Truet med at slå mig ihjel

Min mor har været indlagt på psykiatisk afdeling pga dårlige nerver bl.a. over skænderi over en lejlighed. I den forbindelse havde min far fået det indtryk at min mor ville skilles. På det tidspunkt besøgte han ikke længere min mor på hospitalet. Min far fortalte mig at nu ville han skilles, da min mor ikke kunne blive rask igen. Han ville beholde lejligheden, min mor kunne flytte.
Hvis jeg fortalte det til min mor ville har slå mig ihjel, fik jeg direkte at vide. Jeg synes han var latterlig, men fordi jeg i forvejen var vred på ham overvejede jeg at melde ham til politiet, hvilket jeg dog undlod. Min Mormor mente det bare var noget man bare siger. Han blev ikke specielt glad for at jeg sagde det til min mors familie. Faktisk benægtede han at have sagt det.

Det med at true med at slå dig ihjel.
Hvordan truer han dig?
Janus

Psykopater kan sjældent se, at de selv er
syge i hovedet.
Sådan taler man ikke til sine familiemedlemmer,
så din far må være klar til indlæggelse på den
lukkede afdeling. Det er også ham, der har
ødelagt din mor. Så det er forståeligt nok, at
hun ligger på en psykiatisk afdeling.
Hvis han truer med at slå dig ihjel, så mener
han det helt sikkert alvorligt. Jeg har selv
fået den type trusler, men ingen har turde
gør alvor af dem. Tænk engang, hvis de selv
kom galt af sted. Det har indtil videre været
mit modtræk til den type trusler.

jeg synes du skal snakke med din mor om det, og hvis han truer med det igen så ring til politiet......

en dag hvor vi var alene i deres lejlighed. Han sagde det vel for at understrege at han mente det alvorligt. jeg synes bare det er en dum ting at sige, særligt når man i forvejen er uvenner.

Man kan godt være uvenner men blodet er tykkere end vand.
Mon dog han mener det (sådan i alvor) for hvem kan slå sit eget barn ihjel?

Nu tror jeg jeg forstår din situation meget bedre... For jeg mener det var dig der netop skrev om det med den lejlighed for nogle dage siden.
I denne situation vil jeg råde dig til at vide ting i baghovedet, men at handle på en måde, hvor du redder dig selv.
Du skal vide at både din mor og din far er ude i et ualmindeligt hårdt pres, der er ingen af dem, der har mulighed for at vælge den rigtige løsning, for det problem de står i er uoverskueligt og der ser ikke ud til at være en vej ud.
Det med at din mor ikke bliver rask igen...det er ikke givet! Det kan hun godt blive...det ville da være forfærdeligt at fratage hende håbet og fradømme hende retten til anstændig tilværelse. Din far har ikke reelt mulighed for bare sådan at "fyre" hende, men hvis han virkelig realiserer sit krav om at hun skal flytte, så har hun brug for en bisidder eller bistandsværge...en slags ekstra øjne til at vurdere om hun bliver retfærdigt behandlet
Din fars valg om skilsmisse er nok mere et udtryk for at råbe højt at han har brug for timeout...tid til at finde sig selv i den nye situation..at han rent ud sagt er magtesløs. Og det er hans trussel om at slå dig ihjel også et udtryk for...men det fjerner ikke det faktum, at han har begået lovbrud overfor sin egen søn! Det er KALRT at sådan noget ikke bare kan glemmes ved et skuldertræk...han er IHVERTFALD nødt til at stå til ansvar overfor dig, og lange dig en undskyldning. Hvis ikke, så må du sige til ham, at du vil politianmelde ham. det er meget hårdt...men i sidste ende, tager du faktsik hensyn til ham....og i allerhøjeste grad til dig selv og din integritet. Hvis han kan gøre det....hvad finder han så på næste gang? Hvor langt skal han gå, før at DU ikke bør finde dig i mere? Hvorfor skal du...hans søn...finde sig i at blive truet på livet, nå at hvis han truede mig...så ville jeg ikke tøve et sekund....jeg ville omgående melde ham til politiet...det er min ret.
Men du skal VIDE...at hvis du vælger at gøre det...så er det ikke første gang politiet har hørt den historie. De er rutinerede ud i den slags problemer, og der findes sikkert forskellige løsningsmuligheder...
Jeg mener ikke at di far har den ret, at have lov til at true dig på livet...og han har heller ikke ret til at fyre din mor fra ægteskab og lejlighed...og dømme hende til et liv som patient...Og det ER sgu ikke et sundt og rsak menneske der opfører sig sådan overfor sine nærmeste. Jeg er sikker på din far har bruge mega meget hjælp..men at han også selv siger til jer allesammen, hvilken slags hjælp det er han har behov for...han vil VÆK fra det hele...holde ferie fra sit kaos for at få overblik...og det ville nok bringe meget mere løsning end konflikt med sig at han fik den mulighed for space et stykke tid.
Personligt ville jeg hjælpe ham med det...men ikke et sekund før, han havde stukket mig en undskyldning...og fortælle ham, at hvis det skete en anden gang, så ville jeg uden tøven anmelde ham til politiet.....og så ville jeg også gøre det hvis det skete.
Du er sgu nødt til at bevare dig selv i denne situation.
Jeg tror din mormor er en ressourceperson...det er stort af hende, at hun kan se, hvad der ligger bag din fars desperation....måske du kan alliere dig med hende. Det er dog trods alt dig, der vælger i dit...ingen andre.
Mange hilsner
Halfevil333

For at runde historien af så holder vi barnedåb snart. Jeg har valgt ikke at invitere mine forældre. Men så kan jeg nok heller ikke inv. hendes bror og min mormor mv. da det måske vil være en lidt underlig stemning uden mine forældre.
Min mor er udskrevet for sin depression. Næsten 4 måneder på psykiatisk afdeling. Men hun har det fint nu. Jeg kan vælge aldrig at se dem igen, eller lægge vreden væk. Det kommer nok til at tage et par år.

først vil jeg gerne hører hvor gammel er du? har du andre søskende? og til os andre, det er nu vi skal slå lytte lapperne ud, istedet for at sige ,, mon dog,, det er så slemt? vi har set det gentagende gange børn råber om hjælp,sidst på mors, hvor pigen havde kontaktet det offentlige et halvt år før,men nå ja der var jo ferie og det måtte vente,,og hvilken tragedeie har vi lige været vidne til.håber du vil give os lidt flere oplysninger min ven. pas godt på dig selv

Kan du virkelig ikke tilgive dem, og
nøjes med at se dem i de få timer?

Jeg har en bror der er et par år yngre. Selv er jeg 34 og kæresten 32. Min far har sagt at familien betyder mindre for ham. Han vil f.eks. ikke komme til jul hos min mormor mere.
I virkeligheden det er min mor det går mest ud over - jeg mener i forhold barnedåben og at se vores barn. Det går selvfølgelig også ud over min kæreste der er ked af de familiære problemer.

i var yngre børn,det må du undskylde, men en ting er sikkert din far er syg ,han skal under behandling,det er da det der går ud over din mor,du må kunne tale med en af lægerne ,trudsler skal man tage alvorligt uanset alder,det kan være en form for tvangstanker,så få hjælp til din far og din mor bliver garanteret hurtigt i bedring,tror din far har skylden i hendes tilstand. held og lykke