Går Bibelen op i et bestemt navn?

Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn Joh 3:18
Hvad vil det egentligt sige at tro på Jesu navn? Vil det sige at tro på Jesus, eller vil det sige at tro på han hed Jesus? Hvad siger Bibelen? Det næste citat viser, hvordan man skal tro på et navn:
Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.« ApG 4:11-12
Her er det at blive frelst ved Jesus og det at blive frelst ved Jesu navn tydeligvis det samme. Det kan lyde mærkeligt for en dansker, men i den hebraiske kultur skelner man ikke så skarpt mellem en person og personens navn som vi gør på dansk. Personer kunne eksempelvis få et nyt navn, fordi der skete noget nyt og epokegørende i personens liv.
Så går Bibelen op i navne? Jada! Men ikke på den måde jehovas vidner tror. Bibelen interesserer sig for gudsnavnet fordi det er Gud, og Bibelen interesserer sig for Jesu navn, fordi Jesus er frelseren. Men på dansk er der forskel på en person og personens navn, så på dansk går vi naturligvis ikke så højt op i navne.
Et eksempel på Bibelens lidt "mærkelige" måde at bruge ordet navn på kan ses i det man kalder Jesu ypperstepræstelige bøn, hvor han blandt andet sagde:
Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig Joh 17:11-12
Hvis nu ftg var lidt konsekvent angående sit Jehova-vrøvl ville han jo konkludere at Jesus hedder Jehova, eftersom Faderen har givet Jesus sit navn. Men med Faderens navn menes her tydeligvis ikke hans navn, men hans egenskaber og magt - det der i virkeligheden står er, at Jesus har modtaget Faderens magt. Det slås fast mange steder i Bibelen der alluderer til at Jesus har Faderens navn, eksempelvis det sted man kalder dåbsbefalingen:
Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Matt 28:18-19
Trykket i den græske tekst ligger på derfor: Fordi Jesus er givet Faderens magt er det at døbe i Faderens navn det samme som at døbe i sønnens navn osv: det er ikke navnet Jesus der tænkes på (heller ikke navnet Jehova, for den sags skyld) - det der menes er, at folk skal døbes til Gud ved at de tror på al magt er givet til Jesus.
Sagde folk så de døbte i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn når de første kristne blev døbt? Nej! Bibelen fortæller om mange der blev døbt, men hver gang siges det at folk blev døbt i Jesu navn - de første kristne var fuldstændigt ligeglade med navnet Jehova. Det passer jo meget godt med citatet længere oppe i indlægget, der jo sagde Jesus var det eneste navn med frelse.
Går Bibelen op i et bestemt navn? Tja, Bibelen går op i en bestemt person, nemlig Jesus.
Jesus talte meget om Faderens navn, men tiltale aldrig Faderen Jehova - han sagde konsekvent "far". De første kristne sagde aldrig Jehova. Men det er egentligt ikke navnet "Jesus" der fokuseres på - det er personen Jesus, som er givet "al magt" - men i en hebraisk kultur kommer det så til at betyde en masse snak om betydningen af Jesu navn, fordi det er sådan det fungerer i Bibelen - en vigtig person bliver også til et vigtigt navn!
Skal vi sige Jehova? Nej, hvorfor skulle vi dog? Jesus er den vigtige person i kristendommen - navnet Jesus bruges 1000 gange i Det Nye Testamente - navnet Jehova bruges 0 gange. Beviset taler for sig selv!

Hej, sebl,
Det interessante er begge dele. Tak for dit indlæg samt oplysninger. Det jeg selv forstår er, at "det der med Gud" er en 2vejs oplevelse eller "kommunikation". Ingen kan jo sige, at Gud er den eller den alene for den grund, at det aner vi ikke noget om.
Det andet er, at vi kan uddrage eller "drage den tanke / lære", at Gud "må være", fordi .....
Jeg synes Jahnu giver rigtig gode vægtige tanker og virkelig kvalitetsudsagn om / vedr. Guds person / identitet.
Hvad er det så vi gør? Jo, Bibelen referere hele tiden til "hvad mennesker siger - Gud siger". Det er også fint nok, men .....
Så, Jesus fastslog følgende:
"Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger".
Citat slut. Rom. 1 - http://www.logstorfrikirke.dk/Nyt%20liv,%201%20brev.htm
Jeg vil mene, at Jahnu bør kommentere dette indlæg såvel som dit.
------------------------
Det med Jesus og Gud er som følger. Gud åbenbare sig for os mennesker, det må vi erkende og især fordi Bibelen jo også giver den lære og forståelse.
Men det er os mennesker der "udtrykker" det og derfor må vor erkendelse og udtalelse stemme overens med den virkelighed vi oplever i vort indre ( vor ånd).
Så i den sammenhæng må Gud blive en "karakter identifikation". Derfor Jesus. Gud åbenbarede sig i mennesket Jesus "så vi så det vi ikke kan se".
Kosmos

Tak for et interessant indlæg, men en lidt anden vinkel end man generelt ser herinde.
Ja din pointe er i virkeligheden meget logisk og godt støttet af Bibelen, Jesus er beviseligt ved studier af skrifterne Gud i kødet, og når Jesus spiller den store rolle og får sit navn nævnt så ofte, ja så er der med en helt naturlig bevæggrund.
Jeg har i flere år debatteret meget med JV'ere og ligemeget hvor meget jeg fortæller mig selv, at vagttårnet er dygtige manipulatorer, så overrasker det mig stadigt den dag idag hvordan de enkelte vidner kan helt og aldeles lukke ned for selv de mest gennemførte argumenter.
mvh multani