Er det normalt at føle sådan?

Hej Håber der er nogle der kan hjælpe mig med at komme af med den her følelse af ulykkelig. Det startede så jeg mødte hende sidste sommer, der gik nogle måneder hvor vi så og hyggede. Jeg ville være sikker på at hun var den eneste for mig. Det troede jeg og vi var så lykkelige. Men tiden skiftede og efter et lille år begyndte vi begge at tvilve. Vi vidste at vi elskede hinanden, men at vi måske havde en for stor aldersforskel. jeg 23 og hun 18 år. Vi gik fra hinanden, men efter bare små 14 dage så ville hun have mig tilbage. Jeg tvivlede, for jeg var såret, men vi endte sammen, og tog derefter trods panik til en planlagt ferie sydpå. Vi kom hjem og hun sagde tit at jeg skulle være den hun skulle giftes med og have børn med. Vi snakkede om at flytte sammen, og var ude og kigge på lejlighed og bil. Her var hendes kommentar i øvrigt at vi skulle have en stor, da vi alligevel skulle have børn om et par år. Jeg var lykkelig og min drøm var gået i opfyldelse. Jeg elskede hende højere end noget andet og det var jeg sikker å hun også gjorde. Men så her for en måned siden gik det hele galt, Vi havde haft 1½ års dag og jeg havde givet hende en helt speciel gave. Det var noget hun selv skulle prøve og sige god til og det gjorde hun. Ugen efter falder korthuset sammen, hun skal have mere plads til sig selv og var så forvirret. Det var som om alt faldt sammen for mig og det endte med at vi gik fra hinanden. Vi snakker lidt sammen, men slet ikke på samme måde, det virker som om hun hurtigt er kommet over det, og jeg prøver, men har hele tiden følelsen af at jeg mangler noget. Jeg har så meget kærlighed at give og det vigtigste for mig er at kunne gøre en pige lykkelig. Er det normalt at have denne livsfilosifi, Bare at ville gøre en pige glad og vide hun elsker mig, gør mig så lykkelig og nu har jeg virkelig svært ved at finde gnisten.. Hjælp mig lidt på vej.. Hvorfor gjorde hun som hun gjorde..sagde alle de ting..troede vi havde så meget og alligevel så har det måske bare været drømmeland for hende.. Håber der er nogen der ved hvor lykkens vej er.

- at være usikker. Inderst inde er man jo barn stadigvæk og har brug for at prøve mange situationer af. Når man så har en kæreste, der er over-over-forelsket og gerne vil det hele på én gang, så kan det føles som et pres, så man går i baglås. Du er også stadigvæk ung. Tro mig, man ændrer sig meget, virkelig meget i løbet af 20-erne og 30-erne. Det ville være synd, hvis I fik børn nu. Synd for jer og synd for børnene. I har hver især brug for at bruge verden og blive modne.

Jeg er glad for svaret, Og jeg ved godt hun havde det på den måde, hun ville så meget på en gang, Og jeg ville gerne have et lidt mere fast forhold. Dermed ikke sagt jeg vil have børn og sådan, men udvikle mig samme med hende. Men som hun har sagt og skrevet så ville hun øsnke vi kunne mødes om 5 år. Og den er lidt svær at tackle synes jeg. Prøver også på alle mulige måder at tænke på noget andet og har de bedste venner, men følelsen af ulykke i maven dykker bare op hele tiden, og det er sgu irriterende.

følt at det hele er gået meget hurtigt. Måske er hun "blevet fanget" af forelskens illusion om evig lykke og ægte kærlighed og så slår virkeligheden lige pludselig hårdt ind.
Op med modet. Udnyt denne tid til at føle ekstra godt efter inde i dig selv, få styr på dine følelser, også selvom de måske er umiddelbare. Du kommer igennem med eller uden hende.