Gode råd/forslag udbedes.

Her sidder jeg og ved slet ikke om jeg skal skrive dette indlæg eller lade være. Det lyder selvfølgelig underligt, men jeg er nok godt og grundigt i vildrede om, hvad jeg egentlig vil og ikke vil.
For kort at ridse mit problem op, så har jeg en sød kone, som jeg har været gift med i 5 år og som jeg holder meget af. Vi har sammen mindre børn. Mit problem er at jeg er trist, såret og skuffet over vores liv.
Min kone har skiftende arbejdstider som sygeplejerske og det betyder at vi ikke ses så meget som andre mennesker. 1 uge på dag, hvor hun er gået eller ved at gå, når vi andre står op (vi ses så om aftenen, indtil hun går tidligt i seng, da hun skal tidligt op). 1 uge på aftenvagter, hvor vi ikke ses med mindre jeg sidder op til efter midnat og venter på hende, så ses vi lige 5 min inden vi lægger os til at sove og 1 uge på nattevagter, hvor vi er lidt sammen om aftenen (hun ligger gerne og blunder 1 times tid på sofaen inden hun går). Herefter forfra igen.
Så fik jeg vist kridtet banen op.
Hvorfor er jeg så trist? Det er jeg fordi jeg føler at det hele går af helvede til. Jeg sidder med følelsen af, at jeg er enlig far med begrænsninger i mit liv. Ofte tænker jeg på, at hvis jeg tog en unge i hver hånd og gik, så havde jeg trods alt min frihed til at finde en ny kæreste, som jeg kunne være sammen med om aftenen. Jeg har fået det råd af en god veninde, at jeg skal være noget for mig selv og det er også godt nok, men det kræver trods alt en barnepige hver gang og det koster jo også en mindre formue i længden.
Hvorfor er jeg skuffet? Jeg er skuffet fordi jeg har den opfattelse, at min kone blot betragter vores hjem, som et sted hvor hun kan komme og sove og spise. Hun har mulighed for at bytte en del af sine aftenvagter væk for dagvagter, men hun syntes det er mere hyggeligt at arbejde om aftenen. Som hun selv siger, så er det hårdt at være væk fra børnene og mig en hel uge, men det er så hyggeligt at arbejde om aftenen.
Jeg er skuffet over, at vores seksuelle samliv nærmest er ikke eksisterende. Når hun arbejder om dagen., så er hun sandelig for træt til den slags om aftenen og skal jo tidligt op. Når hun arbejder om aftenen, så er hun for træt når hun kommer hjem og når det er ugen med nattevagter, så gør man ikke den slags inden man skal på arbejde. Jeg kan efterhånden kun forføre hende, hvis jeg forinden drikker hende lidt fuld. Den anden aften skrev jeg en sms, hvor jeg foreslog at hun kom hjem, så ville jeg gerne hygge om hende. Fik svaret tilbage at det viste jeg godt at hun ikke kunne og det måtte vente til juleferien (14 dage), hvilket jeg sikkert ville overleve. Jeg har en gang imellem den følelse, at hun kun er ”villig” i de perioder, hvor der er chance for at få et barn mere (noget som jeg ikke er 112% enig i).
Hvorfor er jeg såret. Det er jeg nok fordi min kone har nogle rigtigt gode mandlige kollegaer. Ikke sådan at forstå, at jeg har mistanke om, at hun er utro, men blot gode kollegaer. Den anden aften var der en af dem der kørte hende hjem og det er hårdt at se hende står og kramme en fremmed mand farvel 2-3 gange inden hun kommer op. Det er også hårdt, at vide, at hun drøfter vores problemer med sine kollegaer – ikke bare hverdagens problemer, men også dybt private økonomiske ting, seksuelle ting og den slags, som man ifølge min overbevisning burde holde indenfor hjemmets 4 vægge.
Det virker også sårende, når man ude i byen skal høre at hun er set sidde og spise frokost med en fremmed mand – især med den måde folk kan udtrykke den slags på (med et meget sigende glimt i øjet). Vi har ikke hemmeligheder for hinanden og jeg tror også at hun fortæller mig det en af dagene – blot har der ikke været tid.
Nu ved jeg godt, at I vil foreslå, at jeg taler med hende om problemerne, men det er ikke så lige til som det lyder. Når/hvis jeg begynder at tale eller fortælle noget, så sker der en af to ting. Enten sætter hun en mine op, som tydeligt viser at der er ikke noget i denne verden der interesserer hende mindre end det jeg siger eller også får jeg svaret ”Sådan er tingene bare i øjeblikket og det er der ikke noget at gøre ved”.
Den eneste måde jeg kan trænge igennem hende afvisende ydre på er, ved at gøre hende ked af det. Sygt vil nogen måske påstå, men desværre sandt. Nogen af de måde jeg kunne vække hende på er, ved at finde mig en ”body” – det vil sige en person som er hyret til opgaven. En body som kan køre mig hjem en aften og som kan stå og kramme mig farvel, mens hun ser på det. Måske en kvindelig kollega (ikke eksisterende) som jeg kunne overnatte hos efter en firmafest, hvor jeg er for fuld til at køre hjem – ved godt at det vil blive en kold og trist nat i bilen.
Nogen gode råd til, hvordan man kommer videre eller skal jeg bare pakke sammen og skride??
Knus
Den ulykkelige.

