Hjælp Besat

Der går ikke en dag, uden jeg tænker på vægt, mad/kalorier.
Står og kigger på min fede krop, foran spejlet i flere timer og vejer mig flere gange om dagen. Hver gang jeg skal spise, skal jeg altid lige tjekket hvor mange kalorier der er i. Desuden kan gå flere dage imellem jeg spiser. når jeg endelig spiser, bliver det bare til et stykke frugt måske. De dage hvor jeg virkelig får et ædeflip, (to stykker frugt og et stykke brød) kommer min dårlige samvittighed frem og ville ønske jeg aldrig havde spist det..
Er ved, at blive vanvittig. Bare jeg kunne slippe af med mine tanker og få fokus væk fra alt det her L*** bare et sek.
Dyrker meget motion, op til 5 timer hver dag. dog ikke de dage, hvor jeg har det skidt. Har problemer med, at sove. så selvom natten kan jeg finde på, at dyrke motion.
Er næsten altid på hospitalet pga. jeg falder om, selvom jeg får medicin der skulle forhindre det. Fortæller aldrig mine forældre om det. ikke engang når jeg bliver indlagt, vil ikke gøre dem kede og bekymret. Lyver over for alt og alle. kan ikke kende mig selv mere. hvor er mit gode gamle jeg henne? :(
En der har et godt råd? til hvordan min hverdag, kan blive lidt nemmere at komme igennem?

så når du skriver ædeflip: to stykker frugt og et stykke brød. Det skal du kalde: at du sulter dig og at du ikke får de vitaminer, mineraler, fedtstoffer og proteiner som en helt almindelig krop skal bruge.
Det du kalder at spise:
det må du også kalde hvad det er:
At du nipper til et enkelt stykke frugt, og at du ikke får nogensom helst tilstrækkelig næring til at leve af det.
Dvs. du må gøre dig klart, at du er ved at begå et langsomt selvmord.
Og selvfølgelig kan du ikke sove om natten. Din krop er jo forpint og i ekstremt underskud. Så når du står op og dyrker motion om natten, må du kigge dig i spejlet og sige: nu piner jeg min krop med fysisk udmatning, og det medvirker til at jeg dør hurtigere.
Du har ikke en hverdag. Så den kan ikke gøres nemmere med det indhold du har givet den.
Du må sadle helt om. Beslut dig for om du vil leve, eller om du vil tage livet af dig på denne langsomme måde.
Hvis du vil leve, skal du tage kontakt til et center for spiseforstyrrelser/ anorexi.

Du lider af klassiske symptomer på spiseforstyrrelse. Det er ikke sikkert at du føler dig "syg" men det er ikke altid syge mennesker gør det.

Kan du kende det her?
"Anoreksi
Personer, der er ramt af anoreksi, er ekstremt optaget af kost, vægt og udseende. En anorektiker har et voldsomt behov for at opnå fuldstændig kontrol med, hvad og hvor meget hun eller han spiser.
Anorektikeren ønsker at tabe sig og ser ofte sin krop som tyk, stor og uren. Hun eller han er ofte perfektionist og stiller helt urimelige krav til sig selv. Krav som er umulige at leve op til.
Anorektikere er ofte meget selvudslettende. De vil meget gerne gøre andre tilpasse. I sammenhænge med flere mennesker vil de ofte være meget tilbagetrukkede, stille og usynlige.
De fysiske tegn på anoreksi er meget voldsomme vægttab, forsinket pubertet eller ophør af menstruation."
Fakta om spiseforstyrrelser
Den hyppigste dødsårsag for piger mellem 14 og 24 år er anoreksi.
I Danmark lider cirka 75.000 mennesker af en spiseforstyrrelse; heraf har 5000 anoreksi.
LMS tilbyder blandt andet støtte-/kontaktpersoner, støttegrupper for spiseforstyrrede og deres pårørende samt anonym telefon- og mailrådgivning.
Kilde: http://www.spiseforstyrrelser.dk/script/site/page.asp?artid=40
Er det her dig eller den du er ved at blive...?
http://images.google.com/imgres?imgurl=http://thumbnail.search.aolcdn.com/vsthumb5/tn/86/8D/868D38759F7A292590488A.jpg&imgrefurl=http://video.aol.com/video-detail/anorexi-bulimi-kontakt/3622664541&h=90&w=120&sz=2&hl=da&start=40&um=1&tbnid=jrhaqA8Kpo98lM:&tbnh=66&tbnw=88&prev=/images%3Fq%3Danorexi%26start%3D20%26ndsp%3D20%26um%3D1%26hl%3Dda%26rlz%3D1T4SUNA_en___DK210%26sa%3DN
Du har et valg!
Hilsen Blindebuk [f]

Kan godt genkende din beskrivelse.
tænker bare, det kunne være bevirkninger fra min medicin?
på indlægssedlen står der jo, at man godt kan blive svimmel, hovedepine, træt- og søvnløshed og ryste på sine hænder.
Når jeg er på hospitalet til kontol og de spørg til bivirkninger. Plejer jeg bare, at sige jeg er træt. for hurtigere, at komme væk derfra. hader det sted!!!
får alligevel ingen ting ud af det, når jeg ude af døren, har jeg glemt hvad de har sagt til mig.