En fleksjobbber taler ud:
Det er ikke mig der har skrevet dette indlæg!
http://ladk.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=518
Jeg har nu i 5 år været berettiget til et fleksjob, heraf har jeg arbejdet 1 år. Desværre var dette job helt uden skånehensyn, så jeg fik dårlig ryg og gik sygemeldt ½ år. Inden min ansattelse havde jeg så lige 2 kurser i jobsøgning, 1 år i jobtræning- og 1 år i praktik på den virksomhed, der ansatte mig i fleksjob.
Herefter har jeg været i praktik, som kassedame (genialt, jeg er talblind, og har dårlig ryg), i et tøjfirma (tåler ikke tunge løft og de fysiske rammer var elendige). Så fik jeg en rigtig god praktik (hjemmearbejdsplads som kundesupporter) i 9 måneder, men blev ikke ansat. Arbejdsgiveren har ikke råd. Herefter et kursus (igen) i jobsøgning.
Så en ny praktik, hvor jeg skulle ansættes- men arbejdsgiveren har ikke forstået reglerne om aflønning. Så da jeg troede, der skulle laves kontrakt, så var der ikke noget job.
Og så fik jeg lige et kursus i jobsøgning. (Det var de kedeligste uger i mit liv til dato: Grundlæggende EDB og opret en hotmail! Gider I lige! Jeg har brugt pc i 14 år nu.. :-P )
Nu kan jeg ikke mere!
Det er meningen, at det sidste kursus skal munde ud i et job. Jeg har bedt både sagsbehandler og jobkonsulent om, at det skal være en arbejdsprøvning. Jeg kan i dag ikke lave ret meget- på de 5 år er min arbejdsevne gået fra 35 timer til måske 10 timer. Selv hjemme bliver jeg voldsomt træt af ingen ting, jeg stresser alt for meget, bare jeg skal det mindste= sover dårligt.
Jeg er svært tunghør, og bliver derfor hurtigt træt/har lav støjtærskel. Desuden er min ryg dårlig (afventer pt røntgen af min nakke, der skaber sig, så jeg ikke kan bruge venstre arm særlig godt). Desuden er jeg depressiv (har startet en ny runde hos en travl Dr. Pille). Og så skal jeg ind over en ørelæge (min lidelse er sært nok aldrig diagnosticeret, selvom min hørelse bliver dårligere med årene).
Min læge ville ikke sygemelde mig fra kurset, men afventer Dr. Pilles vurdering + røntgen. Han mener ikke kommunen vil give mig fred til at være syg i, hvad han nok har ret i.
Jeg er kun 40, jeg føler mig som en 90 årig!
Jeg har været på kontanthjælp hele mit voksne liv, og jeg kan ved grøden ikke se, at jeg er blevet bedre til noget på fleksjob.
Jeg har været mere i praktik, end jeg har arbejdet. Schöönn... :-((
Hvor vil jeg nu hen med denne lange smøre?
Jo, jeg vil have et råd til at komme videre i mit liv. Jeg vil i arbejdsprøvning, så kommunen *skal* vurdere min erhversevne, og de skal vurdere mit helbred. Jeg håber meget, det så ender med en pension.
Jeg vil ikke søge selv, da jeg er blevet frarådet det meget kraftigt, kommunen skal kun vurdere på det, de har, og der står skutte noget om, at jeg er blevet så meget dårligere.
Jeg har lægeskræk, og går kun til lægen, hvis jeg er ved at dø. (Nå ja nærmest!) Og for at få pension skal man nærmest mangle begge arme.
Det er vel ikke meningen, at jeg kun skal overkomme udsigtsløse praktikker resten af mit liv?
Min jobkonsulent hører ikke, hvad jeg siger. Det tog ham 2 år at fatte, at jeg er talblind. Det har taget to år mere, at jeg har dårlig ryg.
Nå, problemet er: Jeg er for flink, jeg vil gerne gøre mit arbejde godt. Derfor har jeg det RIGTIG skidt med at skulle ud i en ny praktik og "dumpe". Jeg har allerede skyldfølelse overfor arbejdsgiveren, der ikke får den vare, vedkommende efterspørger. Det er jo dumt, men sådan føler jeg det.
Imorgen (idag) skal jeg til netværksmøde med mine medkursister, det har ødelagt min nattesøvn på forhånd.
