Elsker ham stadig??

Hej alle.
Jeg er i den trælse situation, at min kæreste gennem 4½ år gik fra mig for et par måneder siden. Lige derefter var vi stadig sammen i wekkenden, men har dog ikke været det i over 1 mdr. nu.
Jeg troede jeg var kommet en lille bette smule videre, idet jeg er blevet meget bedre til ikke at kontakte ham hele tiden.
Nu er problemet bare, at jeg ikke rigtig selv kan finde ud af mine følelser for ham. Jeg frygter selvfølgelig at han har været sammen med en anden eller den dag han er sammen med en anden, selvom jeg jo intet kan sige til det. Har selv gået lidt og tænkt på, at jeg TROR at hvis jeg selv var sammen med en anden, ville jeg føle at jeg var min exkæreste utro. Jeg frygter at han skal finde en anden kæreste og hun skal tage min plads.
Jeg elsker ham selvfølgelig stadig og vil altid gøre det på et eller andet plan. Hvis han kom og bankede på min dør og bad mig om at tage ham tilbage, ville jeg overhovedet ikke overveje det et sekund. Ingen tvivl om at jeg vil gøre det, selvom jeg nok ikke burde, men så højt elsker jeg ham altså stadig. Selvfølgelig ved jeg godt, når jeg tænker mig om, at han højst sansynlig ikke kommer tilbage.
Jeg troede at det var ham jeg skulle blive gammel med, have børn med osv. Men sådan blev det ikke.
Jeg er nået frem til at hvis det er ham og mig der skal leve sammen, skal vi nok finde sammen igen engang. Dette hjælper mig lidt, når jeg prøver at komme videre.
Lige nu prøver jeg bare på at overbevise mig selv om, at han er kommet over mig og ikke savner mig længere, idet det hjælper mig med at komme videre.
I starten græd jeg selvfølgelig meget og det gør jeg stort set ikke længere. Det vil så sige, at her på det sidste græder jeg ca. hver anden aften, når jeg ligger i min seng. Dette bare fordi jeg savner og elsker ham så meget og er bange for aldrig at få ham igen.

Ved ikke lige hvad jeg vil med dette. Skulle bare have luftet mine tanker lidt.
Tak for at I gad bruge tid på at læse det.
Mange ulykkelige hilsner Mig...

Det er flere måneder siden I gik fra hinanden, og du græder stadig hveranden aften. Så meget tyder da på at du stadig er vild med ham, og ikke bare tanken om ham. For det er vel nemt nok at indlede et nyt forhold hvis det blot er det man mangler.
Jeg ville ringe til ham, og sige hvordan du har det. Det taber du intet ved. Spørg om han har lyst til at mødes, uden at virke for ulykkelig. Har han ikke det, skal du nok lade ham helt være, så kan det være han kontakter dig. Men forvent ikke noget, og sid ikke og vent på ham.

Tror udemærket godt han ved, hvordan jeg har det.
Skal sandsynligvis snart se ham, hvor jeg håber at vi kan få snakket lidt om det hele...
Mig...

Ja. Pas bare på at du ikke virker som offeret, så det virker som om det kun er dig der vinder noget, ved at I finder sammen igen.
Det skal også helst være sådan at han ser muligheden for at miste dig. At du ikke er der for evigt.
At du egentlig godt kan leve uden ham, selvom du helst ikke vil. Sidder den ene og "piver", og er som en lille hundehvalp for at komme tilbage, kan det virke lidt ynkeligt på den anden, og er det så nemt at få dig tilbage, kan det måske godt vente lidt.

...-hvad du mener. Kan følge dig 100 %.
Så langt tror jeg bare ikke lige jeg har tænkt, så mange tak for rådet... :o)
Mig...

Ja, har selv prøvet det. Er det for nemt at få en person tilbage ved sit mindste vink, er det knap så tiltrækkende. Er der lidt at kæmpe for, tænker man mere over hvad man mister. Det skal jo være sådan at det ikke kun er dig der mister noget, men også ham. Og sådan er det jo også.

Jeg har også mistet min kæreste for 8 uger siden, jeg savner ham hver eneste sekund, tænker på ham dag og nat, men ved vi ikke finder sammen igen. Jeg prøver at komme videre , men det er så svært ! Jeg har lyst til at skrive til ham, ringe til ham , men jeg lader være.
Du skal heller ikke kontakte din ex, du fortjener een der vil elske dig. Og han findes, selvom det er svært at tro på lige nu.
knus

Lyder meget bekendt. :o) Men ja..-prøver også at lade være og er blevet meget bedre til det end i starten (selvfølgelig!). Men takker...
Knus til dig.
Mig...

Prøv at tage en snak med ham. En snak hvor I er ligesindede.
Er du rolig og virker interesseret, men også afklaret med at det kan være forbi, kan du ikke gøre andet.
Så fatter han, at også han kan miste noget. Og det vil han enten ikke, eller også vil han.
Skriv hvordan det går..