Forældre og røg!!

Jeg har nu læst de fleste debatemner omkring rygning og rygestop, og næsten alle ender ud i en stor gang mudderkastning mellem ryger og ikkeryger. Der bliver fremlagt det ene tal efter det andet. Der bliver samenlignet med udstødningsgasser fra biler, spraydåser og mange andre ting. Totalt useriøst. Voksne mennesker kan vel selv sige fra. Bliver jeg inviterret til en fest hvor jeg ved der ryges, kan jeg sige nej tak. Er jeg et sted hvor der er rygeforbud, ja så giver det jo sig selv. Er der tilladelse til rygning, kan jeg bare fortrække, længere er den ikke. Respekt og hensyn.
Men er der noget jeg mener der burde debateres, så er det forældre der ryger.
Først starter det med den gravide kvinde, hun ryger i samtlige 9 måneder. Tænk at voksne ansvarlige mennesker gi'r sit barn den værst tænkelige start på livet og samtidig påstår at de vil gøre alt det bedste for deres børn.
Når barnet så er født, fortsætter de med at udsætte barnet for passiv rygning dag efter dag. I bilen med børnene på bagsædet. I toget, køber de billet til en rygekupe. Og der er masser af andre eksempler som i sikkert selv kan komme på.
Med chanse for endnu engang mudderkastning, kunne jeg godt tænke mig at høre bare et fornuftigt argument, fra en forælder der ryger. Hvordan kan man som voksen ansvarlig udsætte sine børn for den slags og samtidigt helt seriøst påstå, at man vil ens børn det bedste???

vil give dig ret, men tror desværre dine forudsigelser om mudderkastning også kommer til at overgå denne tråd... derfor skriver jeg dette indlæg og fortrækker så herfra igen da jeg ikke vil argumentere MOD sådan et godt indlæg. jeg vil dog heller ikke argumentere for et sådant indlæg da det jo taler for sig selv og ikke behøver yderligere kommentarer.
Håber du får held med svarene.

selv om jeg er ryger.
Fra graviditeten var konstateret, røg jeg ikke indtil barnet var født.
Da jeg ikke måtte amme, begyndte jeg at ryge igen.
Jeg har ikke røget der, hvor mit barn befandt sig, har aldrig kørt i toget i en rygerkupe sammen med barnet.
Så selv om jeg fortsat er ryger, vil jeg mene at jeg har gjort hvad jeg kunne for at mit barn ikke blev passiv ryger, ejheller at hun kom til at blive ryger.
Det er et vanskeligt spørgsmål for mange rygende kvinder, vil jeg tro - og i al fald et der kan bringe sindene i kog; og med risiko for at blive halshugget m.m. vil jeg bare gerne påpege at der findes mange slags kærlighed.
Læg i det hvad I hver synes.

mere er der ikke at sige!!!

Men hvorfor er det dig der skal gå, når der er rygere til stede, på offentligt tilgængelige steder?
Jeg har også steder hvor jeg bare ikke kommer. Enkelte venner som er storrygere, og når de holder fester, kommer jeg ikke. Jeg kan simpelthen ikke tåle røgen fra mange rygere på en gang.
En enkelt ryger eller 2 måske, kan jeg leve med, men så er min grænse også nået.
På offentlig tilgængelíge steder mener jeg ærlig talt at det må være flertallet der bestemmer. Det er rundt regnet 25% af befolkningen der ryger. Altså 75% der ikke ryger. Selvfølgelig skal man tage hensyn til flertallet. Eller ønsker rygerne nu særhensyn som en minoritetsgruppe?

Hvis ikke der er rygeforbud på det offentlige sted jeg er, så kan jeg ikk tillade mig at klage. Men det varer jo ikke længe inden der bliver lovgivet på alle offentlige steder, så det kan vi jo så glæde os til. Men det var nu ikk lige den debat jeg ville ha' gang i. Men jeg kan da godt se at jeg måske har stillet mit spørgsmål for svært op. Der er jo ingen ryger der vil sige at de er uansvarlige, især ikk når det er overfor deres børn.