Hvordan f* kommer jeg videre?
http://ladk.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=518
Jeg har nu i 5 år været berettiget til et fleksjob, heraf har jeg arbejdet 1 år. Desværre var dette job helt uden skånehensyn, så jeg fik dårlig ryg og gik sygemeldt ½ år. Inden min ansattelse havde jeg så lige 2 kurser i jobsøgning, 1 år i jobtræning- og 1 år i praktik på den virksomhed, der ansatte mig i fleksjob.
Herefter har jeg været i praktik, som kassedame (genialt, jeg er talblind, og har dårlig ryg), i et tøjfirma (tåler ikke tunge løft og de fysiske rammer var elendige). Så fik jeg en rigtig god praktik (hjemmearbejdsplads som kundesupporter) i 9 måneder, men blev ikke ansat. Arbejdsgiveren har ikke råd. Herefter et kursus (igen) i jobsøgning.
Så en ny praktik, hvor jeg skulle ansættes- men arbejdsgiveren har ikke forstået reglerne om aflønning. Så da jeg troede, der skulle laves kontrakt, så var der ikke noget job.
Og så fik jeg lige et kursus i jobsøgning. (Det var de kedeligste uger i mit liv til dato: Grundlæggende EDB og opret en hotmail! Gider I lige! Jeg har brugt pc i 14 år nu.. :-P )
Nu kan jeg ikke mere!
Det er meningen, at det sidste kursus skal munde ud i et job. Jeg har bedt både sagsbehandler og jobkonsulent om, at det skal være en arbejdsprøvning. Jeg kan i dag ikke lave ret meget- på de 5 år er min arbejdsevne gået fra 35 timer til måske 10 timer. Selv hjemme bliver jeg voldsomt træt af ingen ting, jeg stresser alt for meget, bare jeg skal det mindste= sover dårligt.
Jeg er svært tunghør, og bliver derfor hurtigt træt/har lav støjtærskel. Desuden er min ryg dårlig (afventer pt røntgen af min nakke, der skaber sig, så jeg ikke kan bruge venstre arm særlig godt). Desuden er jeg depressiv (har startet en ny runde hos en travl Dr. Pille). Og så skal jeg ind over en ørelæge (min lidelse er sært nok aldrig diagnosticeret, selvom min hørelse bliver dårligere med årene).
Min læge ville ikke sygemelde mig fra kurset, men afventer Dr. Pilles vurdering + røntgen. Han mener ikke kommunen vil give mig fred til at være syg i, hvad han nok har ret i.
Jeg er kun 40, jeg føler mig som en 90 årig!
Jeg har været på kontanthjælp hele mit voksne liv, og jeg kan ved grøden ikke se, at jeg er blevet bedre til noget på fleksjob.
Jeg har været mere i praktik, end jeg har arbejdet. Schöönn... :-((
Hvor vil jeg nu hen med denne lange smøre?
Jo, jeg vil have et råd til at komme videre i mit liv. Jeg vil i arbejdsprøvning, så kommunen *skal* vurdere min erhversevne, og de skal vurdere mit helbred. Jeg håber meget, det så ender med en pension.
Jeg vil ikke søge selv, da jeg er blevet frarådet det meget kraftigt, kommunen skal kun vurdere på det, de har, og der står skutte noget om, at jeg er blevet så meget dårligere.
Jeg har lægeskræk, og går kun til lægen, hvis jeg er ved at dø. (Nå ja nærmest!) Og for at få pension skal man nærmest mangle begge arme.
Det er vel ikke meningen, at jeg kun skal overkomme udsigtsløse praktikker resten af mit liv?
Min jobkonsulent hører ikke, hvad jeg siger. Det tog ham 2 år at fatte, at jeg er talblind. Det har taget to år mere, at jeg har dårlig ryg.
Nå, problemet er: Jeg er for flink, jeg vil gerne gøre mit arbejde godt. Derfor har jeg det RIGTIG skidt med at skulle ud i en ny praktik og "dumpe". Jeg har allerede skyldfølelse overfor arbejdsgiveren, der ikke får den vare, vedkommende efterspørger. Det er jo dumt, men sådan føler jeg det.
Imorgen (idag) skal jeg til netværksmøde med mine medkursister, det har ødelagt min nattesøvn på forhånd.
Hvordan f* kommer jeg videre?