3tilføjet af

Günther Grass beundrede hans viljestyrke.

Den tyske forfatter Günther Grass, der i 1999 modtog nobelprisen i litteratur, udgav sin selvbiografi i 2006. Heri beskriver han den tid han gjorde militærtjeneste. I samme bog fortæller han om en mand der gjorde så stort indtryk på ham at han stadig husker ham mere end 60 år efter. Manden havde gjort sig bemærket ved personligt at stå op for sin tro undr forfølgelse.
I et interview som blev bragt i Frankfurter Allgemeine Zeitung, mindes Günther Grass denne bemærkelsesværdige mand, som nægtede at bære våben. Han "bekendte sig ikke til nogle af de eksisterende ideologier; han var hverken nazist, kommunist eller socialist," siger Grass, "han var et af Jehovas Vidner." Grass kan ikke huske navnet på dette Jehovas vidne, men kalder ham simpelt hen 'Sådan-noget-gør-vi-ikke'. Jehovas vidner, som har undersøgt sagen, er kommet frem til at manden var Joachim Alfermann. Han blev gentagne gange pryglet og ydmyget og derefter sat i enecelle. Men Alfermann forblev standhaftig og nægtede at bære våben.
"Jeg beundrede hans utrolige viljestyrke," siger Günther Grass, "og spurgte mig selv: Hvordan holder han det ud? Hvordan gør han det?" Efter at man havde gjort adskillige forsøg på at knække Alfermann, blev han i februar 1944 sendt til koncentrationslejren Stutthof. Han blev befriet i april 1945 og overlevede således krigen. Han forblev et loyalt vidne for Jehova indtil sin død i 1998.
Alfermann var blot ét af de omkring 13.400 Jehovas Vidner der - i Tyskland eller i lande som nazisterne havde besat - fik en hård medfart på grund af deres tro. De fulgte Bibelens bud idet de forblev politisk neutrale og nægtede at bære våben. Hen ved 4200 Jehovas Vidner var interneret i koncentrationslejrene, og 1490 mistede livet. Selv i dag gør deres faste standpunkt indtryk på mange som ikke deler deres tro, men beundrer deres standhaftighed.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Ja, noget af en modsætning

til Gunther Grass selv. Der hele livet igennem er fulgt med strømmen og som oportunist har revset alle dem, der er faldet i unåde hos de, der har magten.
Først meldte Gunther G sig til SS, da nazisterne havde magten, og siden 68'erne for ca. 40 års tid siden tog over som meningsstyrende blandt intellektuelle, har liberale, konservative, kristne, jøder osv. (stadig) måtte stå for skud fra socialisten Gunther Grass.
Han har badet sig gennem livet ved altid at mene det samme som "de åndelige magthavere". En af det 20. århundredes største intellektuelle hyklere. Og nu kan han ikke forstå, at han efter SS-indrømmelserne gider ingen tage ham alvorligt mere, når han sviner andre til for langt mindre bagateller af fejltrin f.eks. i deres ungdom.
Omvendt med en mand som Joachim Alfermann. Min dybeste respekt for ham. Meget kan man sige om Jehovas Vidner, men de følger ikke bare oportunistisk med strømmen, men holder fast i deres meninger.
tilføjet af

Hvilken hensynsløs person!

Han vælger en adfærd, der medfører, at andre tvinges til at prygle og ydmyge ham.
Med hvilken berettigelse udsætter han dem for det?
tilføjet af

Og stakkels Johnny Hansen

der blev nødt til at slå på en tjenestemand i uniform fordi han blev anholdt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.