12tilføjet af

Dødsriget-

http://www.ordetogisrael.dk/artikler.php?action=laesartikel&id=137
Hvad sker der, når vi dør?
Af Bent Ryborg

»For mig er livet Kristus, og døden en vinding«, skrev apostlen Paulus til de hellige i Kristus Jesus i Filippi (Fil 1,21).
Jesus sagde til saddukæerne, at Abraham, Isak og Jakob lever for Gud, for »han ikke er Gud for døde, men for levende, thi for ham er alle levende« (Luk 20,38).
Og til Martha fra Betania sagde han: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø« (Joh 11,25-26).
Apostlen Paulus forstod Jesu ord således, at de, der dør i troen på Herren Jesus Kristus, fortsætter med at være sammen med ham, ganske vist borte fra legemet, men sammen med Herren (2 Kor 4,16-5,8).
Derfor kunne han skrive: »Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste« (Fil 1,21-23). - Den, der lever i troen på Herren Jesus Kristus, kan nok dø, men han kan ikke holde op med at leve.
Den afdeling af dødsriget, som Jesus kalder »Abrahams skød« blev på Ny Testamentes tid også kaldt for »Paradiset«.
Dette udtryk forekommer tre gange i Ny Testamente.
Jesus sagde til den ene af de to røvere, som blev korsfæstet sammen med ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis« (Luk 23,42-43).
Efter opstandelsen fra de døde sendte han dette løfte til menighederne: »Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis« (Åb 2,7).
Tredje gang er det apostlen Paulus, der taler om »Paradiset«, men ikke som en betegnelse på en afdeling i dødsriget men en betegnelse på »den tredje himmel« (2 Kor 12,1-4).
Hebræerbrevets forfatter skrev til dem, som var kommet til tro på, at Jesus er Kristus, Guds søn: »I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler« (Heb 12,22-23).
Bortført fra dødsriget
I Ef 4,8 bruger Paulus et citat fra en aramæisk oversættelse af Sl 68,19 om Kristus: »Han er steget op til det høje, han har ført fanger med, han har givet gaver til menneskene.«
»Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom« (Heb 2,14-15).
Kristus »befriede« alle dem, som (under den gamle pagt) »havde været« holdt nede i trældom af frygt for døden. - På jorden viste dette brud sig ved, at jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange (Matt 27,52-53).
Abraham og hans åndelige børn både fra den gamle og den nye pagt venter nu i »Paradiset« på, at Gud skal opfylde sit løfte om, at de en dag skal arve verden sammen med Kristus (Rom 4,13).
Når Kristus, deres liv, bliver åbenbaret, skal de nemlig åbenbares sammen med ham i herlighed (Kol 3,4) og være konger og præster med ham her på jorden (Åb 2,26; 5,9-10; 20,1-6).
Ja, hele skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares (Rom 8,18-21).
Ny Testamente forkynder nemlig, at den Jesus, som blev korsfæstet, har Gud oprejst fra de døde og gjort til både Herre og Kristus. Han skal være i himlen, indtil de tider kommer, da alt det skal genoprettes, som Gud fra evighed af har forkyndt ved sine hellige profeter (ApG 3,21).
Når de tider kommer, skal Kristus komme til syne i herlighed og overtage verdensherredømmet (1 Kor 15,25; Åb 11,15-19).
[s][l][s]
tilføjet af

