Er det mig der galt på den :(?

Hej
Jeg er en ung pige på 23 år, der i de sidste par år har boet 350 km væk fra mine forældre, jeg ser dem meget sjælendt og når jeg så endelig gør er min mor sur og tvær på mig, hun skælder mig ud over ingenting og over den mindste bagatel.
her i weekenden tog vi derop tidligt for jeg glæded mig til at se mine små søskende, det første min mor gør er at råbe og skrige.
min lillesøster skulle holde barnedåb om søndagen, så hun var rigtig stresset min mor, der var alt der var galt. man måtte ike gå på gulvene for de blev beskidte.
min lillesøster på 20 fik en søn i dec, hun er på mødrehjem fordi hun intet kan selv, og hun sidder hele tiden på facebook eller med mobil i hånden når hun ammer ham, og har sagt flere gange hun skal ligge det fra sig.
så råber hun og skriger af en og ter sig som et lille barn at det er min skyld hun får taget ham fra sig og at jeg er en dårlig søster og en kælling.
så lørdag morgen kom hun op og skændes med min mor og far og de stod længe og råbte af hinanden, jeg satte mig ud i bilen med min søster på 3 fordi jeg ik gad høre på de skændes, så sad jeg og ventede på mor og far kom så vi ku komme i brugsen, da de kom ud i bilen, gik det hele udover mig, at det var min skyld det hele og at jeg var så barnlig og bla bla. der var ikke den ting jeg ik fik afvide?
- det skal lige siges igen, jeg havde intet gjort? jeg havde sat mig ud i bilen for at slippe for disse skænderier!
jeg blev selvfølgelig utrolig ked af det for ku ikk se hvorfor det sku gå ud over mig, så jeg sagde intet og kiggede bare ud af vinduet, så går min mor amok igen og siger at nu er jeg bare pisse sur og det er typisk mig? - bare fordi jeg ik gad diskotere med hende, så sagde bar ok og kiggede videre ud af vinduet.
da vi kom hjem skulle jeg bage en flot kage til barnedåben, det er stadig lørdag, og kl er 11.00 , jeg er færdig med kagen og er ved at rydde op efter mig, hvor min mor kommer rendende og skælder ud over at jeg ik har ryddet op? og at jeg aldrig laver en skid og at jeg kun kommer hjem for at styre hele familien?
- igen har jeg intet gjort, kun siddet ude i køkkenet for mig selv og lave kagen, og jeg var snart færdig med at rydde op??
så jeg gik min vej og ebgyndte at græde, da min kæreste kom var jeg græde færdig for jeg havde jo intet gjort, så jeg pakker min kuffert og sætter mig ud i bilen, min kæreste går ind til mine forældre og siger at det kan de ikke være bekendt, hvor min mor udbrøder at hun intet har gjort og det er mig der altid skal skabe mig. min kæreste siger at det ved hun godt det ik passer, hvor min mor så til sidste siger : fint, hvis ik køre nu så skal i aldrig mere komme herop.
det var dråben for mig, for jeg vil ik udsættes for dette tortur mere, så vi køre hjem og jeg er selvf. stadig græde færdig..
i søndags slettede min mor mig på facebook.
så jeg antager hun mener det alvorligt.
er det mig der forkert på den ?
og skal jeg komme krybende tilbage og sige undskyld for hendes fejl igen?
dette er bare 1 af de 10.000 gange hun har været efter mig uden nogen grund.
Håber på jeres bedste svar.
Mvh, Stine

Din mor og far er elendige forældre, og inkompetente mennesker i det store hele.
Kom ud af det, familie eller ej...sådanne mennesker er ikke værd at have i sit liv.
Det er godt at høre din kæreste står op for dig, så har du ham til at støtte dig.
Mit eneste og bedste forslag er at slå hånden af dem, og hvis de så ser lyset og kommer krybende tilbage til dig..så kan i tage den derfra.
Men du skal ikke finde dig i alt det pis, det ødelægger uden tvivl også din kæreste indefra at se dig blive så psykisk misbrugt.
Held og lykke

Dine forælder er sikker meget stresset, de er ved, at miste deres 1 barnebarn og din lille søster presser dem sikkert hårdt med sin egen uanstændighed men derfor skal det ikke gå ud over dig.
Det er mulig du får sagt noget der virker som om du ved beder end dem men det er ingen unskyldning.
Det skal ikke gå ud over dig, at dine forælder har rigeligt i din søsters problemer, de burde havde tid til begge deres børn.
At hun sletter dig på facebook er både barnligt og forkert, hvilken mor slatter dit barn og kommer med trusler om du ikke skal komme hjem igen.
Hvis jeg var dig, så vil jeg nok slå koldt vand i bliodet(ved godt det ikker er nemt)
efter noget tid, kunne du sende hende et brev om hvor såret du bliver, når der aldrig er tid til dig, at det kun er din søster der er tid til og du derved skal være perfekt og ikke kan åbne munden, at hun kun kan se dine fejl og at du også har brug for en mor, hvis det ikke vækker hende, så må du have hende ud, af dit liv, så du ikke bliver ødelagt.
Jeg håber på det bedste for jer.
Men måske skal du vente, til din søsters problemer er afgjort.

Det var dog en nederen familie ! 😕
Har I altid råbt og skreget af hinanden?

Tak for alle de gode svar, det varmer om mit hjerte at det ikke er mig den er gal med [l]
Ja, det har det desværre.
jeg har haft en meget torpulent barndom, med en mor der skred når du havde lyst til det, mens min far sad tilbage og græd, og når mor var sur var far desværre også sur.
han har aldrig støttet op omkring os, lige meget hvor meget min mor så har pisset på ham desværre.
min mor er desværre altid sur, og da jeg mødte min fantastiske kæreste for 2 år siden og jeg tog ham med hjem til dem, var det første min mor sagde var : du skal ikke lade dig styre, synes du skal droppe min datter med det samme, for du fortjener hende ik.

det skærte så dybt i mit hjerte at ens mor kunne sige dette :(
for det havde hun også sagt til min x kæreste i mit nærvær osse, at hun sys han sku forlade mig. :-(

UPS,skrev lige forkert :
der hvor der står , du fortjener hende ikke, skulle ha været omvendt, med : for hun fortjener dig ikke.

unge dame du har dig en sød fyre ser det ud til en der er der for dig og det ser ud til at det er din mor der bestemmer. også over din far. så en gode ting du kan gøre hvis du bare vil have lidt kontakt hjem til er at få din far til en kop kaffe. og ved godt der er langt for en kop kaffe. men det giver dig mulighed for at få snakket alt igemmen med ham og om hvad i kan gøre ved din mor.for hun skal have noget hjelp.og noget siger mig at din far held ikke har det godt med den måde det er der hjemme på så måske han vil tag i mod en gode snak. og til din mor kan du sende et brev om hvordan du ser tingen og at hun nok skal søge hjelp. for noget siger mig at hun har en depesion og at hun har haft den i langt tid.og du kan skriver til hende at hvis hun nogen sinde ønsker at se dig igen så skal hun søge hjelp elles må du slå hånden af hende for altid. og ved godt det ikke bare er noget man lige gør men tro det er best for dig og din fyr . held og lykke