Er min veninde ???

Ja, jeg ved ikke engang hvad jeg skal kalde hende.
Jeg har en veninde som har forandret sig meget. Eller dvs hun har forandret sig tilbage til det hun var for mange år siden. Meget interesseret i sig selv og dårlig til at skabe sociale kontakter. Men det kan selvfølgelig også være noget hun selv vælger, det skal jeg ikke kunne sige.

Mens jeg havde nogle hårde måneder med alvorlig sygdom i vennekredsen og meget andet sidste år, talte hun stolpe op og ned om hendes gode nye arbejde og alle de ting hun gjorde som beviser hvor god hun er. Jeg lyttede pænt efter, men synes ikke hun har nogen grund til at hævde sig selv, da hun fra naturens hånd er meget lærenem og dygtig. Synes det var vildt stort hun havde fået det arbejde hun havde drømt om.
I den periode var hun dog også ofte sur på mig over ting jeg aldrig rigtig forstod. Jeg var meget optaget af at være hos mine syge ven. Dog var jeg stadig ude med veninder/venner som normalt, så mit svigt var ikke så stort igen.
For et godt stykke tid siden vender mit held så. Jeg fik ham fyren jeg havde sukket efter i et par år og er lykkelig og ville gerne dele det med hende, men hun reflekterede ikke på det i en besked jeg sendte. Sendte én til et par dage efter, men heller ikke noget svar. Alt det andet kunne hun godt svare på. Tænkte det nok var en forglemmelse fra hende side, men da jeg fortalte om ham face to face (og jeg gør det hver gang ultra kort), skiftede hun emne eller ignorerede det.
Jeg lod det ligge men var egentlig lidt ked af hun ikke kunne glæde sig på mine vegne.
Et stykke tid efter fik jeg endelig råd til den rejse jeg havde sparet op til i lanaaag tid og glædede mig vildt, samtidig med at et godt (dog ikke relevant) studiearbejde tilbød mig job i deres firma. Jeg var vildt glad og dette fortalte jeg til min veninde, der reagerede på samme måde, som da jeg fortalte om min kæreste. Hun pure nægter at tale om ting der går godt for mig, men jeg skal hele tiden høre på hvor fantastisk hun er. Hun kan også godt lide at lege storesøster overfor mig og påpege hvad jeg bør gøre osv osv.
Hvorfor? Er jeg for blød og bør sige fra? Hun er meget svær at sige sådan nogle ting til, hun nægter som regel at indrømme "fejl" hun har lavet.
Det er en meget mærkelig drejning og egentlig vil jeg gerne beholde hende som en veninde, men spørgsmålet er om det er det værd? Jeg har virkelig gjort mit og været meget hensynstagende.
Har nogen af jer prøvet noget lignende og hvad gjorde I ?

Det er jo nok op til dig om du vil finde dig i det.
Hun lyder som en veninde, men ikke en god en.
Måske har hun det dårligt med sig selv i øjeblikket. Lavt selvværd. Og har måske rent faktisk brug for dig til at lytte. Måske er hun også jaloux over tingene går dig godt.
Jeg ved det ikke. Har du ikke andre veninder som vil lytte!? Så må du jo vælge alt efter humøret!? Måske skulle du prøve at se om du kan finde ud af hvad der nager hende. Se om du kan hjælpe hende, for hun har måske nogle problemer. Måske nogle hun har svært ved at komme ud med men måske i virkeligheden har brug for at dele med andre!?

Desværre fra min storesøster, som så også er STORESØSTER, så det gør noget, jo så længe jeg vil høre på hende og hendes verden, som jeg så også helst skal deltage i og være ligesom hende, så går det, men hvis jeg har fået venner, så krakelerer det, hun er jalous og misundelig på at jeg har omgang med andre, så jeg kan godt forstå dig, men helt ærligt da jeg havde inviteret hende til en fest med mine venner, og hun så bagefter sad og rakkede ned på dem....de var middelmådige, min bedste veninde var forkert skruet sammen, og noget af det mest usexede hun nogensimde havde set, så helt ærligt indtil nu har jeg droppet hende, og det syntes jeg også du skulle gøre med den veninde, sådanne mennesker er da ikke værd at spilde tid på, de har da åbenbart store problemer med sig selv, som så skal gå ud over andre, håber at du vil være dig selv og ikke følge hende, held og lykke

Sig fra overfor din "veninde". Spørg hende om hun ikke under dig de gode ting der sker for dig, ganske enkelt konfronter hende med hendes adfærd?
Jeg har prøvet noget lignende for år tilbage. Jeg havde en veninde som jeg lærte at kende, mens jeg selv gik med en depression. Hun havde det samme problem og vi begyndte at ses meget. Mange af vore problemstillinger var de samme og vi havde mange gode samtaler.
Jeg begyndte at få det bedre og det gjorde hun tilsyneladende også. Der skete gode ting for os begge, men i modsætning til mig, blev hun ved med at se sort på tingene. Hun forventede at "noget" gik galt hele tiden, også selvom hun opnåede nogle af de ting hun gerne ville.
Vores venskab endte da jeg mødte min nuværende kæreste. Han var virkelig sød og rar, men hun blev drønende jaloux. Hun kunne slet ikke tåle at der skete mig noget godt, som hun selv ønskede sig, og blev ufatteligt ondskabsfuld og nedrig overfor mig.
I bund og grund handlede det om, at hun selv skabte sine nederlag. Hun kunne lide offerrollen, fordi det var en måde at få opmærksomhed på. I starten forsøgte jeg jo at være der for hende, hjælpe og støtte hende, og så i øvrigt bære over med hendes små kritiske bemærkninger og hendes konstante forsøg på at "trække mig ned" i det samme hul hun selv sad i.
Til sidst brød jeg med hende. Jeg bad hende om at holde op med at kontakte mig, hvilket hun stod meget uforstående overfor. Hun mente at jeg var den største kælling på jorden, at jeg aldrig ville opnå at være en god veninde osv.
Det handler jo dybest set om, at hun selv sidder i et hul og ikke vil op. Nogen mennesker trives virkelig med at være "ofre" fordi de så får sympati og opmærksomhed. De kan ikke selv finde ud af at skabe kontakter på en positiv måde og opnå opmærksomhed, vneskab og kærlighed på baggrund af noget positivt. Før eller siden vil sådan et venskab gå i stykker, fordi de spiller en rolle som så stille og roligt krakelerer når det går andre godt.
Kort sagt vil jeg sige, at et menneske som ikke under DIG gode ting, som ikke kan lade dig træffe beslutninger selv og som ikke kan lade dig vokse, uden enten at dreje alt over på sig selv, blive negativ eller endda fortælle dig at du gør det hele forkert, er ikke værd at samle på. Der kan være mange dybereliggende årsager til deres adfærd, men det er ikke dig der skal løse de problemer - det skal de selv.
Det er bedre at du omgiver dig med mennesker som både er med- og modspillere, som holder af dig for den du er og som både kan give og tage, ligeværdigt.