7tilføjet af

Er de studerende forkælede?

Er de studerende dovne og forkælede når de synes det er forkert at man skal trækkes gennem en uddannelse så hurtigt som muligt, at SU en kun vil blive uddelt som en belønning hvis man gør det godt og at man ikke kan vælge om hvis man har valgt en forkert uddannelse. Der er så mange valgmuligehder og kombiantioner i dag, så det kan være ekstra vanskeligt nu at vælge sig ind på det helt rette fra starten.
Hvad synes du om regeringens nye forslag om de studerendes nye vilkår?
tilføjet af

Man skal passe på

Det kan meget vel ende med at mindre end i dag får en uddannelse. Det er meget få der er 100% målrettet.
Hvis man bliver trukket i su, kan det betyde ekstra arbejde ved siden af, og så ender det måske i en ond cirkel.
tilføjet af

det er i forvejen

svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. Hvis der skæres i SU som det nævnes i et andet indlæg, skal man arbejde mere, for universitetesbyer er dyre at bo i. Skal du arbejde mere, er der mindre tid til studier.
Som du siger, så er det i dag svært at vide helt præcis hvilken uddannelse der er din drømmeuddannelse da der er så mange valgmuligheder og kombinatiner. Oven i, som du også nævner, så skal vi være unikke, kunne noget specielt og have masser af erhverserfaring.
Jeg forstår godt at mange studerende kan blive udkørte hurtigt. No wonder.
Jeg vil ikke sige jeg er forkælet, for jeg sætter meget stor pris på de uddannelsesmuligehder vi har i DK. Fri uddannelse (vi betaler den jo så over skatten såvel som med SU en) og det at der er lavet sådan et system der økonomisk støtter de studerende er da helt fantastisk og unikt.
Men de nye planer de taler om synes jeg simpekthen er urealistiske
tilføjet af

Det er svært nok i forvejen

Jeg læser på universitetet på 4. år, og jeg har været nødt til at forlænge mit studie - dels pga. sygdom og dels pga. dumpede eksamener.
Det er virkelig et hårdt studie og 7 ud af 10 kommer på et tidspunkt til at dumpe en eksamen derinde. Studiet er sammensat med et meget stramt skema, så det er svært at presse ekstra eksamener ind ud over de obligatoriske der i forvejen er.
Desuden får man at vide fra starten, at hvis man har studiejob ved siden af så skal man regne med at lægge et år til studietiden. Og nu er det jo sådan er København ikke ligefrem er en billig by at leve i - husleje alene tager det meste af SU'en, og hvis man tillader sig den luksus at have en telefon, computer ja eller et fjernsyn så er SU'en væk... Og der gives ingen rabat på licensen for det lader jo til at de studerende har alt for mange penge at gøre godt med…
Og så er det man må sidde tilbage og tænke - hvem behøver da også penge til mad! Det er da også bare luksus.
Desuden må jeg også påpege at bøger på ingen måde er billige - hvis jeg har et billigt semester så slipper jeg for lige omkring 1000,- Men så skal der også købes noter og der kan man godt regne med en 500,- oven i hatten.
Så jeg synes at det nye SU udspil regeringen er kommet med virker lidt ugennemtænkt. Det er bestemt ikke fordi de unge er dovne og fjumrer rundt og laver ingenting - det er bare ikke alle der er klar efter 13 år på skolebænken så med det samme at tage 5 mere. Man kan hurtigt køre død i et hårdt studie og derfor gå på en alternativ studieplan for at få tid til det hele - man bliver altså nødt til at have et studiejob ved siden af for ellers løber det hele ikke rundt!
Desuden ligger gennemsnits studietiden for mit studie på mere end 5 ½ år – og det er kun normeret til 5 år, så regeringen burde tænke sig om en ekstra gang før de indfører de nye regler. Der er mange der kan komme i klemme og der er mange der kommer ud med en kæmpe gæld til SU styrelsen.
Stakkels de unge der i fremtiden kommer til at vælge forkert uddannelse til at starte med – så er man da sikker på at de ikke har lyst til og mod på at læse noget nyt.
Ja det er jo bare min mening!
God påske til alle
tilføjet af

40% hopper fra uddannelsen..