Hvad er dødsriget

Skulle du ikke på camping Lyjse ?
-----------------
I den henviste artikel, fremholdes for 117. gang Jesus billedtale om den rige mand og Lazarus, som et bevis på, der findes et dødsrige hvor ånden/sjælen lever videre.
Da man yderligere har besvær med at forklare dette dødsrige, har man opfundet at det er i to afdelinger.
Katolikkerne omtaler/omtalte dette sted som skærsilden, som man kunne betale sig ud af.
Ideen stammer fra den bundhedenske bog, Tobits bog.I ved, det er den der har opskriften på hvordan man holder dæmoner væk. Jo man brænder en fiskelever, stanken skulle efter sigende holde dæmonen væk. Det er ligesom at holde tigre væk, man skal bare knipse med fingrene. Den virker, for der er ingen tigre her vel.
Sloganet lød: Når pengene ned i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. Her talte man kun om en afdeling i dødsriget.
Iøvrigt er det hele noget nonsens, Nu må det snart gå op for for alle, at en billedtale, netop IKKE er virkeligt, men - en billedtale, et symbol.
Når jesus taler om himlen som en begravet skat i en mark, er der vel næppe nogen der påstår sig, at være ved deres fulde fem, der mener at himlen ligge begravet i en mark.
Hvad er dødsriget ?
I biblen omtales det som hades på græsk og sheol på Hebraisk.
Det oversættes i folkekirkens bibel nogen steder som helvede. Man opfatter altså helvedet og dødsriget som et og samme sted. Check selv Lyjse. 😃
Jesus siger han har hades nøgler. Kan det så tænkes at dødsriget er et sted man kan komme ind i, ved at låse sig ind.
(gennem en port) eller er det symbolsk ?
Ja hvad mon det er.
Jehovas vidner opfatter dødsriget som menneskehedens fælles grav, hvorfra der kommer en opstandelse.
Hvis man påstår, at Jesus efter sin død befandt sig i Hades og ved fuld bevidsthed, går man imod stort set imod hele biblen, og der findes heller ingen beretninger om, Jesus var i live, efter sin død❓Ikke før han fik en opstandelse på 3.dagen.
Der kan skrives op og ned ad stolper, men sagen er nu engang, at dødsriget skal opfattes symbolsk og ikke som et opbevaringssted for de dødes sjæle.
Et skriftsted der totalt latterlig gør denne tanke finder vi i Mattæus 11:23 lad os bare tage Da92, så jeg slipper for at høre på vrøvl om vor bibel ikke dur. Her hvor jesus selv siger:
"Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned!"
Man kan vel dårligt forstille sig en hel by skal styrtes i dødsriget.
Iøvrigt findes ruinerne efter Kapernaum den dag i dag.
Så byen blev altså ikke ekspederet til dødsriget, andet end symbolsk.
http://da.wikipedia.org/wiki/Kapernaum
Den slags tossede ideer findes ikke hos Jehovas vidner.
At jesus døde og fik en opstandelse, er i sig selv så stort et mirakel, at ingen behøver komme med en masse tilføjelser.
tilføjet af

Hvordan vil du forklare.....

Du skriver_
Jesus sagde til den ene af de to røvere, som blev korsfæstet sammen med ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis« (Luk 23,42-43).
Men du siger også at jesus var i dødsriget for at forkynde for englene.
Og du skriver paradis er i himlen,
I biblen står der at jesus ikke steg til himlen før (kristi himmelfartsdag) 40 dage efter sin opstandelse.

Så er det jeg spørger, Var jesus lige et smut i himlen for at aflevere røveren, Som en undtagelse fra sin himmelfart?
eller kom røveren med jesus ned i dødsriget, selvom paradiset ikke var der?
Det ser ud til Jesus har haft travlt.
og du får travlt hvis du skal forklare det modsigende sludder du kommer med. Er det ikke rigtigt.
Ps.
Lukas 23:43 skal skrives sådan her:
»Sandelig siger jeg dig idag: Du skal være med mig i Paradis« (Luk 23,42-43).
Hvad var grunden til Jesus siger sådan. Vi kan ikke vide det, men med tanke på jesus havde tanke og omsorg for andre, var det sikkert for at trøste røveren, der havde ændret sind i sidste øjeblik, og derved fik tilgivelse.
Som det en særlig trøst får røveren at vide, nu og her - idag, at han har opnået frelse. Alle andre får først forkyndt jesus dom på et senere tidspunkt.
Derfor var det noget ganske særligt at røveren "IDAG" fik at vide han var tilgivet.
Det var helt specielt. Noget at tænke over.
tilføjet af

Jo vi er ankommet-

vi har det som sneglen - vi tager " huset på ryggen" 😉
Jeg havde travlt med at pakke - og nu har min mand taget bøssen på nakken - fuglene synger - her er skønt [f]

