Er det sygdom eller evner?

Jeg taler om min dreng på 13 år. Han har altid fortalt mig at han ser ting vi andre ikke ser, bl.a. sin -afdøde- far, eks på billeder eller på lang afstand.
Han har også fortalt mig, at han ser og hører andre ting. For et år siden, gik det helt galt for ham. Han var så bange, og bad mig dagligt få det til at forsvinde.
Det gik meget stærkt med at han blev dårlig og jeg måtte jo handle.Det blev til en indlæggelse på børne-psyk, det er jo den hjælp man tilbyder i vores system, og det var da også godt for ham, idet han da ham fik ro i en periode. Men ro fordi han efter 6 uger kom i medicinsk behandling, og det var egentlig meget imod min vilje, synes det er en nem løsning bare at medicinere.
Mit spørgsmål er: Er min dreng syg? Eller ser han rent faktisk de mennesker han fortæller mig om?
Har han evner? og hvis ja, kan han så forenes med dem, så han ikke går rundt og er bange for hvornår han ser igen...
Kan oplyse, at han blev udskrevet fra børne-psyk i januar og at jeg allerede nu har fået ham næsten nul-stillet i medicin, da jeg ikke tror man kan arbejde positivt med mennesker der er dopet så de undertrykker følelser og reaktioner..
ps. Dette er ikke en joke, så be nice, hvis i reagere på indlæget... Eller lad være at reager...
god dag til alle i debatten...

så tag din dreng med til et medie og se om han/hun kan fange, hvad det er din søns far vil fortælle ham.
Selvom det måske ikke virker, kan det give din søn en ro over, at faren evt. bare vil passe på ham og så er det måske ikke så uhyggeligt længere.

Naturligvis tror jeg ikke, at laver du laver pjat med så alvorlitgt et emne. Og jeg skriver kun til dig fordi du skal vide, at jeg har læst dit indlæg. Det er vistnok alt, hvad jeg kan gøre. Hjælpe dig rigtigt kan jeg ikke. Men bare bevodstheden om ikke at være alene, kan sommetider have en gavlig effetkt.
Held og lykke

det ikke være sandt, at drengen rent faktisk, har overnaturlige evner?! Det er jo ikke første gang man hører om den slags. Selvfølgelig er det lidt ubehageligt, da det ikke er noget vi ved så meget om. Men hvis han på et tidspunkt kan lære at forene sig med det, er det jo faktisk en gave, han har fået.
Jeg mener, som en anden også har skrevet til dig, at I må prøve at opsøge et medie, for på den måde at finde ud af det. Jeg interessere mig meget for det overnaturlige. Synes det er meget spændende.
Jeg ønsker det bedste for din dreng og for dig;o)

Fik han nogen diagnose?

Ja..
Skizotypisk sindslidense (F21) og Andre blandede adfærds- og emotionelle forstyrrelser (F92.8)
Men den beskrivelse har jeg ikke megen glæde af, jeg ved ikke og har aldrig fået en forklaring på, hvad F21 og F92.8 er... har prøvet at undersøge det, men ikke fundet noget brugbart..

Kæreste Dig.
Først: Tak for dit meget åbenhjertige brev.
I min verden, er din dreng en utrolig, åben, lille sjæl med en stor gave med sig til jord. Han har naturligt med sig, hvad mange i øjeblikket betaler styrtende summer penge for at lære: Nemlig naturligt medie og healer.
Jeg oplever ham ikke som syg – tværtimod oplever jeg ham som mere rask end både du og jeg, men verden som den er i dag, er ikke helt gearet til, at håndtere den slags børn og medicin er mange gange ”løsningen”. I mindre perioder som også din søn har været i, kan medicinen afhjælpe svære belastninger, men for mig er det blot at symptombehandle og jeg er helt enig med dig i, at medicinen undertrykker vort sande selv. Der findes andre løsninger.
Jeg får lyst til at fortælle dig; at jeg arbejdede som sygeplejerske på en lukket psykiatrisk afdeling igennem et par år – og disse mennesker lærte mig utroligt mange ting – bl.a. om, at balancen syg rask, normalt unormalt er hårfin.
Jeg var med til at tvangsfiksere og medicinere mennesker, der var indlagt fordi de så ånder andre ikke så – men på et tidspunkt blev jeg nødt til at stoppe – fordi jeg så jo de samme ånder og kunne leve mig ind i historierne. Jeg stoppede – jeg blev nødt til at stoppe, fordi jeg fornemmede, at den måde at anskue tingene på var for ensidig – Jeg vendte bøtten og blev medie i stedet.
Din søn har nogle vidunderlige gaver med sig. Han er det vi indenfor min verden kalder et krystalbarn. Du kan søge om det og læse mere på nettet. Jeg tror det vil få en hel masse til at falde på plads for Jer.
Nogle gange kan disse børn være så åbne, at de skal have lidt hjælp i perioder, både til at håndtere deres oplevelser, men sandelig også de følelsesmæssige reaktioner disse oplevelser bringer med sig….
Jeg vil råde dig til at tage ham med til en dygtig healer, der kan hjælpe ham lidt med at afbalancere energierne og give ham nogle redskaber så han selv kan lære at styre det.
Lad ham selv være med til at vælge, for han ved, hvad der er rigtigt for ham. Søg på nettet og kig Jer lidt omkring…
Har I brug for hjælp i processen er I Hjertelig velkommen til at ringe eller maile til mig…..:-)
Mine allerkærligste tanker til Jer begge
Helle Metea Nemborg
www.nemborg.dk

da min onkel døde og det hjalp mig rigtig meget. Måske noget sludder for dig, men det behøver det ikke at være for andre.

til alle jer, der har givet mig og min dreng positive og gode tilbagemelding, her og på mail..
Jeg vil sammen med min dreng, gå videre af denne vej og få hjælp til ham, for præcis, som jeg -inden i mig selv- troede, bekræfter I jo også at han ikke er syg..
igen TUSIND TAK ;O)
Varme og positive tanker fra mig til alle Jeg

Jeg hørte engang for mange år siden at de fæleste små børn kan se aura. Da min søn var ca. 5 år spurgte jeg ham hvad han så når han kiggede på et menneske: Lys rundt omkring sagde han. Hvad slags lys: Farvet lys, rød, blå og sådan svarede han. Allerede dengang havde han en fornemmelse af at han havde nogen bag ryggen....Det har han stadig, og nu er han 12 år...Har brn pga. deres åbenhed evner ud over hvad vi voksne tror??

Jeg tror ikke din søn er direkte syg, han har muligvis en livlig fantasi, samt et store behov for opmærksomhed end andre.
Samtidig må du også være bevidst om at muligheden for han er syg, er der. Dog er det intet at være flov over og du kan på ingen måde påtage dig skylden.
At han ser sin far kan være fordi han tænker meget på ham. Jeg tror alle har oplevet at de ser noget som ikke er der, fordi de enten håber det eller ikke håber det.
Jeg er dybt indforstået med din holdning til medicinsk behandling, og måske i skulle prøve noget psykisk behandling istedet. Jeg har hørt rygter om at hypnotisører skulle være dygtige i sådanne tilfælde. De kan skabe en ro omkring emnet, og dermed en mere afslappet tilgangsvinkel til problemet.
Held og lykke
Christian.