10tilføjet af

Elever har mistet 2 år

En ganske almindelig skolelærer har fundet ud af, at danske skoleelever har mistet ialt 2 års undervisning mellem 1. og 9. .klasse siden 1960. Det er specielt gået galt efter undervisningsministeriet begyndte at indføre minimumsregler for undervisning i folkeskolen.
En professor i pædagogik har gjort opmærksom på dette problem siden 1984 men har indtil nu talt for døve ører.
Samtidig læser børn i 2010 langt færre bøger frivilligt hjemme i forhold til for 50 år siden, det behøver man ikke de store undersøgelser for at indse.
Hvordan harmonerer det med, at vi i Danmark vil bevare vores velfærdssamfund baseret på et højt uddannelsesniveau? I stedet vil vores undervisningsminister have proppet endnu flere elever i klasserne, hvor der i forvejen er for meget støj?
Selv er jeg ansat som underviser på et dansk universitet og har siden min ansættelse for 15 år siden set til med ængstelse på de studerendes stadigt ringere evner, både mht. forståelse af svært stof, præcis skriftlig formulering og først og fremmest basal grundviden. Jeg har måttet begræde, at jeg har været nødt til at sænke overliggeren, det harmonerer dårligt med de stadig øgede krav fra samfundet til de kommende dimmitenter.
Nu starter endnu en uge med stressede og travle studerende. Jeg kan ikke lade være med at tænke den tanke, at de studerende havde været mindre stressede, hvis de havde været bedre uddannet før de startede på deres uddannelse.
Nu kom jeg af med min frustration, men der er desværre alt for mange steder, hvor kæden hopper af op gennem uddannelsessystemer [:*(]
tilføjet af

Hvad har det med minimumsregler at gøre

Jeg tror ikke de lære, som vi har i folkeskolerne, er fulgt med tiden.
tilføjet af

Har du tænkt..

Har du tænkt på hvad der ville ske hvis:
Ungerne mødte rettidigt op til timerne?
Fulgte med i timerne /slukkede for mobilen?
Ungerne holdt deres kæft, når de ikke blev spurgt?
tilføjet af

Boglæsning

At der ikke bliver læst mere hjemme er jo en en følge af internettet, de unge har også flere fritidstilbud end da jeg var ung, hvilket gør at de ikke læser så meget hjemme.
Jeg foretrækker dog stadig en god bog ved hyggelampen og med en kop kaffe og en ostemad, kunne ikke drømme mig om at læse en e-bog.
tilføjet af

Har du aldrig hørt om

begrebet skoletræthed ?
Kan det tænkes at børn/unge er skoletrætte længe før de er færdige med skolen ?
I dag får børn ikke lov til at være børn, de skal med al djævelens vold og magt undervises 3 år før de er færdige med at være børn.
Jeg tror ikke det er godt for indlæringen at pligter fylder 90% af et barns liv, lad os komme tilbage til det at børn er børn og leg og impulsivitet er en del at det at være barn.
Mange børn har det bedst med "learning by doing" altså røre, gøre og lege, det må være vejen frem hvis man skal undgå at skolen bliver en pestilens for børn/unge.
Blot min ringe mening.
tilføjet af

Jo da

Skoletræthed havde jeg da selv lidt af i 7-8 klasse, men det medførte ikke pjæk eller modstand mod at lære mere....jeg gad bare ikke ! 😃
De næste to år + handelsskolen var jeg oppe på dupperne igen, men kan da huske kammerater fra den tid der var røvtrætte.
tilføjet af

Barn, ung og voksen :)

Der er kommet en ny social arv, som gør, at børn ikke længere har lov at være langsomme. Forældrene er i gang fra morgen til aften, de har ikke tid til at læse bøger, dårligt nok til at læse aviser, så med den betydning, rollemodeller bevisligt har, er der så noget at sige til, at børn og unge ikke læser så meget som før ?
Det har "altid" været sådan, at der var nogle kæmpespring i miljø når du gik fra folkeskole til gymnasiet og især fra gymnasiet til universitetet. Det var vi godt klar over tidligere, og det tog "systemet" højde for under opstarten i det ny miljø - det sagde erfaringen simpelthen var nødvendigt.
Nu til dags har man smidt erfaringen ud med badevandet og i stedet satser man på tests. Tests viser INTET af det, de fleste af os godt har set, nemlig at de langsomme i folkeskolen sagtens kunne blive de gode selvstændige forretningsdrivende, mens de hurtige faktisk kunne mangle selvstændighed - men det skulle militæret eller bare det at flytte hjemmefra justere ind.
Det er gammel visdom at det, du måler på, det er det du får. Mål på bundlinien, og du får bundlinie-resultat på kort sigt. Mål på læsning, skrivning og regning, og du får målbare færdigheder på kort sigt. Nøgleordet her er kort sigt.
For mig at se er den helt store katastrofe de store klasser. Som en anden har skrevet ovenfor, er der et problem med at passe tiden og med at skabe ro i klassen. Det forstærkes naturligvis af store klasser, men værre er det, at der ikke er store chancer for at justere på den opførsel, når klasserne er store - der er simpelthen ikke tid til den slags.
Det er lidt tragikomisk, at det er politikerne, der detail-styrer skolernes hverdag, mens de erfarne lærere lægges for had og skubbes fuldstændig ud af beslutningsprocesser og daglig ledelse. Jeg er mere bekymret for den politiske proces og centralisering, end jeg er for skolernes evne til at undervise - hvis altså bare de fik muligheden.
tilføjet af