Det er muligt, du er utilfreds med, hvad der står i Bibelen, men hvad det står - det STÅR der altså.
Jesus sagde til saddukæerne, at Abraham, Isak og Jakob lever for Gud, for »han ikke er Gud for døde, men for levende, thi for ham er alle levende« (Luk 20,38).
Og til Martha fra Betania sagde han: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø« (Joh 11,25-26).
Apostlen Paulus forstod Jesu ord således, at de, der dør i troen på Herren Jesus Kristus, fortsætter med at være sammen med ham, ganske vist borte fra legemet, men sammen med Herren (2 Kor 4,16-5,8).
Derfor kunne han skrive: »Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste« (Fil 1,21-23). - Den, der lever i troen på Herren Jesus Kristus, kan nok dø, men han kan ikke holde op med at leve.
Kan vi ikke bare forholde os til mit indlæg, og holde overtroen udenfor ?
Jeg syntes artiklen forklarer det godt, hvad det er Bibelen fortæller os om dødsriget.
Og jeg sprang Lazarus over, da jeg kender din mening om den lignelse.
Jeg er nu sikker på -
at Jesus altid havde en mening med det fortalte os, og at han ikke bare fortalte eventyr !
Nu har vi jo mange personlige erfaringer, fra de mennesker som har været døde, men er blevet genoplivet.
Og bogen "Bag dødens port" giver det samme billede.
En læge spørger de mennesker, om hvad de havde oplevet, mens de var døde.
Og han gør det, i samme øjeblik de åbner øjnene.
Der var en tydelig forskel - alt efter om de var kristne eller ikke kristne.
Så jo, der er 2 afd. i dødsriget.
Jeg kalder det en "station på vejen"..
Det er ikke noget "man påstår" - at Jesus gik til dødsriget, det står i Bibelen.

1.Peters.B.3
v18 For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud.
Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden,
v19 og i den**** gik han til de ånder, der var i fængsel,**** og prædikede for dem; v20 det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand.

Apost.G.2
v30 Eftersom han var profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone,
v31 forudså og talte han om Kristi opstandelse, da han sagde,**** at han IKKE skulle blive i dødsriget,****
og hans krop ikke skulle se forrådnelse. v32 Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på.
Vi kan læse i Bibelen, at Jesus ånd / sjæl gik til dødsriget - men han skulle ikke blive der - først på 3. dagen fik han sin opstandelse - sit himmelske legeme.
Alle afdødes sjæle er i dødsriget - indtil Jesus kommer igen.
For dem der har taget imod Jesus som deres Frelser og Gud, da er dødsriget som et Paradis - det bekræftes igen, af de mennesker der har været der, mens de var døde.
Du må da gerne, beskylde Bibelen for, at være fyldt med "tossede ideer" men jeg holder mig til, hvad den siger.
Du skriver:
"Jehovas vidner opfatter dødsriget som menneskehedens fælles grav, hvorfra der kommer en opstandelse."
Svar:
Ja men det er der jo noget om, jeg vil bare ikke kalde dødsriget for en grav, da vi udfra Bibelen kan læse, at de er ved fuld bevidsthed.
Men jehovas vidner har jo deres tossede ideer, som der ikke står noget om i Bibelen - de tror de selv kan bestemme - hvem der er "salvede" - og de bilder sig ind, at de har fået en opstandelse som Jesus, til trods for, at deres døde legemer ligger under jorden, og forrådner - som alle andres afdøde legemer.
Men deres sjæle er i dødsriget - og i hvilken afd. det ved kun Jesus.
Og først når Jesus kommer igen ( bortrykkelsen før tusindårsriget ) vil de som tilhører ham, få nye legemer - både de som lever, når han kommer, og de sjæle, som er i dødsriget.
1.Thes.4
Om de afdøde troende og Herrens komme.
v13 Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb.
v14 For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham.
v15 For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede.
v16 For [s] Herren selv [s] vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen,
og de, der er døde i Kristus, skal opstå først.
v17 Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.
v18 Trøst derfor hinanden med disse ord.
Há en god dag [s]
tilføjet af

