Far - Selvmord
For under 2 måneder siden modtog jeg et opkald fra min veninde. Hun fortalte min far lå på hospitalet..
Samme dag, tog jeg bussen derind, det tog mig 2 timer at finde det..
Da jeg gik igennem den livsglemte gang, begyndte jeg og fælde en tårer.. det vidste jeg ikke han havde prøvet at begå selvmord, og det vil siges at han var dranker, og han lige var blevet skilt med min mor, og min bror som han havde det svært med de var tit op og skændes og sloges engang fordi han er på stoffer og hash..
da jeg nåede til hans dør, trådte jeg ind i rummet. der manglede noget.. hans 'glade' ansigt. han lå med drop, og alle mulige plastik ting ind i armen.. vi snakkede ikke om hvad der var sket. jeg ville bare se til ham, og snakke med ham om andre ting.. han var helt bleg.. jeg kunne ikke være der meget længere. så jeg tog hjem. min kæreste og jeg sov sammen i huset alene sammen med min bror. men jeg kunne ikke falde i søvn.
nogle dage efter han var kommet hjem, havde han ikke drukket i 5 dage.. jeg ringede til mig da jeg fik fri fra skole og sagde ' alle mennesker er psyckopater.' jeg spurgte hvorfor, men så lagde han på. jeg var lige kommet hjem, og havde stilt min cykel. så ringer han igen og siger det, og jeg spørg fustreret hvad han mener med det.. han ligger på igen. han kommer ud af døren, helt tom i øjne, ingen kontakt til ham. han stirrer over på naboens træ, og taget sit hagl gevær frem, og skyder hen i mod det. min bror står bag ved ham (19 år)sammen med hans ven, han kigger på mig forvirret imens jeg er på vej op ad trappen, og jeg kigger på ham. min far siger flere gange ' kan i ikke se ham manden der sidder oppe i træet og kigger på mig, han har en blank skinnede næse. han ryster på hovedet af mig. kan i ikke se ham? kan i virkelig ikke se ham?' så blev han kørtg på den lukkede afdeling.. dagen efter blev han rykket over på den åbne afdeling. jeg skulle ned og besøge ham, men da jeg gik i gennem den lange hvide gang kunne jeg ikke holde det ud, og vente mig om og gik ud..
2 dage efter besøgte jeg ham sammen med min mor, og han fortalte mig at han havde prøvet at begår selvmord. jeg spurgte ham, fortrød du det? da du så børnebillederne af mig og nicklas? nej svarede han..
han drikker ikke mere, og er kommet på rette vej igen. men den oplevelse har virkelig ændret meget for mig..
Samme dag, tog jeg bussen derind, det tog mig 2 timer at finde det..
Da jeg gik igennem den livsglemte gang, begyndte jeg og fælde en tårer.. det vidste jeg ikke han havde prøvet at begå selvmord, og det vil siges at han var dranker, og han lige var blevet skilt med min mor, og min bror som han havde det svært med de var tit op og skændes og sloges engang fordi han er på stoffer og hash..
da jeg nåede til hans dør, trådte jeg ind i rummet. der manglede noget.. hans 'glade' ansigt. han lå med drop, og alle mulige plastik ting ind i armen.. vi snakkede ikke om hvad der var sket. jeg ville bare se til ham, og snakke med ham om andre ting.. han var helt bleg.. jeg kunne ikke være der meget længere. så jeg tog hjem. min kæreste og jeg sov sammen i huset alene sammen med min bror. men jeg kunne ikke falde i søvn.
nogle dage efter han var kommet hjem, havde han ikke drukket i 5 dage.. jeg ringede til mig da jeg fik fri fra skole og sagde ' alle mennesker er psyckopater.' jeg spurgte hvorfor, men så lagde han på. jeg var lige kommet hjem, og havde stilt min cykel. så ringer han igen og siger det, og jeg spørg fustreret hvad han mener med det.. han ligger på igen. han kommer ud af døren, helt tom i øjne, ingen kontakt til ham. han stirrer over på naboens træ, og taget sit hagl gevær frem, og skyder hen i mod det. min bror står bag ved ham (19 år)sammen med hans ven, han kigger på mig forvirret imens jeg er på vej op ad trappen, og jeg kigger på ham. min far siger flere gange ' kan i ikke se ham manden der sidder oppe i træet og kigger på mig, han har en blank skinnede næse. han ryster på hovedet af mig. kan i ikke se ham? kan i virkelig ikke se ham?' så blev han kørtg på den lukkede afdeling.. dagen efter blev han rykket over på den åbne afdeling. jeg skulle ned og besøge ham, men da jeg gik i gennem den lange hvide gang kunne jeg ikke holde det ud, og vente mig om og gik ud..
2 dage efter besøgte jeg ham sammen med min mor, og han fortalte mig at han havde prøvet at begår selvmord. jeg spurgte ham, fortrød du det? da du så børnebillederne af mig og nicklas? nej svarede han..
han drikker ikke mere, og er kommet på rette vej igen. men den oplevelse har virkelig ændret meget for mig..