Er vi et sygeliggjort folk

Jeg er efterhånden ved at være godt træt af "eksperter" de finder på nye sygdomme hver dag, sygdomme som kræver medicinsk behandling.
Hvordan er noget så livsbekræftende som en ganske almindelig graviditet blevet til en sygdom der skal behandles❓
Mig bekendt er netop graviditet et tegn på sundhed, men efterhånden er det blevet sådan, at en gravid kvinde bliver betragtet son syg af sundhedsvæsenet.
Noget så menneskeligt almindeligt som at gå på toilet om natten for at lade vandet, er blevet til en sygdom der skal behandles medicinsk, se en anden tråd her på SOL.
Overvægt er blevet en sygdom, undervægt er blevet en sygdom, det at være grebet af spil er blevet en sygdom, barnløshed er en sygdom, skønt det er naturen der har valgt at specifikke individer ikke kan formere sig og sådan kan jeg blive ved, men fortsæt selv.
Er vi danskere overhovedet i stand til at leve det liv vi har fået, uden at fylde os med medicin ??
Et lille eksempel på hvordan sundhedssystemet tænker:
Jeg har sukkersyge og derfor ønsker min læge at mit kolesteroltal skal lidt længere ned, altså skal jeg behandles med medicin, men da sundhedsstyrelsen har erkendt at kolesterolsænkende medicin er kræftfremkaldende takkede jeg nej, hallo hvor er vi henne? kurere den ene "sygdom" blot for at påføre mennesket en anden og værre sygdom, kan i se hvor jeg vil hen ?
Så godt som al medicin er giftstoffer og det har bivirkninger, måske alvorlige bivirkninger, selv de åhh så højt besungne vitamintabletter er kemisk fremstillede og unaturligt for mennesker.
Bør vi ikke snart protestere mod al den sygeliggørelse❓de eneste der har gavn af sygeliggørelsen er dem som lever af at behandle "syge" mennesker, de tjener fedt på at opfinde nye "sygdomme" som de kan behandle med dyr medicin.
Med sygelig hilsen
Ernst

Men som i dit tilfælde med kolesterolen, og diabetes
Så burde din læge, i stedet for at stikke dig nogle piller.
Sige:
Du skal tabe dig 30 kg,og motionere hver dag.
Så ville både dit kolesterol og blodsukker regulere sig til et sundere niveau.Hvis du har diabetes 2 kan du slippe helt for medicin ved at smide overflødigt fedt.

Og det her er ikke gætværk, men selvoplevelse.
Eftersom lægerne er sponseret af medicinindustrien, så kommer det vel ikke bag på nogen at de tyer til blokken og giver dig nogle piller.
HVOR de burde lede efter årsagen til du blev syg fra starten. De danske læger symptombehandler, i stedet for at finde årsagen.
Vitaminer optager du bedst fra mad, pillerne er en tjuhej løsning, fordi rigtig mange ikke gider sætte sig lidt ind i hvor de kan hente dem naturligt.
Og vitaminmangel er skyld i mange dårligdomme.
Mangler du B- vitamin kan du rende ind i en depression, og sådan er der mange "sygdomme"der bliver påvirket af dit fødeindtag.
Er du et svin med kød, så styre du lige ind i gigt.
Ja, de lever fedt af at udskrive recepter, men det er folks egen skyld.
Det er meget lettere at gå til lægen og få nogle piller, end at leve sundere, og styre uden om mange af de livsstilsygdomme de påføre sig selv.
At graviditet næsten er en sygdom i dag, er vel lidt folk igen.
De talte om i radioen forleden at folk betaler for at blive scannet tidligere, og flere gange en sundhedsvæsenet tilbyder.
Så igen, det er folk selv der sygeliggøre det.
Flere af mine veninder laver den, nej, det kan jeg ikke, jeg er jo gravid.
Og ved du hvad det er jeg også, jeg skal have tvillinger om 1½ mnd,.
Min mave er lidt større end en fodbold, og folk vil ikke tro på der er to derinde.
De kommer op over 3 kg, begge to, og det er jo ikke så ringe😉
God debat lyst🙂

Jeg har først fundet denne tråd nu med over halvanden års forsinkelse. Jeg er benamputeret som følge af diabetes, og det var netop fordi jeg helst ville være rask, at jeg, selv om jeg allerede var blevet syg, fulgte et opkvalificeringskursus indenfor mit fag, som jeg nu er smidt ud af på grund af handicap. Jeg skal ikke komme ind på detailier omkring operation, optræningsforløb og den efterfølgende ekstra komplicerede pensionssag, hvor en ancienitetsbegrænset tjenestemandspension og en modregnet førtidspension tilsammen er en acceptabel løsning for mig.
Blot her, at de offentlige systemer ikke hænger fuldstændig sammen. Alene på hospitalet levede læger og "fysser" i hver deres verden. Personalestyrelsen, der bevilgede mig såkaldt svagelighedspension og dem der siden sendte mig i arbejdsprøvning levede også i hver sin verden og jeg fik forklaringsproblemer. Stedet hvor jeg skulle arbejdsprøves var ikke handicapvenligt (gav god trappetræning). Til sidst skulle jeg ind omkring en "tossedoktor" der kunne udstyre mig med en eller anden skuffediagnpse, så jeg kunne førtidspensioneres. Alternativet var omskoling til fleksjob. Ikke mere om det,
ud over at der også har været (og er) lidt med øjnene (opereret for grå stær og fået laserbehandlet begge nethinder og skal nu behandles for efterstær og småting med det andet ben.
Jeg behandles med medicin, og alt er sat i system med både lægebesøg, fodklinik, øjenlæge samt små ture på diverse hospitaler, hvis det har været nødvendigt.
Jeg har det problem, at jeg på grund af det manglende ben ikke kan dyrke den motion, der ellers er nødvendig, men er absolut ikke passiv. Det tilbagneblevne ben har ikke længere noget ben at løbe sammen med. Mit gangtempo er lidt langsommere end en vuggestue-pædagog med barnevogn.
Du skriver, at kolesterolregulerende medicin kan give kræft (Jeg er i øvrigt ikke-ryger)
og jeg hørte i en radioavis, at en ny diabetespille, der skulle være en mirakelkur kan ødelægge hjertet.
Jeg vil da håbe for dig, at du kan bevare din førlighed, hvis den stadig er intakt.
Iøvrigt synes jeg psykiatriens skelnen mellem hvad der er sindsygt og hvad der er neurologisk dysfunktion er meget mærkelig og tilfældig, også at indlagte patienter måske uden at vide det bliver studeret og afprøvet, betalt af pillefabrikkerne. Bare hvis nogen ser farver for sig når de hører lyde eller vice versa eller noigen hører tonerne lidt for godt er de unormale, og man ville have dem undersøgt med scannere og jeg ved ikke hvad. og så har man ikke råd til at scanne alle kræftpatienter.
Mht. vægt, så havde jeg en nu afdød onkel, der var ledende forsikringsmand, og som var ganske normalt små-overvægtig, der blev "rask" og fik "normal vægt", da han i virkeligheden blev syg af spiseforstyrrelse som han blev indlagt for, og døde af. Han stolede blindt på forsikrings-vægttabellerne.