8tilføjet af

Fysik og halveringstid?

DEr er noget jeg ikke forstår omkring halveringstid, og det er simpelthen alt!
Ligemeget hvor meget jeg læser forklarer bøgerne ikke det hele fra starten. Og det er ret irriterende for mig.
Er der nogen der gider bruge lidt af sin tid på at forklarer mig det, fra punkt til prikke???
Mange 1000 tak (¨v¨)
tilføjet af

Puhaa

Det er også lidt uforståeligt for mig.
Så jeg har også nogle spørgsmål, nu hvor vi er igang.
1: HVordan regner man halveringstiden ud?
2: Hvorfor er halveringstiderne forskellige fra grundstof til grundstof?
Ved nogle stoffer tager det milliarder af år, ved andre tager det brøkdele af sekunder?
jeg håber at der er nogle der vil svare os🙂På forhånd tak.
tilføjet af

Jeg kan prøve...

... Radioaktivt stof henfalder med tiden. Dvs. at atomerne omdannes til andre atomer ved at neutroner, elektroner eller den sidste, som jeg ikke kan huske navnet på, "forlader" atomet.
Halveringstiden svarer til den tid det tager halvdelen af en mængde at omdanne sig til noget andet. Dvs. at hvis halverings tiden er 1 år, så vil der være halvdelen af en given mængde tilbage efter et år, mens resten er henfaldet (omdannet) til et andet stof...
Puha, fysik og kemitimerne ligge langt væk, men håber det hjælper...
MVH GG
tilføjet af

Prøver

Radioaktivt henfald betyder at et stof omdannes til et andet stof. Den tid det tager for halvdelen af en given mængde til at omdannes, kaldes halveringstiden.
Nærmere forklaring her:
Nogle stoffer er ustabile, og dermed radioaktive.
At et stof er radioaktivt betyder at det udsender stråling.
Denne stråling kan være Alfa-, Beta-, eller Gammastråling.
Gammastråling er ren energi-stråling, så det er ikke relevant i denne sammenhæng.
Alfa-stråling er helium-partikler. D.v.s. at et stof, der er Alfa-radioaktivt, skyder helium-kerner ud af sin egen kerne. Helium består af 2 protoner og 2 neutroner. Når et stof mister en helium-kerne taber det altså 2 i atomnummer og 4 i atomvægt.
Beta-stråling er lidt mere indviklet. Det kan være en neutron, der henfalder (omdanner sig) til en proton og en elektron. Elektronen skydes ud. Dermed vil et Beta-radioakivt stof vokse 1 i atomnummer (en ekstra proton) men have den samme atomvægt. Dette kaldes Beta-minus stråling, fordi partiklen der skydes ud er negativt ladet (elektron).
Beta-stråling kan også være en proton, som henfalder til en neutron og en "positron" - d.v.s en "positiv elektron", eller mere præcist elektronens anti-partikel. Positronen skydes ud. Dermed mister stoffet 1 i atomnummer men beholder den samme atomvægt. Dette kaldes Beta-plus stråling fordi partiklen der skydes ud er positivt ladet (postron)
Eks. 1)
U238/92 -> Th234/90 + He4/2
Uran238 har atomnummer 92 og en atomvægt på 238. Den er Alfa-radioaktiv.
Den skyder en helium-kerne ud (atomnummer 2, atomvægt 4) og omdannes dermed til stoffet Thorium med atomnummer 90 og atomvægt 234 (-2 i atomnummer, -4 i atomvægt)
Eks.2)
C14/6 -> N14/7 + e-
Kulstof-14 udsender Beta-minus stråling, og går derved 1 op i atomnummer. Kulstoffet er dermed blevet til Nitrogen (kvælstof)
Eks.3)
Na22/11 -> Ne22/10 + e+
Natrium-22 udsender Beta-plus stråling, og mister dermed 1 i atomvægt. Natrium er dermed blevet til Neon.
tilføjet af

Halveringstid

er den tid det tager for et stof at blive halveret af henfald
Fx. hvis du har 1 kg uran så vil den tid det tager for halvdelen at henfalde (½ kg) være lig med halveringstiden. Halveringstiden afhænger af hvor ustabilt stoffet er, jo mere ustabilt jo hurtigere bliver stoffet halveret.
De eneste stoffer der henfalder er 'ustabile stoffer' og at et stof er ustabilt vil sige at det er radiokativt. Dvs. at stoffer der henfalder er radioaktive.
At noget henfalder vil sige det bliver omdannet til noget andet, og ved radiaktive stoffer bliver det oftest omdannet til en eller flere af følgende:

alfa stråling
beta-stråling
beta+stråling
gammastråling

alfa stråling (Helium kerner) 2 protoner 2 neutroner

beta+stråling (betaplus) og beta-stråling (betaminus)
når atomkernen har flere protoner end neutroner så bliver der udsendt beta+stråling
når atomkernen har flere neutroner end protoner bliver der udsendt beta-stråling.
Ved beta+stråling bliver en af protonerne i kernen omdannet til en neutron, en positron og en neutrino
positron = er elektronens antipartikel, den ligner elektronen den har bare positiv ladning.
neutrino = har ingen ladning, den er altså neutral, og den vejer næsten ingenting

ved beta-stråling bliver der omdannet en neutron til en proton, en elektron og en antineutrino
antineutrino = har ingen ladning, den er altså neutral, og den vejer næsten ingenting. Den er neutrinoens antipartikel

gamma stråling (elektromagnetisk stråling)

En formel jeg har brugt på mit fysikstudie
Bq = (ln(2) / t½) * N0
Bq = er lig med intensiteten af henfald, jo mere Bq jo mere stråling intensitet og jo farligere for mennesker
ln(2) = ln er en tast på din lommeregner
t½ = den tid det tager at halvere stoffet (se evt skema over halveringstid)
N0 = antal kerner af det radiokative stof
tilføjet af

Mange tak men...

Der blev stillet 2 spørgsmål som jeg egentlig også kom til at undre mig over:
1: HVordan regner man halveringstiden ud?
2: Hvorfor er halveringstiderne forskellige fra grundstof til grundstof?
Jeg er nu mest interesseret i nr. 2 men vil dog gerne have svar på dem begge.
Mange tak for alle jeres svar, jeg forstår det meget bedre nu. Og det er dejligt.
tilføjet af

nok svag kernekraft

Bq = (ln(2) / t½) * N0
man isolere t½
t½ = ln(2) / Bq * N0
men det kræver at du kender Bq og N0
Jo mere radiokativt (ustabilt) jo kortere halveringstid. Mener jo større forskel i antal protoner og antal neutroner jo mere ustabilt og jo hurtigere henfalder det. Har vist noget med den svage kernekraft at gøre, det jo den der holder kernen sammen.
http://da.wikipedia.org/wiki/Halveringstid
tilføjet af

halveringstiden..

er jo den tid det tager et stof før det er halveret.
Hvis f.eks et æbleskrog er halvt henfaldet efter 1 uge, vil halveringstiden være 1 uge :)
tilføjet af

Hvorfor er halveringstiderne forskellige fra grundstof til grundstof?

fordi det er forskellige ting, ganske enkelt.
- det tager jo også forskelligt med tid inden en pølse frem for et mælk er "halveret".
altså det er vidt forskellige ting og derfor har de forskellige stoffer ikke samme halveringstid.
det er en formel som du hurtig kan finde på google ved blot at skrive halveringstid🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.