6tilføjet af

Finde nye adresser på folk

Jeg er pt. i gang med at hjælpe med at opdatere et kunde kartotek. Der er blevet sendt kundebreve ud som er kommet retur pga. adresseændringer.
Jeg bruger Krak og håber på at folk enten har samme tlf. nummer som før, eller har navne der er unikke nok til at jeg med rimelig sikkerhed kan sige at det er den samme person.
Oftest har jeg dog kun et meget almindeligt navn og den gamle adresse.
Findes der søgetjenester hvor jeg via den gamle adresse kan finde en ny adresse, eller er det i strid med den ene og den anden lovgivning?
Mvh. Bendix.
tilføjet af

Søg på telefon-nummer

Det beholder folk oftest.
tilføjet af

Ja men...

Præcis, og det gør jeg også og har stort held med det. Men som sagt er det langt fra tilfældet at jeg har et tlf. nummer.
Som regel har jeg kun navn og gammel adresse.
tilføjet af

Et par forslag, som ...

måske bringer dig lidt videre:
søg navnene, eventuelt med adresse på Google. Det kunne jo være, at der hænger en eller anden facebook- eller lignende oplysning et sted.
Har dine kunder cvr-nummer, kan du søge på www.cvr.dk.
Har du prøvet om det - mod betaling (kr 100/stk?) - kan lade sig gøre via folkeregisteret? Der har de alle vores nuværende og tidligere adresser, børn, nuværende og tidligere ægtefæller og samboer m.v. m.v. og selvfølgelig også cpr-numre.
Er du rigtig fræk, kan du jo prøve at ringe til dem, der nu bor på den gamle adresse og spørge dem, om de ved, hvor den tidligere beboer er flyttet hen. Måske har de videresendt post o.l. i en periode?
Og så må du hellere anbefale den virksomhed, at man altid får cvr-nummer på virksomhedskunder og eventuelt cpr-nr. fra privatkunder.
tilføjet af

Lad dem dog være

Jeg tror dels det kan være i strid med lovgivningen, men jeg synes helt ærligt også du skulle lade de kunder være. Hvis de stadig var interesseret i jeres forretning, så havde de nok indleveret nye oplysninger ved flytning/ændring i forholdende.
Jeg ville blive skideirriteret (og bliver det) hvis én eller andene smig kundekonsulent/kontorassistent ringede til mig om sådan nogle ting, hvis jeg ikke havde givet mine nye oplysninger til dem, for så er det sandsynligvis fordi jeg ikke gad at have mere med det at gøre.
tilføjet af

Men alligevel

Det drejer sig om en optiker forretning, jeg tror ikke folk tænker på at informere om en ny adresse ved flytning. Tror det er almindelig forglemmelse.
100 kr pr. adresse er lige pebret nok, vil dog se nærmere på det med at have et abonnement på adresser hos folkeregisteret. Ved at mange firmaer benytter sig af dette.
Nu er jeg godt nok færdig, men har netop gennemgået ca. 1000-1500 breve der er kommet retur pga. ukendt på adressen. Jeg vurderer at jeg ca. har fundet halvdelen via krak. Det irriterer mig blot at der er gået så mange tabt :D
tilføjet af

Hvad med ...

at få kundernes e-mail? Det giver selvfølgelig samme problem, når dine kunder glemmer at melde den nye e-mail til din forretning. Men du slipper da i hvert fald for at betale porto - også for de "breve", der ikke når frem. 🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.