det er svært at give nogen løsninger på dit problem, der du er den eneste der kender jeres forhold bedst, alligevel håber jeg at du får mange gode råd og synspunkter her. Det er nogle gange godt at få vendt tingene med nogen der ikke er forudintaget ved at kende dig eller din kone.
Det ser ud for mig, som om du har gjort dig nogle ting klar, og er klar over "hvor skoen trykker". Din kones arbejdstider passer bare ikke med jeres dagligliv, hvis I også skal nå at være en familie for hinanden, og specielt mand og kone for hinanden.
Det kan på en side også se ud som om du vil styre din kones arbejdsliv, og der skal man måske passe lidt på. Det er derfor vigtigt at man SAMME finder en løsning begge parter kan leve med.
Fra det jeg kender om sygeplejerskernes arbejdsliv, så har de tit meget dumme arbejdstider. Det er vel også på aften og nattevagter, at man tjener mest.
Mit lille råd til dig er, at når I nu holde fri i julen, så prøv at snakke med hende og fortælle, at du ikke synes du kan blive ved på denne måde. Prøv at få hende til at forstå, at det er en meget belastende måde at leve på. Mening med at have en familie er ikke, at man er en serviceorgan for børnene. Jeg synes jeg har hørt mange sige "det drejer sig bare om et par år, når børnene bliver større, så kan vi slappe af og nyde livet sammen igen". Men til den tid hvor børnene er blevet større, så er afstanden mellem manden og konen også blevet større. Vil man så kunne finde ud af, at have et normalt liv igen? Jeg tror kun, at det er de færreste der kan det.
Det er derfor vigtigt at du tag affære nu, hvor du har gjort dig det klart.
Sygeplejersker har et hårdt arbejdsliv, til gengæld, er der konstant mangel på sygeplejersker, så der må være muligheder for at arbejde på mere "humane" tidspunkter. Jeg kender flere sygeplejersker, der efter nogle år på den hårde måde har idag fundet jobs i dagtimerne. Prøv selv at kigge efter jobs din kone kunne være egnet til, bare for at danne dig et billede af, hvad der findes. Så er du forberedt når I skal snakke sammen.
Jeg ved ikke om alle disse ord overhovedet kan være dig til hjælp, ihvertfald ønsker jer dig, at I finder ud af en løsning samme.
Pøj, Pøj :0)

Skaf dig nogle hemmeligheder! Hvis ikke du har nogle, så lad som om du har nogle. Når hun ikke interesserer sig for dig, så lad som om det er helt fint og ignorer hende så næsten helt, mens du meget aktivt går i gang med at læse en bog, kigge på nettet eller et eller andet, der indikerer, at du tænker på noget mere end det at læse bog eller surfe på nettet. Når "han har en hemmelighed" er sået i hendes hovede, vil hun efter kort tid - en to dage - henvende sig til dig af sig selv og blid som et lam for at finde ud af hvad det er du går og pønser på. Det hele virker kun, hvis du opfører dig som en rigtig mand, der fejer hendes forsøg på at afdække din hemmeligheder bort med en håndbevægelse og en kort kommentar. Sig du kan lide hende og alt er ved det sædvanlige. Bortset fra det, så er du træt og vil gerne have ro til at hvile. Læg dig så et sted, hvor hun kan se dig og se ud som om du tænker så det knager. Se ikke ud som om du hviler dig. Når hun så kommer hen til dig og VIL vide, hvad du tænker på, så benyt lejligheden til at nedlægge hende.
Nå ja... Trist, såret og skuffet kureres ved at engagere sig. Dyrk dog en hobby, der gør dig glad, stærk og succesrig. Godt for dig selv - Godt for din kone - Godt for dine omgivelser. Hvad med hjælpetræner/rengøringshjælp i et motionscenter? Søde piger, ekstra indtægt, ... Tag børnene med på arbejde så føler pigerne i motionscentret ikke at du er ude på at score dem og de slapper mere af, så de er lettere at score. Tilbyd den smukkeste at blive barnepige en aften. Tag pænt tøj på og styrt ud af døren. Kom tilbage en halv time senere og sig at mødet var aflyst. Spørg barnepigen om ikke hun kunne tænke sig at blive nu hun alligvel var kommet.

