Dårlig Behandling af Læge og dem er der mange af

patient klagenævnet
Hejsa
Er der nogle af jer, der noget sinde har fået en erstatning eller undskyldning fra patient klagenævnet, hvor en læges fejl førte til døden ved en patient?
Jeg spørger da jeg nemlig har en sag til at køre hos dem:
Hvilke fejl mener De, der blev begået?
Min far blev indlagt, og lægerne fortalte mig, at alt hvad min far (Skjold) fejlede, var en lunge betændelse og at de ville udskrive ham dagen efter (27/9-2004), hvilket han også blev. Så den 28/9-2004 ringede min fars underbo til mig (Bent) og sagde den var helt galt med min far, han vrøvlede og kunne ikke gå!. Han fortalte også at da min far, blev udskrevet fra sygehuset, så måtte Taxa chaufføren bære ham op af trapperne, og min far lignede døden fra Lübeck! Så tog jeg ud til ham, og måtte konstatere at det var rigtigt, han var meget bleg, hang i ansigtet, forvirret og kunne hverken gå på wc selv, eller i seng, så måtte nærmest bære ham fra rum til rum, han vrøvlede, samt kiggede på mig som om han i perioder ikke anede hvem jeg var!
Så jeg ringede til vagt lægen, som var på vagt den aften, og fortalte ham om hvad der var galt!, og efter meget møg og besvær kom han ud og kiggede på min far, han rørte ikke videre ved ham, og sagde følgende efter han havde læst i hans medicin bog ”han har vel som han skal have det, og desuden er han jo blevet udskrevet i går, så han må jo være rask” og så smuttede han igen.
Senere på aftenen kom min mor (Karen… De var skilt)) ud til os, og hun kunne også godt se at den var helt galt, vi fik båret ham i seng, og sad derefter og snakkede lidt, og hun sagde at sårn havde han allerede været ude på sygehuset, og at det mindede ufatteligt meget om en hjerneblødning eller en blodprop! Som han havde haft før!. Jeg tog hjem igen og min mor blev hos ham om natten. Næste dag ringede min mor så, til vores egen læge (Henning Pedersen ved ESA lægerne i Esbjerg) og han kunne godt høre den var helt galt, og gav os ret i, at det lød til at være en hjerneblødning, så i løbet af nul komma 5 sendte han en ambulance efter ham. Og han blev indlagt igen!
Følte denne gang, at lægerne var meget tavse i det (måske pga. dårlig samvittighed?), fik af vide at hans lever var ved at stå af (hvilket den iflg. Dem havde været LÆNGE), og at det tydede også på han havde fået en hjerneblødning eller en blodprop. Så om søndagen (natten mellem lørdag og søndag) blev jeg ringet op af sygehuset, at min far havde fået endnu en hjerneblødning eller en blodprop, og lå helt bevidst løs, jeg tog derind, og ganske rigtigt der lå han som en grønsag, og sikke hjælpsomme alle lægerne og sygeplejerskerne nu kunne være, gik med en af sygeplejerskerne hen på deres kontor, for at se om de havde fået mit mobil nummer registreret, som den første de skulle ringe til, i tilfælde af at der skete noget, da jeg kom hen på kontoret, fik jeg et chok!! der stod min farmors navn, som værende hans ekskone (hans egen mor, gad vide hvad de egentligt har styr på, på den afd.!!!), ikke nok med det, men det var altså 2 år siden min farmor var død!........ så det var skræmmende at man nu også, skulle til at rette sårn en brutal fejl!!!!..... Natten til mandag blev jeg så ringet op af afd. At min far var sovet stille ind (kl. var 04:20 da de ringede). Så tog jeg derind og ked af det, og mega hidsig!!!! For for os mig og min familie, havde vi jo allerede kunne se den var helt galt med ham, inden de udskrev ham, den mand kunne jo INTET selv,. Jeg er virkelig i chok over den behandling som vi har fået derinde…..Først at få af vide at alt hvad ens far fejler, er en lungebetændelse, selv os ikke læger kunne se at der også var andet galt, og at den var HELT galt, hvorfor udskriver de overhovedet sårn en man, som INTET selv kunne?!. Og man kunne se at han var syg!!!..... Og hvad var det da for en behandling at få fra den vagtlæge!!!....Jeg er ikke sur……..Jeg er skrub hamrende GAL!!!! Hvis de vil læse nærmere om sagen, kan jeg godt fremskaffe en kopi, af min fars sygejournal, medmindre hans afd. Også har lavet fejl der!!!! Er så træt af det sygehus!!!!
