Er religionerne blot forskellige veje der fører til Gud?
„JEG kan umuligt tro at universets Gud har valgt at åbenbare sig gennem ét trossystem,“ siger forfatteren Marcus Borg. Modtageren af Nobels fredspris Desmond Tutu har sagt: „Ingen religion kan med rette påstå at sidde inde med hele sandheden om troens mysterier.“ En udbredt opfattelse blandt hinduer er „Jotto moth, totto poth“, hvilket frit oversat betyder at alle religioner blot er forskellige veje der fører til det samme mål. Buddhisterne mener det samme. Ja, millioner tror at alle religioner er forskellige veje der fører til Gud.
Historikeren Geoffrey Parrinder har skrevet: „Det hævdes somme tider at alle religioner har samme mål, at de blot er lige gode veje til sandheden, eller endog at de alle fører den samme lære.“ Religionernes læresætninger, ritualer og guddomme ligner da også hinanden meget. De fleste religioner taler om kærlighed og lærer at det er forkert at slå ihjel, stjæle og lyve. Og i så godt som alle religioner er der nogle som oprigtigt gør meget for at hjælpe andre. Hvis man altså er oprigtig i sin tro og forsøger at leve et godt liv, gør det så nogen forskel hvilket trossamfund man tilhører? Er alle religioner blot forskellige veje der fører til Gud?
Tag for eksempel en jøde fra det første århundrede, Saulus, der blev kendt som den kristne apostel Paulus. Han var en meget nidkær tilhænger af jødedommen, og det fik ham til at forsøge at sætte en stopper for Jesu disciples gudsdyrkelse, som han mente var forkert. (Apostelgerninger 8:1-3; 9:1, 2) Men i kraft af Guds barmhjertighed blev Saulus klar over at meget religiøse mennesker som ham selv kan være nidkære for Gud og alligevel være galt afmarcheret fordi de ikke kender alle kendsgerningerne. (Romerne 10:2) Da Saulus lærte mere om Guds vilje og gerninger, ændrede han sit liv og begyndte at tilbede Gud sammen med Jesu Kristi disciple, som han havde forfulgt. — 1 Timoteus 1:12-16.
Siger Bibelen at man kan vælge mellem hundreder af trosretninger, og at det er lige meget for Gud hvilken man vælger? Apostelen Paulus fik nogle instrukser af den opstandne Jesus Kristus som vidner om det stik modsatte. Jesus sendte ham til folk fra nationerne „for at åbne deres øjne, for at vende dem fra mørke til lys og fra Satans myndighed til Gud“. (Apostelgerninger 26:17, 18) Det har altså betydning hvilken religion vi vælger. Mange af dem Paulus blev sendt til, havde allerede en tro, men de befandt sig i „mørke“. Hvis alle religioner blot var forskellige veje der førte til evigt liv og Guds godkendelse, ville det jo ikke have været nødvendigt for Jesus at oplære sine efterfølgere til at gøre andre til hans disciple, som han netop gav dem befaling om. — Mattæus 28:19, 20.
I sin berømte bjergprædiken sagde Jesus: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ (Mattæus 7:13, 14) Bibelen siger udtrykkeligt at der kun findes „én tro“. (Efeserne 4:5) Mange af dem som går på den ’brede’ vej, har åbenbart en tro. Men de har ikke ’den ene tro’. Eftersom der kun findes én form for sand tilbedelse, må de som ønsker at finde den sande tro, søge efter den.
Gud har lige fra de tidligste tider fortalt mennesker hvad han ønskede at de skulle gøre. (1 Mosebog 1:28; 2:15-17; 4:3-5) De krav han stiller, er i dag klart og tydeligt forklaret i Bibelen. Det gør det muligt for os at skelne mellem den form for tilbedelse der er antagelig, og den form som er uantagelig. (Mattæus 15:3-9) Nogle fødes ind i et trossamfund eller følger bare det store flertal. Mange har simpelt hen den tro som er almindelig der hvor de blev født. Men bør man lade sine omgivelser eller tilfældighederne afgøre hvilket trossamfund man vil tilhøre?
Man bør træffe et velinformeret valg angående religion på grundlag af en omhyggelig undersøgelse af Bibelen. Nogle oplyste mennesker i det første århundrede tog ikke bare Paulus’ ord for gode varer. De „undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således“. (Apostelgerninger 17:11; 1 Johannes 4:1) Hvorfor ikke gøre det samme?
I Bibelen beskrives universets Gud som en der søger efter mennesker som vil tilbede ham i sandhed. Jesus sagde som vi læser i Johannes 4:23, 24: „Men den time kommer, og den er her nu, da de sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed, for det er sådanne tilbedere Faderen søger. Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“ Kun den „tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader“, er acceptabel for ham. (Jakob 1:27) Gud har sørget for at det er lykkedes for millioner af søgende mennesker at finde den smalle vej der fører til livet. Han vil ikke skænke evigt liv til dem der blot er ligeglade med at finde den smalle vej som han har anvist. Nej, denne gave er forbeholdt dem der har anstrengt sig for at finde vejen og som følger den. — Malakias 3:18.