Hun skal også have lyst til at arbejde på forholdet - og det ser ud til at hun ikke har det.
Lige meget hvor hårdt du arbejder på det, vil det ikke lykkes hvis du er alene om det.
Du har prøvet at snakke med hende - fint. Det går ikke - prøv noget andet. Prøv at vise hende at du er andet end en babysitter. At du kan andet end at sidde hjemme og tigge hende om lidt sex. Gør hende jaloux.
Hvis det ikke virker - ja, så er hun bare ligeglad, og så er det nok bedst at gå.
Livet er for kort til at nøjes - det skal nydes.
/Ami

Undskyld, men hvis jeg skal være ærlig synes jeg de råd du har fået ind til nu stinker. Det der med at snakke om problemerne i julen, forget it. For mig lyder det, som om I har snakket så meget om det at det hænger jer langt ud af halsen. Ville du selv havde mere lyst til at komme hjem til en kone, der ikke gør andet end at brokke sig over at I aldrig ses, når I endelig ses? - Nej vel??!?!
Det der med at forsøge at gøre hende jaloux ved at såre hende, synes jeg lyder ret barnligt, og kan i værste fald gøre jeres forhold endnu værre. Så kan du sgu lige så godt gå med det samme.
Hvis du er intresseret i at beholde din kone og forbedre jeres forhold, synes jeg heller du skal få hende til at se frem til at komme hjem til dig. Det kan du gøre ved at forkæle hende, men lad vær med at få hende til at vælge mellem dig og jobbet. Tag dig en lur når hun har de vagter hvor hun kommer sent hjem, og overrask hende med en lækker romantisk middag, det behøver ikke være noget stort, kunne være et ostebord eller en lakse mad. Se hinanden dybt i øjene og forelsk jer igen. De dage hun skal tidligt på arbejde kan du lægge en sød seddel til hende om aftene, hvor du fortæller, hvormeget du holder af hende. Eller stå op sammen med hende og spis morgenmad sammen, og læg dig igen, når hun er taget afsted. Lad vær med at pointer manglen på sex, det får du ikke mere af... der er ikke noget der er mindre ophidsende.
Selvom det lyder som hårdt arbejde er jeg næsten sikker på at du får noget tilbage. Håber du kunne bruge det til noget.
God Jul
Lykken

det bedste fra alle verdener. og han skal bare hoppe og springe, passe børn og lave romantiske måltider midt om natten, for selv at stå træt op til børn og pligter næste dag.
Du lyder sød men ikke særlig kløgtig