Det er ret underligt at læse om din opfattelse

Det er ret underligt at læse om din opfattelse af biblen.
Du siger ingen rigtigt dør, men er ved bevidsthed efter døden.
Samtidig håner du Rutherfords foredrag. "Millioner skal aldrig dø"
Sagen er så, du kommer i vanskeligheder, når du tror en lignelse, billedtale skal forstås bogstaveligt.
Byen kapernaum kom selvfølgelig ikke i dødsriget, hverken den ene eller anden afdeling. Himlen ligger ikke begravet i en mark. Det er jo vanvid at tro det. Alligevel var det jesus sagde.
var Jesus vanvittig, nej selvfølgelig var han ikke det. Han forklarede vanskeligt forstålige ting med billedtale, som der står skrevet og han forøvrigt selv sagde.
Billedtalen om den rige mand er et billede på de jødiske ledere, og deres adfærd.
Hvis du læser ordentlig efter, vil du se at den rige mand beder Abraham om at sende Lazarus fra dødsriget til sine 5 brødre osv.
Hvordan skulle det kunne lade sig gøre. Hvis Lazarus døde sjæl skulle kunne tale til brødrene måtte han vel have et legeme, som han først får når jesus kommer igen, efter dine luftige teorier. Nej Lyse det holder ikke.
Lukas 20:38
De der er skrevet op i "livets bog" altså er i Guds erindring, er ikke døde for ham. Nej men for alle andre er de døde - stendøde.
Se prædikeren 9: 5 og 10.
Endelig kan du ikke på vise at Jesus havde en opgave i tiden mellem sin død og opstandelse. Det var først som en ånd han gik til Tartaros, Og det var efter de tre dage. Det er hvad biblen oplyser, så det er ikke noget du kan gætte dig til.
Paulus.
Han kender skriften og han har håbet om en opstandelse, det er det han siger. Og han ved at den opstandelse først kan ske efter den sidste basun. Så INGEN får en opstandelse før tid. Det må du vel kunne indse.
Ja du skriver det endda selv:
"Alle afdødes sjæle er i dødsriget - indtil Jesus kommer igen."
Citat af dig:
da vi udfra Bibelen kan læse, at de er ved fuld bevidsthed.
Citat af biblen Salme 146:4
Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra;
samme dag går hans tanker til grunde.
Hvem skal vi så tro på dig, eller biblen ?
Du skriver:
Men jehovas vidner har jo deres tossede ideer, som der ikke står noget om i Bibelen -
de tror de selv kan bestemme - hvem der er "salvede" - og de bilder sig ind, at de har fået en opstandelse som Jesus, til trods for, at deres døde legemer ligger under jorden, og forrådner - som alle andres afdøde legemer.
Svar: her en af dine "skæverter" igen. Så du må godt dokumentere hvor vi påsrår at vi kan udvælge de salvede.
Det kan vi så ikke, skal jeg hilse og sige.

Bare et citat mere af dig:
" For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham."
Vi får oplyst at Gud er den der udvirker opstandelsen, men ikke et ord om hvornår det sker. Hvorfor så bruge det som argument for udødelige sjæle. Vi er jo enige om der kommer en opstandelse.
Du må lære at forstå biblens sprog hvis det er muligt.

Og så er der møde i rigssalen.
tilføjet af

Hvis jeg var dig-

så ville jeg tro på Bibelen - det er den jeg citerer fra.
Du laver så mange forestillinger - det er dine egne, det er da så let, bare at tro på, hvad der står!
Det var jo nok byens indbyggere der var tænkt på - alle der dør, kommer i dødsriget, også når en by bliver jævnet med jorden ved et jordskælv.
Hvorfor tror du ikke på, hvad der står i Bibelen - Jesus gik i ånden ( sjælen) til dødsriget, men han skulle ikke blive der - han gik IKKE i sit himmelske legeme til dødsriget, du husker vel endnu, hvad jeg citerede, om englen der kom, og stenen for graven - og hvor de kunne finde Jesus, da han var opstået ?
Du tror ikke på, hvad Jesus siger [:|]
Du påstår jehovas vidner ikke udvælger sig selv som "salvede" - HVEM gør ellers 😮 ?
Nej du udvælger nok ikke nogen, men de udvælger sig selv !!
Du kan ikke bilde mig ind, at GUD har udvalgt jer - alt hvad I har fortalt indtil dato, har været løgn - intet skete som de sorte engle I lyttede til, fortalte jer.
Gud lyver ikke.
Du må prøve at forstå, hvad en opstandelse betyder, det er når mennesker får et nyt legeme.
Så længe sjælene er i dødsriget, har de jo ikke fået en opstandelse.
Det er DIG der påstår, at jehovas vidners salvede - allerede HAR fået en opstandelse - ikke mig !
Men jeg har det indtryk af dig, at hvad jeg citerer fra Bibelen, tror du ikke på - du kommenterer det ikke, men finder noget andet i stedet - og sådan kan vi jo fortsætte - hvis vi gider - det gør jeg ikke 🙂
tilføjet af

Dine forklaringer holder ikke.