på mange universitetsfag og også tekniske skoler.
hvis det bliver indført at det koster i SU'en så tror jeg at frafaldet vil falde fordi folk vil undersøge tingene grundigere og gå efter så sikker en løsning som mulig.
De som til gengæld frafalder vil have det meget hårdere end i dag og give dem endnu dårligere mulighed for at få en uddannelse og de skal bruge endnu mere tid på det, fordi de skal arbejde meget ved siden af.
Jeg synes det er fuldstændig fjollet. På Odense universitet nedbragte man frafaldet kraftigt blandt kvote2 studerende i 90'erne ved at indføre en personlig ansøgnings samtale, hvor man vurderede ansøgerens studieegnethed selv om de 'kun' havde otte i snit fra studentereksamen.
Det er vejen frem til lavere frafald, for disse studerende med middelmådige karakterer klarede sig bedre end de som kom ind med høje karakterer.
tilføjet af

Det er noget makværk

Det er det af flere grunde:
1-Det rammer socialt skævt. For mange af dem der ikke kommer fra et akademikerhjem, er universitetsmiljøet et kulturchok i starten. Samtidig kan de ikke få den opbakning, vejledning og støtte som børn fra akademikerhjem får. Børn fra ringe økonomiske kår får heller ikke den økonomiske støtte af deres forældre som de fleste andre studerende er afhængige af, derfor må de arbejde mere ved siden af. De bliver altså ramt dobbelt hårdt.
2-De par år som mange er ude at arbejde og rejse inden studierne er i sig selv kompetencegivende og gør de studerende selvstændige og modne.
3-Selvstændighed og modenhed er et must, hvis man skal læse videre. Det giver man køb på ved at gøre universiteterne til en slags 4,5,6,7 og 8g.
De danske studerende er netop kendt for deres selvstændighed. Med regeringens forslag får vi istedet en masse uselvstændige terpe-robotter.
Iøvrigt vil regeringen gerne halvere dagpengene for unge ledige. En halv dagpengesats ligger ca. på 4000-5000 kr. Det er meget svært at leve for når huslejen og de faste udgifter er betalt. Jeg har meget svært ved at se hvad det skulle nytte at prygle på folk der allerede ligger ned. Mon de forestiller sig at der som ved et trylleslag pludselig opstår en masse ledige stillinger ud af den blå luft til de unge fordi de sulter dem?...næppe!
Regeringen har længe fået det til at lyde som om der er generel mangel på arbejdskraft. Det er der bestemt ikke. Der er ganske vist mangel på arbejdskraft i byggebranchen pg.a. boligboblen, de afdragsfrie lån og den lave rente. Men det betyder jo ikke at det gælder arbejdsmarkedet som helhed. Jeg håber da ikke de er så tåbelige at de tror at byggefirmaerne gider ansætte f.eks. ledige akademikere til at lave tømrerarbejde.
Desværre stinker det langt væk af at regeringen er i gang med at gøde jorden til at skære i det sociale ydelser.
Det er desværre så typisk at man tager fra de svageste selv om der kunne hentes langt flere penge andre steder. F.eks. ved at beskatte den gigantiske friværdi mange boligejere er kommet sovende til, eller ved at sætte efterlønsalderen et par år op. Men nej uha, man må jo ikke fornærme vælgerne.
tilføjet af

Skidegodt svar

Føler jo de ting på min egen krop nu og ser det over det hele blandt de studerende.
Synes også det virker ret ugennemtænkt men sådan er det tit med folk der sidder på magten. De glemmer hvordan det er at være alm. fungerende i samfundet. Meget trist. Og en højrefløjsregering pynter ikke ligefrem på det
tilføjet af

Endnu et rigtig godt svar

med lidt mere baggrund. Det gav også mig lidt mere at tænke over. Og bortset fra det har jeg mærket på min egen krop hvordan det er at komme ind som studerende fra en ikke akademiker familie. De er lærere og tjener ikke mange penge så jeg har ikke haft forældre der lige kunne købe mig en lejlighed. Jeg har heller ikke kunne spørge dem til råds mht min uddannelse eller noget. Så man står meget på egne ben og som du siger, de føles lidt som om de sparker til folk der allerede ligger ned. Ikke noget særlig charmerende træk fra en regering
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.