Da jeg gik i skole

havde lærerne altså muligheden for at undervise og ikke bruge 30% af deres tid på møder, evalueringer og læsning af nye cirkulærer fra ministeren.
Det skete 3-4 gange om året at vi fik fri en time før grundet lærermøde.
tilføjet af

Egne erfaringer *LOL*

Jeg husker slet ikke, at der var "lukket" for undervisning på grund af lærermøde 😉
Men jeg husker så mange andre ting, som heller ikke er relevante her 😃
Det er helt indlysende, at alle de mange detaljerede ændringer, som især Bertel Haarder har stået for, de har ikke været produktive.
Strengt taget er han ikke så tosset i det store og hele, men jeg kommer aldrig til at tilgive ham, at han aflivede gruppeeksamen - blot for at hans efterfølger nu giver den lidt kunstigt åndedræt igen.
Men alene Bertels strengt topstyrede justeringer - flere gange om året - har gjort ubodelig skade. Ikke fordi de er dumme, men fordi de baserer sig på hans mening, ikke på erfaringer og evalueringer. Det er trist, at en så klog skolemand har så lidt forståelse for det lange sigt og for planlægning og "systemets træghed".
tilføjet af

Alene ro i klasserne giver 2 års ekstra

over 10 års skolegang og denne ro kan kun eleverne selv skaffe da det er eleverne der selv frembringer støjen og dermed forstyrrelser for alle.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=170&posting=2233901#2233901
Læs kommentarerne under selv artiklen for der står mange interessante ting.
Den manglende læselyst/trang kan nemt forklares.
Fjernsynet har holdt sit indtog i stort set alle hjem i de sidste 50 år, og dermed er behovet for adspredelser efter arbejde eller skole dækket ind af det og det er ikke længere nødvendigt at søge tilflugt i bøgernes verden som det var den gang.
I de sidste 10-15 år er pcer og internettet blevet allemandseje og så er der ikke det store behov for bøger længere.
Ingen tvivl om at lærerne ofte kommer et par minutter eller 5 for sent efter skoleklokken har bimlet, men så længe eleverne også er for sent på den er det problem ikke overvejende stort, selvom det er der.
Samtidig underviser man svage børn feks ordblinde intensivt med specialundervisning og den slags trækker ressourcer fra lærerstanden hvor man for ikke mange år siden bare lod disse børn passe sig selv bagest i klassen.
Så fik man ganske vist en elev der ikke kunne læse, men de øvrige elever fik deres undervisning.
Man kunne eventuelt lave noget tilsvarende i dagens Danmark.
Hvis en elev er ordblind eller bare svagt begavet i míddelsvart grad. hvorfor så ikke bare nøjes med at give den elev undervisning i de ting eleven ikke kan og så droppe alt om tysk og andre fremmedsprog.
Så får du ganske vist en elev der ikke kan tysk men mon ikke man kan overleve uden det også i en international verden?
Sagt på en lidt anden måde.
Skolen idag er i og for sig ganske udemærket og eleverne har mange flere muligheder i folkeskolen idag end vi andre havde adgang til eller drømt om.
Men man forsøger at gøre alle elever uden undtagelse eller skelen til deres faglige evner til genier, og det kan altså ikke lade sig gøre, heller ikke hvis skolen fik tilfør uanede mængder af kapital.
Derfor må første skridt i en ændring der medfører bedre undervisning komme fra eleverne selv, feks ved at holde kæft i timerne og være opmærksomme på undervisningen.
tilføjet af

Sgu ingen nyhed

Alene den tid lærerne kommer for sent hver morgen udregnede vi til at de på et skoleår havde 3 ugers mere ferie end dem der kom til tiden.......Visse lærere tror at de først skal bevæge sig mod klassen når klokken ringer, men deri tager de fejl.....Hvis nogen vidste hvor meget: arb. selv, fri, og div. andre ting der står på ungernes skemaer så ville de korse sig....
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.