4tilføjet af

Guds ord bør man tage alvorligt

Kender I det her.
Man sidder og taler om et eller andet ved middagsbordet. Børnene lytter, og et par dage senere kommer de med en kommentar til det man talte om. Men man kan ikke lade være at smile, fordi de ikke helt har forstået det der blev sagt - men så har de da bare gættet sig til, hvad det var de ikke forstod.
Jeg tror alle forældre har prøvet den oplevelse. Sødt er det, men det viser også en iboende egenskab hos os mennesker - vi prøver virkeligt at forstå og få mening ud af det der bliver sagt.
Jeg tror de ting der står i Bibelen er "indblæst af Gud", dvs. Gud ønskede der skulle stå nogle bestemte ting. Men Gud er jo langt større end os, mere viis osv. så vi kan naturligvis ikke forstå Guds tanker. Hvis Gud eksempelvis ville have forklaret Moses om computeren, så havde det nok set ret mærkeligt ud, når Moses skulle til at forklare os andre, hvad computeren er for noget. Så hvordan håndterede Gud det problem?
Ved at åbenbare sig i historien. Bibelen kan læses som den står - så handler det om verdens skabelse, guds folk, Jesus osv. En god historie, men de fleste er enige om, at der skal mere til at forstå Bibelen - Bibelen vil os noget, nemlig bringe os til tro.
Her er det der sker noget genialt - historierne i Bibelen mangler nemlig ofte en morale. Vi er jo vant til, at en historie der skal lære os noget, skal have en morale. Og den slags historier findes da også i Bibelen (eksempelvis Noa's ark). Men meget ofte står der ikke nogen morale i Bibelen, så vi bliver tvuvnget til at spørge os selv, hvad meningen med historien egentligt er?
Graver vi lidt dybere i undersøgelsen af Bibelen, opdager vi, at mange af de historier vi synes mangler en morale, faktisk oprindeligt havde en morale. Der findes eksempelvis denne historie i Bibelen:
"Da menneskene begyndte at blive talrige på jorden og fik døtre, så gudssønnerne, at menneskedøtrene var smukke. Blandt dem tog de sig alle de koner, de havde lyst til. Da sagde Herren: »Min livsånde skal ikke forblive i mennesket for evigt. De er dødelige, deres levetid skal være 120 år.«
Dengang gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og fik børn med dem – men også siden hen – var der kæmper på jorden. Det er heltene, navnkundige mænd fra ældgamle dage." 1 Mos 6:1-4
Det er ret tydeligt, at forfatteren forudsætter, at vi ved, hvem gudssønnerne er. Men det er jo ikke noget vi umiddelbart ved i dag. Hvis man undersøger Bibelen kan man dog godt finde steder om gudssønnerne, eksempelvis dette
"En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren; blandt dem var også Satan. Herren spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede: »Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs.«" Job 1:6,7
Gudssønnerne kan altså både være på jorden (som i den første beretning), men også i himmelen hos Gud. Men hvad havde de med kæmperne fra fortiden at gøre? Hvordan kunne de gifte sig med menneskedøtrene. Hvorfor havde det noget med menneskets alder at gøre?
Man får en opfattelse af, at denne tekst har været indlysende, da den blev skrevet. Men i dag er den svær at få hold på. Hvis man læser det babylonske Gilgamesh begynder historien at give mere mening - disse gudssønner var "mindre guder" som stod under de tre store guder, ledet af hovedguden. Mange år senere (umiddelbart før kristendommen) dukker en af de apokryphe bøger op, nemlig 1. Enochs Bog, som også er fyldt med spekulationer om disse gudssønner og kæmperne. Men det der står passer ikke helt med det der stod i Gilgamesh - fortolkningen har ændret sig.
Hvad skal vi dag stille op med den historie? I dag mangler vi redskaberne til at forstå, hvad den oprindelige mening mon har været. Vi kan naturligvis komme med nogle bud (eksempelvis, at gudssønnerne gjorde oprør imod Gud, ved at gifte sig med menneskekvinder, hvilket gjorde Gud vred, så mennesker kun skulle blive 120 år gamle).
Men det er tydeligvis ikke den rigtige tolkning - at Gud bliver vred på nogle oprørske gudssønner har vel intet med menneskets alder at gøre? Vi må erkende, at historien ikke helt giver mening i dag. Vi misforstår den, som barnet der misforstår beretningen ved middagsbordet, eller Moses der ikke kan forstå hvad en computer er for noget.
Der er altså en historisk barriere mellem beretningen og os. Vores verdensbillede er et andet end dengang, hvor alle vidste hvem gudssønnerne var, og hvor Guds vrede helt naturligt fører til en straf over menneskets alder. Men sådan tænker vi jo ikke i dag.
Så hvad betyder det, at beretningen om gudssønnerne er "indblæst af Gud"? At Gud ønskede det var den beretning der skulle stå I bibelen, såmænd. Med et oldgammelt verdenssyn og hele pivtøjet. Han ønsker også vi skal læse historien, og når vi gør det, vil vi blive ført til Gud. Lige præcist det er nemlig det væsentlige for Gud - at vi kommer til tro. Men hvilket verdensbillede vi har, er i den forbindelse ligegyldigt.
Når historierne i Bibelen ofte virker somom de mangler en morale, skyldes det sikkert, at de mennesker der nedskrev dem, havde et verdenssyn, hvor moralen var indlysende. Men vores verdenssyn er i dag meget anderledes. Heldigvis handler Bibelen ikke om verdenssyn, så den opfylder stadig sit formål, nemlig at bringe folk til tro. Og det er i nden forstand man bør tage Bibelen alvorligt - bagved ligger nemlig ord "indblæst af Gud", som kan føre os til Gud.
tilføjet af

hvorfor mener du at det er vigtigt at tro?

er det fordi, det står i bibelen, at kun dem der tror kan blive frelst?
men tak for, at få del i din indsigt :)
tilføjet af

Jeg kan lide det

Min tro beriger livet. Den giver mig en tiltro til, at jeg aldrig står alene med tingene, så jeg får mere mod til at se livets realiteter i øjnene. Jeg tror folk der ikke tror på Gud ofte er nødt til at fortrænge nogle af deres problemer, fordi de ikke har den lille indre stemme der siger: "jeg synes du skal gøre det her på den rigtige måde, i stedet for på den lette måde - og jeg vil gerne hjælpe dig med at gøre det".
tilføjet af

Fordom

Dine fordomme om ikke troende bør du nok revidere. Hvorfor tror du at ikke-troende gør det "på den lette måde"? Står det i bibelen? Hvor har du dog den påstand fra?
At man ikke kan leve uden tro er noget vås.
tilføjet af

Hvem har fordomme?

Det er da vist dig der har fordomme. Nej, jeg tror ikke ikke-troende altid vælger den lette løsning. Men nogle gange gør de. Bare se i trafikken - folk kører jo som det passer dem (for hurtigt, overholder ikke vige-pligt, over for rødt osv). Det er da ikke at gøre tingene på "den rigtige måde", men på den måde der lige falder dem ind pga stress osv.
Jeg siger naturligvis ikke, at troende aldrig kører for stærkt osv. Men hvis man tager sin tro alvorligt, har jeg svært ved at tro, at man ikke også overholder landets love...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.