Nu trækker du i land og siger at jesus taler symbolsk om byen kapernamum. Det har du ret i. Men hvorfor så ikke om den rige mand og Lazarus ?
Citat:
Du påstår jehovas vidner ikke udvælger sig selv som "salvede" - HVEM gør ellers ?
Svar:
Elementært Dr. Lysje:
Johannes 15:18
Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer. v19 Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men ♦jeg har udvalgt jer♦ af verden, derfor hader verden jer.
Og det stemmer - du hader Jehovas vidner. Ikke ?
tilføjet af

Det katolske mini-leksikon-

skriver:
Dødsriget (gr. Hades, hebr. Sheol).
Jfr. den apostolske trosbekendelse: 'som nedfor til dødsriget' (se Lovsang s. 36).
På spørgsmålet: Hvor var Jesus påskelørdag? svarer NT og trosbekendelsen: Hans legeme var i graven, hans sjæl i dødsriget (jfr. Matt 12,40; Apg 2,24.31; Rom 10,7; Ef 4,9; Hebr 13,20).
»Han led døden i kødet, men blev vakt til live i ånden; og i ånden drog han hen og prædikede for de ånder, som var i fængsel« (1 Pet 3,18-19).
Med 'ånder' er der her sandsynligvis tale om de faldne engle (jfr. 1 Pet 3,22; 2 Pet 2,4.9; Jud 1,6-7); andre eksegeter mener dog, at det er de faldne mennesker fra syndflodens dage (jfr. Jud 1,20).

Døden og dødsriget var en følge af syndefaldet (Rom 5,12), og Jesu nedfart til dødsriget den sidste konsekvens af hans menneskevordelse.
Han måtte, som ethvert menneske der døde, gå til de dødes rige; først da havde han fuldført menneskelivet fra vugge til grav.
At han skulle opstå igen, var heller ikke fremmed for jødisk tro i de sidste århundreder f.Kr. Bortset fra saddukæerne (Apg 23,8) ventede man en universel opstandelse på den yderste dag (jfr. Joh 11,24).
En individuel opstandelse før den tid var derimod ukendt; derfor mente de første kristne i begyndelsen, at med Jesu opstandelse måtte verdens ende og hans genkomst være umiddelbart forestående (jfr. 1 Tess 4,14-17).

Det var som Menneskesøn og Frelser, Jesus nedfor til dødsriget: »Evangeliet blev forkyndt også for døde« (1 Pet 4,6).
Hans tilsynekomst i dødsriget var derfor en proklamation af den sejr over alle ondskabens magter, han vandt på korset i sit eget legeme.
Og som sådan virker han nu på de døde. Det betød en sejr over de onde ånder (1 Pet 3,22); »Gud afvæbnede magterne og myndighederne og stillede dem offentlig til skue ved at føre dem frem i Kristi sejrstog« (Kol 2,15).
Det er denne Kristi magt over dødsrigets porte (dvs. det Ondes magt), Jesus giver videre til Kirken (jfr. Matt 16,18).
Med sejren over de onde ånder følger også en udfrielse af de retfærdige døde, »som vel skulle dømmes på menneskers vis i deres kød, men for at de kunne leve på Guds vis i Ånden« (1 Pet 4,6), dvs. få del i Kristi opstandelse i tidens fylde.
Mattæus-evangeliet hentyder til denne udfrielse af de retfærdige døde ved Jesu død, da 'mange af de hensovede helliges legemer opstod og gik ud af gravene og efter Jesu opstandelse kom ind i den hellige stad og viste sig for mange' (Matt 27,52-53).
Der er formodentlig tale om syner, et ekko af det gennembrud eller opbrud, som Jesu tilsynekomst i dødsriget udvirker. Jesus er det første menneske, der løftes op til gudsbeskuelse.
Ham er det, der åbner himlens port, både for de retfærdige, der døde før han (jfr. Hebr 11,39-40) og for dem, der følger efter.
I historien om den rige mand og Lazarus (Luk 16,19f) taler Jesus om to forskellige boliger i dødsriget: Et helvede til de fortabte og en forgård til de retfærdige døde.
Den fattige Lazarus bæres af engle op i Abrahams skød, men da den rige mand slog øjnene op i dødsriget, var han i pine. Og da han råbte om hjælp, svarede Abraham: 'Der er fæstet et stort svælg mellem os og jer'. Ingen passage er mulig (jfr. Augustin i brev til Evodius 164 n. 3).
I dødsriget kulminerer Jesu medlidenhed med synderne, da han, lydig mod Gud, står ansigt til ansigt med fortabelsens gru, det ondskabens kaos, hvor alt uafbrudt falder fra hinanden i et objektivt fikseret had, i modsætning til Kristi kærlighed, der uafbrudt træder ud af sig selv for at samle alle: 'Gud forvandler selve afgrunden til en vej til ham' (Gregor den Store).
Men at Jesus skulle opstå allerede på den 3. dag og føre fangne med sig, da han steg op til det høje (Ef 4,8) - det var nyt.
Dødsriget under den gamle pagt er herefter ikke identisk med helvede under den nye pagt, for der er Kristus til forskel, siger den hl. Augustin.
Ligesom menneskeslægten faldt i sin første stamfader Adam, sådan vil Gud genrejse den i dens anden stamfader Kristus. I ham lyder atter tilbudet om evigt liv hos Gud, men tilbudet er større end det, den første Adam satte overstyr, fordi Kristus er større (jfr. Rom 5,20).
'Som vi har båret præg af den jordiske (Adam), skal vi nu også præges af den himmelskes billede', dvs. Kristus (1 Kor 15,49).
Fortabelsen er derfor nu en fortabelse af livet i Kristus, og mellemtilstanden for de retfærdige syndere et renselsessted til hans liv hos Gud.
Citat slut
tilføjet af