Det var lige min sag fortalt i grove træk..... Håber snart at jeg hører tilbage fra dem! men håber ikkke at få penge ud af det, ville jo være det samme som t sige "her har du eks. 100.000kr. som du kan få for vores fejl! håber mere på at få en undskyldning! maan kan jo ikke sætte en pris på et menneske man elskede og nu savner emre end noget andet!!!
Godnat, sov godt og drøm sødt!
Knus Louise (der kæmper)

Træthed og stress kan gøre alle uopmærksomme, urolige og ude af stand til at opfatte, hvad der bliver sagt. Det er normalt. Men har man ADHD ­(Attention Deficit Hyperactivity Disorder, dvs. en grundlæggende forstyr­relse i evnen til at være opmærksom) er situationen sådan hele tiden. Man kan ikke fastholde opmærksomheden og kan hverken forstå eller forholde sig til meget af det, man hører og ser. Man kan ikke sidde stille, men går fra det ene til det andet og bliver aldrig færdig med noget. Man forstyrrer, afbryder, dominerer, irriterer – og oplever derved ofte modvilje fra omgivelserne.
Sygdommen ADHD har været synlig i skolerne i mange år – under navnet DAMP. Men der er dog stadig stor usikkerhed om den tidlige diagnose og om den pædagogiske og medicinske behandling, både i skole og i hjem.
Læs mere om ADHD hos henholdsvis børn og voksne nedenfor (fra PsykiatriFondens bog ADHD - opmærksomhedssygdommen hos børn og voksne):
ADHD hos børn: symptomer og behandling
Af professor, overlæge, ph.d. Niels Bilenberg, Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Universitetsafdeling, Odense
Mange danskere forstår ikke umiddelbart udtryk som ADHD og DAMP, der jo er forkortelser af engelske ord. I stedet kunne man på dansk bruge betegnelsen opmærksomhedsforstyrrelse. Så ville alle vide, hvad det drejer sig om.

Opmærksomhedsforstyrrelse optræder med eller uden samtidig hyperaktivitet. Hos over 2/3 af børnene med alvorlig opmærksomhedsforstyrrelse ser man samtidig overaktivitet og impulsivitet. For ikke at bryde med traditionen anvendes udtrykket ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) her.
ADHD opstår som følge af en fejludvikling eller umodenhed i hjernen. Sygdommen er mest kendt hos børn, men bliver ved med at give problemer ind i voksen­alderen hos mere end halvdelen. Man er stort set enig om, at ADHD forekommer i alle sværhedsgrader og med en glidende overgang til det normale.

Symptomerne inddeles i tre grupper:
■Uopmærksomhed
■Overaktivitet
■Impulsivitet
Symptomerne skal have været til stede før 7-års alderen og skal have varet i mindst seks måneder, for at man kan tale om ADHD. Desuden skal vanskelighederne ses i flere situationer, fx i skole, hjem og fritidsinstitution.
Ofte følger der problemer som bevægelsesvanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, indlæringsproblemer, tics, følelsesmæssige problemer, autismelignende vanskeligheder eller depression med.
Danske og udenlandske undersøgelser viser, at 2-5% af alle børn har en betydelig opmærksomhedsforstyrrelse. Drenge rammes hyppigere end piger, og der er ca. fire drenge for hver pige. Generelt henvises flere drenge end piger til børne- og ungdomspsykiater, fordi piger er mere rolige og forårsager færre problemer end drenge.
ADHD hos voksne - symptomer, diagnoser og årsager
Af praktiserende speciallæge i psykiatri Mogens Brødsgaard, Århus
ADHD har længe været kendt og behandlet i børnepsykiatrien. Det er først i de senere år, at man i voksenpsykiatrien har erkendt, at også mange voksne lider af ADHD. Disse mennesker er ofte blevet misforstået og fx betragtet som personlighedsforstyrrede (psykopati eller borderline), eller også er ADHD-problemerne ikke blevet diagnosticerede pga. andre mere kendte diagnoser som depression, angst og OCD (Obsessive-compulsive disorder).