Helt ærligt..!!
Jeg sidder sku og får helt ondt af dig.. Sikke en omgang og du får nu prøvet det så mange kvinder råber op om..!! Min mand er gift med sit arbejde..!!
Ja kunne jo nemt sige at du skulle snakke med hende, men ja hvornår sku du gøre det..?? Hun har jo knapt tid..!!
Det er meget synd at et forhold skal ende sådan og det tit og ofte det at vi i dag lever som vi gør, lidt stræber kultur og det da også okay, men prisen for dette..?? Er det så det værd..??
Lige for tiden er der så mange emner her i debatten om hvad vi vil med hinanden, om sure mænd og kvinder og hvordan vi ikke synes modparten skal være..
Der er mange gode bud og råd og du sidder jo klart i en situation hvor netop gode råd er dyre..
Det var jo garanteret ikke hende du faldt for i sin tid og det du ønskede dig af fremtiden og jeg forstår både din skuffelse, men så sandelig også dine frustrationer over de ting du skriver om din kone.. Men i en såret situation er man også tilbøjelig til at forvrænge sandheden i sit eget hoved og få tanker om noget der slet ikke er eller sker..!!
Og du er åbenbart begyndt at vende det oppe i dit hoved med, andre græsgange..!! I har børnene og masser af forpligtigelser sammen, og det at bare tage springet ville være meget dumt og finde en elskerinde eller få lidt ”Hankt Panky” ude i byen ville også være en mulighed, men det holder bare ikke i længden, for på den måde kommer vi til en anden form for svig og svigt som ville gøre så ondt meget værre og det på begge… -og du..!! Ville du kunne leve med de hemmeligheder og løgne der skal til..??
Som jeg ser det er du også ude for svigt her og det virker som af stor målestok, men der er ikke anden udvej, hvis det skal have en chance, at du griber fat i problemet..
Tænk hvor grotesk at skulle aftale/skrive op hvornår man skulle have sex næste gang/hvornår der ville være tid også til snak....??
Og ja, få måske en barnepige , kom ud til noget og se reaktionen.. Men jeg aner dog at et af de store problemer er sex-delen og det er ganske forståeligt, men for at nyde må man yde og jeg fornemmer du er glad for din kone og det derfor er det hele værd, men jeg forstår også du er opgivende..!!
En kanon ide jeg ville give dig her er at printe dette her indlæg ud, som du nu har skrevet, putte det i en kuvert med teksten: Til min søde kone og børns mor..!! Måske lige gemme det lidt og se tiden an..
Lad julen blive overstået og lad det være et nytårs fortsæt måske at der skal ændringer til..
Ja der kommer nok de sure miner du omtaler i starten, men det her er jo ikke holdbart og det er vigtigt, men skid på de miner, det er trods alt ikke kun hende, men så sandeligt også dig det her drejer sig om.. -og så det at få hende forklaret at du simpelthen ikke orker det mere og det må så briste eller bære..!!
Du kan få masser af gode råd her, men det er jer der skal finde løsningen..!! Men ændrer det sig ikke…!! Så ser jeg kun en udvej, man skal ikke lade sig byde alt i et parforhold hvor man begge forhåbentligt var enige om familieliv..
Kærlige tanker til dig og familie/kærlighedslivet
/Mummi

Det er en super ide at give hende det på skrift (ved ikke om det skal være dit indlæg?!)
Så kan hun ikke lukke af for ordstrømmen eller affærdige dig.
Personligt synes jeg at nogle ting er nemmere at få skrevet ned...og man bliver ikke afbrudt! ;o) Desuden giver det også indtryk af at du virkeligt har tænkt over tingene.

... Jeg har tendens til at mene at det er dig der ikke er særlig kløgtig.
Jeg har jo aldrig sagt, at han skulle lave romantiske middage hver aften, og man kunne måske planlægge det op til en weekend, så han ikke nødvendigvis skulle tidligt op osv. Desuden har han såmen nok prøvet at overleve på meget lidt søvn før, når de har små børn.

-sige at det er hendes mands indlæg hun skal have på skrift, og der synes jeg ikke der kan herske nogen tvivl om..??
Og jeg giver dig fuldstændig ret, og derfor mit forslag, manden søger jo råd og vejledning her og med den uførlige beskrivelse han giver her tyder det meget på, at det ikke er noget han er kunnet komme til at få ind hos konen..
Ved at de jo netop ikke kan få den ro/tid der behøves til samtale så er dette måske en udvej for, at hun evt. en trods alt , rolig aften/nat på vagt kan få tid til at læse hendes mands tanker og for håbentlig indse, at han her råber om hjælp i deres samliv, han er jo glad for hende skriver han..
Vil man gerne redde noget, så er alle muligheder værd et forsøg, efter min mening..
Kærligst Mummi

ville måske udlade den sidste del om "at søge varme andetsteds" *S*
Men jeg ved fra mig selv at få skrevet tingene ned hjælper mig meget. Så får jeg det hele med og det er velovervejet. Måske er jeg bare ikke særlig veltalende? *G*

Kære Alle.
Mange tak for jeres søde og velmente svar. Jeg kan se at I ikke er helt enige om løsningen på mine problemer og heldigvis for det kan man sige.
Når jeg bruger overskriften "intet nyt under solen" så er det med god grund.
Nogen foreslår at jeg gør hende jaloux og viser, at der er andre kvinder i denne verden - ikke at forveksle med utroskab. Den er forsøgt. Jeg har en sød fantasiveninde, som har været og besøge mig nogle gange, når konen ikke er hjemme. Det giver sig udslag i glas/kopper med læbestift på (smager i øvrigt af h.... til). Sådan et besøg hjælper/vækker hende i 4-5 dage, så er vi tilbage i den samme gamle gænge.
Den med at være lækker når hun kommer hjem er også forsøgt...nybadet, velduftende, romantisk musik, levende lys, varm the. Virker ikke. Får en positiv omtale og det var så det.
Den gode ide med at lægge brevet har jeg haft oppe og vende. Ikke lige det jeg skrev her, men noget der ligner. Lægge det og så tage på en udflugt et par dage med ungerne. Har bare ikke ført den ud i livet. Desuden ved jeg, at sådan et skriv vil blive vendt, drejet og forevist hende kollega og det ved jeg ikké om jeg ønsker. Det hele er faktisk bare noget lort men tak for jeres medfølelse.