Nej jeg trækker ikke-

i land - det er helt normalt at udtrykke sig sådan, når man taler om naturkatastrofer, at hele byen omkom.
Tak for din henvisning til Johs.15
Så det er jeres udvælgelse af "salvede" - at de er blevet forfulgte 😕 altså de som føler sig mest forfulgte, er "salvede" 😮
På hvilken måde bedømmes denne "forfølgelse" så ....?
Vi kristne har åbenbart mange salvede, da de er hadet og forfulgte, på grund af navnet JESUS [l]
Man kan jo blive forfulgt på mange måder - engang blev de sorte forfulgte.
Og de homoseksuelle bliver forfulgte - og de rødhårede og de overvægtige og rygerne 😃
Men den forfølgelse Bibelen taler om, det er den forfølgelse der sker, når mennesker har taget imod deres [l] Frelser og Gud Jesus Kristus,[l] og ikke vil give slip på ham, til fordel for Islam f.eks.
Det er på grund af HANS NAVN - ikke en engels navn.
Her kan du tale om FORFØLGELSE:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217 &posting=1778018

200 mio. kristne forfølges
Totalitære lande anført af Nord-Korea er fortsat de farligste opholdssteder for kristne.
Cirka 200 mio. kristne rundt om i verden oplever forfølgelse eller diskrimination på grund af deres tro.

Allerøverst findes det kommunistiske Nord-Korea, hvor mindst 50.000 kristne er indespæret i koncentrationslejre.
************

Det anslås, at titusindvis af kristne befinder sig i fangelejre i landet, hvor de bliver misbrugt på det groveste. Åbne Døre mener således, at hundredvis af kristne blev dræbt af regimet i 2005
********
Værre i Iran og Somalia
De største bemærkelsesværdige forandringer på dette års liste er, at Iran og Somalia har bevæget sig opad på listen. De er nu henholdsvis nummer tre og fire.
*********
Kristne forfølges i Østeuropa
15 år efter kommunismens sammenbrud i Østeuropa strammer myndighederne igen skruen over for kirkerne. Der meldes nu om deciderede overgreb mod kristne
Af Jens Linde
Nedbrændte kirker, sønderbankede præster og kirkegængere bliver mere og mere almindeligt i Østeuropa. Det advarer missi-onsorganisationen Eastern Europe Outreach (EEO) om.
***********
Det er DET Bibelen kalder forfølgelse.
****************************************************
tilføjet af

De slår knuder på sig selv

I deres forsøg på at skrive deres dogmer ind i biblen. Det er meget de ikke stadigt mener man kan betale sig ud af skærsilden.

