammen, vi er begge 18 og har kendt hinanden siden vi smed bleerne. Som tiden skred frem blev jeg ved med at have det som jeg havde det.
Nævner personer under falskt navn:
Mikkel min bedste ven, havde lært Mille at kende gennem mig. Da vi havde været sammen i et stykke tid ville jeg holde en komsammen hvor alle de mennesker jeg holdt af var savnede, for de kunne da godt lære hinanden at kende, for de kom til at være en del af mit liv det næste stykke tid.
Siden den dag, har de altid kommet godt ud af det med hinanden - lige som mine andre venner og hende, så så intet underligt i det. Efter vi Mille og jeg havde slået op, blev jeg dog usikker på ham. Spurgte ham om der var noget mellem dem, og han benægtede og forsikrede mig om at det var der ikke.
Havde det så dårligt med mig selv over ikke engang at stole på min bedste ven når nu han havde støttet mig så meget.
Uden at gå i detaljer, så blev det så åbenlyst imellem dem, at jeg konfronterede ham. Her kom kortene på bordet. Han havde været forelsket i hende længe, også mens vi havde været sammen - fair nok, hun var dejlig og man kan ikke gøre for hvad man føler.
MEN det viser sig at han har sagt til mille at han havde de her stærke følelser for hende, uden at sige det til mig, først. Og hun havde også de følelser for ham, så de havde indledt et forhold 4 dage efter vi var gået fra hinanden, det er i dag 28 dage siden vi slog op.
Så han/ de har altså løjet for mig når jeg har spurgt om der var noget. I og med Mille og jeg stadig var gode venner og Mikkel er min bedste ven.
Det at det er dem sammen, det er i sig selv lidt af en mundfuld, men kan med tiden accepteres.
Men det tillidsbrud fra dem begge af at det ikke på noget tidspunkt har adspurgt mig, når det er så kort tid efter, og direkte har løjet for mig, det er hårdt for mig.
Når det er sagt, så fortjener Mikkel at være glad, for han har haft det hårdt. Men af alle, så lige hende.
Står i et dilemma, skal jeg trække mig væk fra dem begge, eller kan vi alle sammen være venner? for de to andre vil meget gerne sidste mulighed.
De har begge sagt at de ved det er en "mindre god" situation de stiller mig i, men ikke ville gøre det medmindre de virkelig mente at det skulle være dem, hun siger, at hun aldrig før har været så forelsket.
Hjælp sol!