Fejlet som forældre?

Jeg har det elendigt. Synes ikke, jeg har gjort det godt nok for mine børn, som jeg synes har taget nogle forkerte valg. Valg, som i den grad er mig imod, og som jeg har talt i mod, inden børnene tog dem. Den ene har dog valgt om igen, men ...
Derfor et teoretisk spørgsmål: Når det ikke lykkes for forældre at videregive deres værdier til børnene, og det viser sig, at børn og forældre har vidt forskellige ideer, værdier og tilgang til tilværelsen, må forældre da bryde med deres børn? "Børnene" er her naturligvis over 18 år.
Jeg vil ikke komme ind på de konkrete valg og værdier, men vil gerne høre andre herinde, om det principielle i brud mellem børn og forældre, hvor det er forældrene, der siger fra. Kan man tillade sig det som forældre - eller er man for altid bundet til at skulle være der for sine børn og modtage dem i sit hjem?
Hilsen én, der stadig føler sig som mor, men måske er ved at tabe pusten.

altså, er der nødvendigvis tale om et definitivt brud?
Kan det ikke handle om tilbagetrækning, og selvomsorg?
Forældre er også bare mennesker ikke :)
Du kan jo gøre op med dig selv hvad du kan og vil stå model til, og så melde ud, så har både du selv og børnene noget at forholde sig til, og så kommer man til det svære igen hvor man sætter grænsen, men du skal også huske at der er tale om voksne børn, dermed er forholdet vil trods alt anderledes, børnene skal også huske på at forældre bliver ældre og ikke magter alverden.
Kram til dig der må sidde derude og føle sig overvældet træt og alene.

der er tit ike sammenhæng mellem hvor gode forældrene har været og på hvor gode børnene er, eller hvordan de trives, alting er sgu ik forældrenes skyld.
Omvendt er der børn der har haft dårlige betingelser som klarer sig ret godt.
Jeg er selv ud af en søskendeflok på tre med ret gode forældre, og jeg kan da af og til føle at jeg burde klare mig bedre, når mine forældre nu har været gode ...
Der er tilmed også stor forskel på os unger, så hvordan vi er kan ikke kun tilskrives vores forældre.

Er deres valg af en art som kan virke ødelæggende for dem selv kan Du kun prøve at tale med dem.
Ellers respekter og slip dem og hold Dit (deres) hjem åbent.

Derfor kan jeg ikke svare generelt på dit spørgsmål. Mine børn og jeg er uenige, når der skal stemmes, men de bliver ikke forment adgang til mit hjem af den grund. Havde de meldt sig som torturbødle i Ægypten, havde jeg stillet mig anderledes til tingene.
Der er nuancer på alt.

- tak, jeg blev meget, meget glad og lettet, da jeg læste dit indlæg.
Det lyder nok højtideligt, men en byrde blev taget fra mig. Nogle gange, må man altså sige fra - også selv om det er ens børn.

med mine børn har jeg gjort og også gjort min holdning klar. Alligevel vælger den ene at gå imod. Og nej, jeg vil ikke holde mit hjem åbent. Jo, hvis der sker et omvalg.
Jeg har bestemt mig nu, og jeg holder fast i min beslutning.
Tak for dit indlæg - alle meninger er velkomne.

der skrev dette inlæg

Ja, det er rigtigt. Tak for svar.

At være mor er verdens strøste job, men du er kun et menneske, og folk der vil dig det godt, ser også at du passer på dig selv :)