Glemmer du, så husker....
Skrevet af Lyjse- - Kl 13:27, 16.okt.2009
Jesus "har ført fanger med". Selv om de frelste fra den gamle pagt befandt sig i Paradis, var de alligevel at betragte som fanger.
De dødes rige holdt dem fanget borte fra Guds nærvær, indtil Jesus havde fuldbragt frelsesværket på Golgata.
Allerede idet Jesus udåndede på korset, varsledes det, at døden var besejret.
♦Der skete nemlig det♦, at "gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og ♦de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange."♦
Nu skriver du eller henviser til noget du vel står inde for.
citat:
Mattæus-evangeliet hentyder til denne udfrielse af de retfærdige døde ved Jesu død, da 'mange af de hensovede helliges legemer opstod og gik ud af gravene og efter Jesu opstandelse kom ind i den hellige stad og viste sig for mange' (Matt 27,52-53).
♦Der er formodentlig tale om syner♦, et ekko af det gennembrud eller opbrud, som Jesu tilsynekomst i dødsriget udvirker. Jesus er det første menneske, der løftes op til gudsbeskuelse.
Svar:
Nå nu er det symbolsk - aha.
Det der skete var, der kom et jordskælv, og gravene som ligger oven på jorden, sprang op og de døde legemer og skeletter væltede ud på jorden.
De folk der var tilstede og så det, gik ind til byen og fortalte om hændelsen.
Det var hvad der skete, hvad skulle ideen være i, at beskrive, der kommer en opstandelse før Jesus. Det er ren hedenskab. Jesus er den første der får en opstandelse. Basta.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/modules/xphoto/library/originals/21/3/213759.jpg

Citat:
Men at Jesus skulle opstå allerede på den 3. dag og føre fangne med sig, da han steg op til det høje (Ef 4,8) - det var nyt.
Svar:
Uanset hvormeget i forsøger at fordreje biblen, er kendsgerningen at Jesus først steg til himlen 40 dage efter sin opstandelse.
Man kan ikke bare klippe og klistre i biblen, som dine "lærde" gør.
Der er stadig ingen bevis for jesus var aktiv i tiden efter sin død og opstandelse.
Det er rene spekulative omskrivelser. Biblen siger der ikke er handling eller tanke i Hades. Der er hvad der siges. Ikke det modsatte.
Citat:
Fortabelsen er derfor nu en fortabelse af livet i Kristus, og mellemtilstanden for de retfærdige syndere et renselsessted til hans liv hos Gud.
Svar:
Hvor i biblen fremgår det, at der finder en renselse sted i dødsriget. Skal jeg svare, for du gør det nok ikke selv.
Det står ingen steder.
Det der står er, at syndens løn er døden:
Romerne:
For den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.
Det er jesus der skaffer soning for vore synder, ikke dødsriget. At man kan få sig selv til at skrive sådant noget forrykt sludder.
tilføjet af

Jesus udvælger de salvede

efter sine kriterier. Ikke efter de var forfulgte eller ej. Jeg ved ikke hvordan du kommer til den konklusion.
Se også Johannes 17:6
tilføjet af

Det var-

fordi du nævnte den katolske tro, at jeg lagde citatet.
Jeg er ikke katolik, så jeg kender ikke deres tro - udover at vi er fælles om vores
[l]Frelser og Gud Jesus Kristus.[l]
De spørgsmål har ingen betydning for vores frelse.

Med hensyn til gravene der sprang op, så får vi jo ikke meget at vide om det, så det kan kun blive hvad man kan forestille sig.
Derimod får vi at vide, at Jesus besøgte dødsriget og på 3. dagen opstod i et himmelsk legeme.
Nu vil jeg ikke citere igen og igen, der ligger rigelige med henvisninger allerede.
tilføjet af

Alle og enhver-

kan komme og påstå de er udvalgte - det kan jeg også.
Men jeg ved, at hvis vi tager imod Jesus som vores Frelser og Gud, så kommer vi med ham hjem, når han kommer i skyerne - mere behøver jeg ikke at vide.
Jeg har ingen frygt - jeg er ikke bange for, om jeg nu også kommer med... nej for jeg har Guds fred i mit indre - og i den fred hviler man trygt [l]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.