Er du der, Gud? Det er mig, hjerne
Er du der, Gud? Det er mig, hjerne
Forestillingen om en guddommelig skaber udspringer naturligt af menneskers medfødte bevidsthedsteori. Gud er med andre ord inden i vores hjerne
Videnskabens jury voterer stadig: Er vor art unik blandt verdens sociale pattedyr, fordi den kan begrebsliggøre mentale tilstande? Chimpanser, hunde, skovskader og delfiner har muligvis en beskeden evne i så henseende. Men vi er uden tvivl langt bedre til det end hele det øvrige dyrerige. Vi er ‘naturlige psykologer’, i fantastisk grad orienteret imod den usete psykologiske verden. At fremsætte vurderinger om mentale tilstande er i lige så høj grad et særkende ved vor art som at gå oprejst på to ben, lære et sprog og pleje vores yngel helt frem til teenagealderen.
Der findes en videnskabelig betegnelse for denne tankegang: Bevidsthedsteori.
Læs mere
En ret interessant artikel, bragt i information. Paradokset i det her, som jeg synes er ret sjovt, er at religiøse altid har kæmpet mod den menneskelige natur. Drifter og lyster er altid blevet dæmoniseret og selve satan bliver ret uopfindsomt kaldt dyret. Det sjove er, så at religiøse er dem der i virkeligheden er mest underlagt den menneskelige natur, og insisterer på at give alt en personlighed og mening, for at de bedre kan forstå. Men som ateist må man jo nok affinde sig med at den menneskelige hjerne ikke ændrer sig lige med det samme, så jeg kan godt tilgive folk for deres misforståede trang til at give alting personlighed og psyke. De er jo trods alt bare mennesker, med alt hvad den indebærer.
Forestillingen om en guddommelig skaber udspringer naturligt af menneskers medfødte bevidsthedsteori. Gud er med andre ord inden i vores hjerne
Videnskabens jury voterer stadig: Er vor art unik blandt verdens sociale pattedyr, fordi den kan begrebsliggøre mentale tilstande? Chimpanser, hunde, skovskader og delfiner har muligvis en beskeden evne i så henseende. Men vi er uden tvivl langt bedre til det end hele det øvrige dyrerige. Vi er ‘naturlige psykologer’, i fantastisk grad orienteret imod den usete psykologiske verden. At fremsætte vurderinger om mentale tilstande er i lige så høj grad et særkende ved vor art som at gå oprejst på to ben, lære et sprog og pleje vores yngel helt frem til teenagealderen.
Der findes en videnskabelig betegnelse for denne tankegang: Bevidsthedsteori.
Læs mere
En ret interessant artikel, bragt i information. Paradokset i det her, som jeg synes er ret sjovt, er at religiøse altid har kæmpet mod den menneskelige natur. Drifter og lyster er altid blevet dæmoniseret og selve satan bliver ret uopfindsomt kaldt dyret. Det sjove er, så at religiøse er dem der i virkeligheden er mest underlagt den menneskelige natur, og insisterer på at give alt en personlighed og mening, for at de bedre kan forstå. Men som ateist må man jo nok affinde sig med at den menneskelige hjerne ikke ændrer sig lige med det samme, så jeg kan godt tilgive folk for deres misforståede trang til at give alting personlighed og psyke. De er jo trods alt bare mennesker, med alt hvad den indebærer.