Historikeren Geoffrey Parrinder har skrevet: „Det hævdes somme tider at alle religioner har samme mål, at de blot er lige gode veje til sandheden, eller endog at de alle fører den samme lære.“ Religionernes læresætninger, ritualer og guddomme ligner da også hinanden meget. De fleste religioner taler om kærlighed og lærer at det er forkert at slå ihjel, stjæle og lyve. Og i så godt som alle religioner er der nogle som oprigtigt gør meget for at hjælpe andre. Hvis man altså er oprigtig i sin tro og forsøger at leve et godt liv, gør det så nogen forskel hvilket trossamfund man tilhører? Er alle religioner blot forskellige veje der fører til Gud?
Tag for eksempel en jøde fra det første århundrede, Saulus, der blev kendt som den kristne apostel Paulus. Han var en meget nidkær tilhænger af jødedommen, og det fik ham til at forsøge at sætte en stopper for Jesu disciples gudsdyrkelse, som han mente var forkert. (Apostelgerninger 8:1-3; 9:1, 2) Men i kraft af Guds barmhjertighed blev Saulus klar over at meget religiøse mennesker som ham selv kan være nidkære for Gud og alligevel være galt afmarcheret fordi de ikke kender alle kendsgerningerne. (Romerne 10:2) Da Saulus lærte mere om Guds vilje og gerninger, ændrede han sit liv og begyndte at tilbede Gud sammen med Jesu Kristi disciple, som han havde forfulgt. — 1 Timoteus 1:12-16.
Siger Bibelen at man kan vælge mellem hundreder af trosretninger, og at det er lige meget for Gud hvilken man vælger? Apostelen Paulus fik nogle instrukser af den opstandne Jesus Kristus som vidner om det stik modsatte. Jesus sendte ham til folk fra nationerne „for at åbne deres øjne, for at vende dem fra mørke til lys og fra Satans myndighed til Gud“. (Apostelgerninger 26:17, 18) Det har altså betydning hvilken religion vi vælger. Mange af dem Paulus blev sendt til, havde allerede en tro, men de befandt sig i „mørke“. Hvis alle religioner blot var forskellige veje der førte til evigt liv og Guds godkendelse, ville det jo ikke have været nødvendigt for Jesus at oplære sine efterfølgere til at gøre andre til hans disciple, som han netop gav dem befaling om. — Mattæus 28:19, 20.
I sin berømte bjergprædiken sagde Jesus: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ (Mattæus 7:13, 14) Bibelen siger udtrykkeligt at der kun findes „én tro“. (Efeserne 4:5) Mange af dem som går på den ’brede’ vej, har åbenbart en tro. Men de har ikke ’den ene tro’. Eftersom der kun findes én form for sand tilbedelse, må de som ønsker at finde den sande tro, søge efter den.
Gud har lige fra de tidligste tider fortalt mennesker hvad han ønskede at de skulle gøre. (1 Mosebog 1:28; 2:15-17; 4:3-5) De krav han stiller, er i dag klart og tydeligt forklaret i Bibelen. Det gør det muligt for os at skelne mellem den form for tilbedelse der er antagelig, og den form som er uantagelig. (Mattæus 15:3-9) Nogle fødes ind i et trossamfund eller følger bare det store flertal. Mange har simpelt hen den tro som er almindelig der hvor de blev født. Men bør man lade sine omgivelser eller tilfældighederne afgøre hvilket trossamfund man vil tilhøre?
Man bør træffe et velinformeret valg angående religion på grundlag af en omhyggelig undersøgelse af Bibelen. Nogle oplyste mennesker i det første århundrede tog ikke bare Paulus’ ord for gode varer. De „undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således“. (Apostelgerninger 17:11; 1 Johannes 4:1) Hvorfor ikke gøre det samme?
I Bibelen beskrives universets Gud som en der søger efter mennesker som vil tilbede ham i sandhed. Jesus sagde som vi læser i Johannes 4:23, 24: „Men den time kommer, og den er her nu, da de sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed, for det er sådanne tilbedere Faderen søger. Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“ Kun den „tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader“, er acceptabel for ham. (Jakob 1:27) Gud har sørget for at det er lykkedes for millioner af søgende mennesker at finde den smalle vej der fører til livet. Han vil ikke skænke evigt liv til dem der blot er ligeglade med at finde den smalle vej som han har anvist. Nej, denne gave er forbeholdt dem der har anstrengt sig for at finde vejen og som følger den. — Malakias 3:18.