Fællesskab?

Moralen/etikken i menneskerettighederne sætter alle mennesker lige med lige rettigheder.
Kun det globale fællesskab lever op til denne moral.
Mindre omfattende fællesskaber er umoralske, da deres begrænsninger er i modstrid med lighedsprincippet.
Det er uden forskel, om begrænsningerne begrundes ved modvilje overfor etniske eller religiøse grupper, eller de begrundes med byrderne ved solidaritet.
Man har ikke samme forpligtelse overfor mennesker, der ikke "hører til" i fællesskabet.
Alle mennesker er dermed ikke lige med lige rettigheder.
Det bliver dermed moralsk uangribeligt at afvise forpligtelser overfor sådanne fællesskaber.
Man er vel ikke fascist?
Samtidigt er det acceptabelt at afvise forpligtelser overfor det globale fællesskab, da byrden ved solidaritet overfor så mange fattige mennesker er helt uantagelige.
Man er vel ikke en idiot, der ønsker at dele livsbetingelserne i U-landene?
Menneskerettighedernes moral/etik medfører altså, at det er helt legitimt at afvise forpligtelser overfor ethvert fællesskab.
Egoismen trives som aldrig før.
Hvis det ikke var hensigten, er der sket fejl i vurderingen af konsekvenserne af moralen.

men jeg fatter ikke en meter?

lidt tvetydige argumentationer, så kan vi vel sige at vi har folkeretten, og den skal vel ikke decideret sammenlignes med menneskerettigheder.?
Den humanitære folkeret bygger på erkendelsen af, at det internationale samfund har en forpligtelse til i videst muligt omfang at søge at begrænse de skadelige effekter af væbnede konflikter og beskytte krigens ofre.
Så vi forpligter hinanden internationalt.?
Eller har jeg helt misforstået dit indlæg.?
M.v.h🙂