Gør fede tider glade
I forvejen har vi ordenspolitiet, kriminalpolitiet, røgpolitiet og tankepolitiet. Men det slutter ikke her…
“… hvorfor er der stadig verdensfjerne bureaukrater, der tror man kan tvinge sig til løsninger? Her skal vi have fat i det gamle marxistiske begreb klassehad. Vel at mærke ikke forstået i traditionel forstand som de undertrykte massers forståelige aggression mod udbytterne. Snarere omvendt. Altså forstået som, at der blandt medlemmerne af den nuværende herskende klasse synes at trives en tiltagende aggression mod de dele af befolkningen, der bare ikke vil høre efter og leve lige så asketisk og anæmisk og selvpinerisk og kropsforskrækket og skyldplaget og neokatolsk syndsbevidst som de selv. Ja der er vist sågar folk derude, der insisterer på deres ret til at leve mere eller mindre usundt og ryge og æde og hore og dø om så det gælder, og det skal de altså ikke slippe ustraffet fra. Det er også pudsigt, at den moraliserende lovgivning så ofte har rod i de kredse, hvor man ellers gerne undskylder nærmest alt fra massemord og nedefter med samfundsmæssige forhold. Man skulle tro, det i så fald var mere oplagt at ændre sundhedsskadelig adfærd ved at ændre de omstændigheder, der får folk til at leve helbredstruende usundt, frem for blot at påtvinge dem dårlig samvittighed og øgede omkostninger ved at gøre det, eller som Bertolt Brecht udtrykte det på godt tysk: Erst kommt das Fressen, dann kommt die Moral. - Eller også har al denne symbolske overfladepolitik en helt anden dagsorden. Måske den frem for alt er et indbyrdes signal, om at vi i hvert fald er nogle der har god smag og rigtig moral og ved hvordan man lever sundt og hvordan man kan udstille dem der ikke vil det. - I virkeligheden ligner det mest af alt en blanding af magtbrynde og mindreværd. Det er usympatisk og ynkværdigt, men man kan som overskudsmenneske også godt gribe sig selv i at unde forbuds- og afgiftsmoralisterne lidt mere lystfølelse og selvværd i deres liv, kort sagt: at få nogle større bøffer.”
http://blogs.jp.dk/levinsenlive/2011/10/27/g%c3%b8r-fede-tider-glade/
😃
“… hvorfor er der stadig verdensfjerne bureaukrater, der tror man kan tvinge sig til løsninger? Her skal vi have fat i det gamle marxistiske begreb klassehad. Vel at mærke ikke forstået i traditionel forstand som de undertrykte massers forståelige aggression mod udbytterne. Snarere omvendt. Altså forstået som, at der blandt medlemmerne af den nuværende herskende klasse synes at trives en tiltagende aggression mod de dele af befolkningen, der bare ikke vil høre efter og leve lige så asketisk og anæmisk og selvpinerisk og kropsforskrækket og skyldplaget og neokatolsk syndsbevidst som de selv. Ja der er vist sågar folk derude, der insisterer på deres ret til at leve mere eller mindre usundt og ryge og æde og hore og dø om så det gælder, og det skal de altså ikke slippe ustraffet fra. Det er også pudsigt, at den moraliserende lovgivning så ofte har rod i de kredse, hvor man ellers gerne undskylder nærmest alt fra massemord og nedefter med samfundsmæssige forhold. Man skulle tro, det i så fald var mere oplagt at ændre sundhedsskadelig adfærd ved at ændre de omstændigheder, der får folk til at leve helbredstruende usundt, frem for blot at påtvinge dem dårlig samvittighed og øgede omkostninger ved at gøre det, eller som Bertolt Brecht udtrykte det på godt tysk: Erst kommt das Fressen, dann kommt die Moral. - Eller også har al denne symbolske overfladepolitik en helt anden dagsorden. Måske den frem for alt er et indbyrdes signal, om at vi i hvert fald er nogle der har god smag og rigtig moral og ved hvordan man lever sundt og hvordan man kan udstille dem der ikke vil det. - I virkeligheden ligner det mest af alt en blanding af magtbrynde og mindreværd. Det er usympatisk og ynkværdigt, men man kan som overskudsmenneske også godt gribe sig selv i at unde forbuds- og afgiftsmoralisterne lidt mere lystfølelse og selvværd i deres liv, kort sagt: at få nogle større bøffer.”
http://blogs.jp.dk/levinsenlive/2011/10/27/g%c3%b8r-fede-tider-glade/
😃