så laver vi eventyrlige overraskelser til hinanden. Du skal ikke baregå rundt og være en skygge af dig selv. ;)

Hvis du nu skriver at det er fortroligt det du skriver og at du ønsker at hun viser det til andre? Eller vil hun bare være ligeglad med det?

Ja jeg er temmelig sikker på, at det vil blive vist eller i det mindste drøftet med hendes gode kollega.....trist men sandt.

Du er nødt til at kommunikere ordentligt med hende. Du skriver godt nok at du har prøvet men nu skal du altså tage tyrene ved hornene..
Få fat i en babysitter og få børnene passet og vær selfølgelig sikker på at din kone har fri og ikke skal andet.
Sig så til hende at den dato (som du har arrangeret)skal hun ikke aftale noget da du har en overraskelse til hende)
Så laver du god mad og køber lidt at drikke...ikke for meget da i skal være ædru når i snakker om problemerne.
Spis og hyg med hinanden og når i så har hygget og spist, så tager du dette emne op med hende forklarer hende at det her problem virkeligt er stort for dig...og sig til hende inden du starter at hun ikke må afbryde dig. Inden du starter giver du hende en blok og en kuglepen så hun kan skrive det hun sidder og tænker på men ikke når og sige, og når det så bliver hendes tur, sidder du klar med blok og kuglepen.
Inden du giver hende "retten til tale" viser du hende dit indlæg heri(printer det ud)så hun kan forstå hvor seriøst det er fra din side af..
Og slut af med at spørge hende om hvad det er hun vil med sit liv? Med Dig? Med Ungerne?
Hvis hun på noget tidspunkt prøver at undgå at vil høre på dig, eller vil gå..så hold hende "fast", altså sig noget der kan få hende til at blive...
Og slut ALTID af med noget positivt...
"Du ved jo jeg elsker dig!"
Eller
"Du ved jo godt hvad du betyder for os!"
"Du gør så mange gode ting..f.eks....!"
God vind! :)

Søde ven
Der er så mange råd du kan få og mange ting I skal tage fat på. Men for at gøre et meget langt indlæg lidt kortede. Jeg er uddannet sosa( social og sundheds assistent) og har ligeledes arbejdet på et større sygehus med skiftende arbejdstider...og har barn og mand. De skiftende arbejdstider var ved at tage livet af både mig og ægteskabet. Alt hvad du beskriver i dit indlæg, kan jeg på en eller anden måde nikke genkendene til. Vi snakkede og snakkede og.... ja, snakkede. Men ven, man kan sq´snakke det hele ihjel, uden der din kone gør andet end at arbejde. Det som fik min opmærksomhed var, da min mand en dag stod med seperations begæring i hånden og agde, at han elskede mig og vores søn. Men han ikke ville leve sådan længere!!! Så fik jeg øjnene op for, at jeg rent faktisk var ved at miste, hvad jeg ellers havde betragtet som en selvfølge. Så den nat snakkede og græd vi begge, men næste morgen hvade vi en FÆLLES handlingsplan. Jeg blev og kom i samme øjemed i behandling for stress. Min mand tog lidt overarbejde en gang imellem, på de budgetmæssige dårlige måneder. Samtidig har vi indført en tv-off aften en gang i ugen og laver andre ting sammen. Vi kom i par-terapi for at lære at kommunikere sammen igen. For jeg følte at alt hvad han sagde, bare var for at være negativ og for at ligge hindringer for mig.
Men idag har vi et godt ægteskab, men vi har også begge måtte sluge nogle kameler for det.
Hvor jeg vil hen med alt dette?? I er to om ægteskabet og hvis din kone ikke vil yde en indsats for, at det skal kunne fungere. Skulle du nok alvorligt overveje, at blive enlig far, da hendes privioter så ikke hedder familien.
pøj, pøj med det hele

Der skulle rent faktisk stå, at jeg blev sygemeldt og i samme øjemed, kom i behandling for stress...... sorry