Forslag til forbedringer...
I den senere tid har der været en del eksempler på vores behandling af de gamle på plejehjemmene. Som ansat i retsvæsenet med et udmærket kendskab til forholdene for vore straffefanger, vil jeg derfor foreslå, at man lader de gamle komme i fængsel.
Dér vil de nemlig få mulighed for at have deres ejendele i cellen og se TV i deres eget rum. De vil også få ordnet deres tænder og fødder og andre gebrækkeligheder på statens regning. De vil få vasket deres hår gratis, og de vil også få nye briller, når de trænger og blive kørt hele fædrelandet rundt, når de skal til diverse behandlinger af to politifolk i en behagelig bil, forstås!
De vil hver eneste dag få lejlighed til at opholde sig mindst en halv time i frisk luft. De vil blive lægeundersøgt ved det mindste pip, og sygeplejersker vil stå parat med gratis medicin døgnet rundt, hvis de skulle ønske et eller andet. De vil også få bad hver dag og rent undertøj, i stedet for at bleen bare bliver vendt.
Der vil stå billard og andre forlystelser parat, hvis de skulle ønske lidt underholdning, og den helt store fordel vil være, at man ikke engang behøver at udskifte personalet. Fængselspersonalet er vant til at nurse rundt om fangerne og stå på pinde døgnet rundt for at opfylde deres mindste ønske, at de så udmærket kan fungere som plejepersonale.
Og fangerne, ja, dem sender vi på plejehjem, hvor man kan holde dem neddyssede med beroligende midler, så de bliver fromme som lam, og ikke har kræfter til at ringe på klokken. De må så vænne sig til at bade hver 14. dag og få frataget alle deres personlige effekter, for at personalet ikke skal bruge for meget tid på at gå uden om kommoden, lænestolen og TV’et.
Der skal de så, hvis de ikke er gået helt ud af beroligende midler, sidde og flette peddigrør og hvis det går højt, blive kørt ud på terrassen en gang hver uge for at få lidt luft.
Jeg er ked af at måtte sige det, men de bliver også nødt til at vænne sig til at spise papmad, som kommer fra et stort centralkøkken og smager som at stikke tungen ud af vinduet.
Det sværeste at vænne sig til vil nok blive, at man skal bruge alle de penge, man ikke har, på medicin, tandlægebesøg og briller.
Dér vil de nemlig få mulighed for at have deres ejendele i cellen og se TV i deres eget rum. De vil også få ordnet deres tænder og fødder og andre gebrækkeligheder på statens regning. De vil få vasket deres hår gratis, og de vil også få nye briller, når de trænger og blive kørt hele fædrelandet rundt, når de skal til diverse behandlinger af to politifolk i en behagelig bil, forstås!
De vil hver eneste dag få lejlighed til at opholde sig mindst en halv time i frisk luft. De vil blive lægeundersøgt ved det mindste pip, og sygeplejersker vil stå parat med gratis medicin døgnet rundt, hvis de skulle ønske et eller andet. De vil også få bad hver dag og rent undertøj, i stedet for at bleen bare bliver vendt.
Der vil stå billard og andre forlystelser parat, hvis de skulle ønske lidt underholdning, og den helt store fordel vil være, at man ikke engang behøver at udskifte personalet. Fængselspersonalet er vant til at nurse rundt om fangerne og stå på pinde døgnet rundt for at opfylde deres mindste ønske, at de så udmærket kan fungere som plejepersonale.
Og fangerne, ja, dem sender vi på plejehjem, hvor man kan holde dem neddyssede med beroligende midler, så de bliver fromme som lam, og ikke har kræfter til at ringe på klokken. De må så vænne sig til at bade hver 14. dag og få frataget alle deres personlige effekter, for at personalet ikke skal bruge for meget tid på at gå uden om kommoden, lænestolen og TV’et.
Der skal de så, hvis de ikke er gået helt ud af beroligende midler, sidde og flette peddigrør og hvis det går højt, blive kørt ud på terrassen en gang hver uge for at få lidt luft.
Jeg er ked af at måtte sige det, men de bliver også nødt til at vænne sig til at spise papmad, som kommer fra et stort centralkøkken og smager som at stikke tungen ud af vinduet.
Det sværeste at vænne sig til vil nok blive, at man skal bruge alle de penge, man ikke har, på medicin, tandlægebesøg og briller.