Som tidligere nævnt står AD for opmærksomhedsforstyrrelse og H for hyperaktivitet/ impulsivitet. Omkring 1/3 af alle med opmærksomhedssygdom er uden hyperaktivitet og impulsivitet (ADD), og diagnosen kan da være ekstra svær at stille. I det følgende vil betegnelsen ADHD blive anvendt, også i de tilfælde, hvor der egentlig er tale om ADD.
ADHD ses hos 3-5% af alle børn. Symptomerne ændrer sig med alderen, og de fleste bliver fx mindre omkringfarende. Man regner derfor med, at det kun er 2-3% af den voksne befolkning, der har ADHD i mærkbar grad. Til gengæld er der øget risiko for at udvikle andre psykiske sygdomme som personlighedsforstyrrelse eller misbrug.
ADHD ses hos 3-4 gange så mange mænd som kvinder, men af dem, der søger behandling, er der lige mange mænd og kvinder, fordi mænd ofte undlader at søge behandling. Sygdommen findes inden for alle sociale klasser og intelligensniveauer.
Om at få øje på ADHD
ADHD kan være en svær diagnose at stille på voksne. Sygdommen har alle sværhedsgrader (fra let og moderat til svær og invaliderende) med en gradvis overgang til det normale. En del har allerede fået diagnosen som barn. Det gælder især dem, der har sygdommen i moderat til svær grad, mens de øvrige kan gå gennem livet uden at få en diagnose.
En del personer er formentlig ligeglade med at blive diagnosticeret, da de alligevel ikke agter at få nogen form for behandling. De mener, at de nu engang er, som de er, og det har de altid levet med og accepteret. Desuden ved vi, at en af forældrene til et barn med ADHD ofte har de samme vanskeligheder (pga. den store arvelighed), og så har de måske accepteret, at det blot er noget, der ligger til familien.
I adskillige år har personalet på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger været opmærksomme på netop arveligheden, så de har direkte spurgt forældrene til de børn, de behandler for ADHD, om de har tilsvarende symptomer. På den måde har man fået øjnene op for mange voksne med ADHD.
Ofte er det en kæreste eller ægtefælle, der får personen med ADHD til at opsøge en psykolog, en psykiater eller den praktiserende læge, fordi vedkommende har hørt om ADHD, eller fordi personens adfærd er for generende for omgivelserne.
En væsentlig årsag til, at ADHD overses, er det faktum, at der hos 85% er samsygelighed (komorbiditet), dvs. at personen har en anden sygdom samtidigt. Ofte er det symptomerne fra denne anden sygdom, der fører til kontakt med en behandler. Og ofte er det symptomerne fra den sekundære sygdom, der tager al opmærksomheden.
Det kan være:
■Misbrug (55%)
■Angst, fx generaliseret angst, panikangst og socialfobi (50%)
■Depression (20-25%), inklusive den bipolare lidelse (maniodepressiv sygdom) (10-15%)
■Tvangstanker og tvangshandlinger (Obsessive-compulsive disorder), Tourettes syndrom og tics
■Personlighedsforstyrrelser, fx dyssocial personlighedsstruktur (psykopati) (18% mænd og 6% kvinder) og emotionel ustabil personlighedsstruktur, fx borderline
■Aspergers syndrom
■Læsevanskeligheder, ordblindhed og indlæringsvanskeligheder (ca. 20%)
■Søvnforstyrrelser (der vendes op og ned på dag og nat)
ADHD bliver ofte forvekslet med diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur, især den såkaldte borderline-type. Ved begge sygdomme er personen præget af impulsiv adfærd, manglende vedholdenhed og konfliktfyldte forhold til omgivelserne. Men der er også tydelige forskelle, som det fremgår af figur 12. Da behandlingen af de to sygdomme er vidt forskellig, er det vigtigt, at man får stillet den rigtige diagnose.
Diagnosen
Når man skal stille diagnosen ADHD på en voksen, skal man sikre sig
følgende:
■Symptomerne skal have været til stede før 7-års alderen, og de skal have været der uafbrudt indtil voksenalderen.
■Symptomerne skal have været til stede både hjemme, i skolen og ved fritidsaktiviteter, og de skal have givet problemer for personen.
■Tilstanden påvirker personens selvopfattelse, selvtillid og selvværdsfølelse både som barn og voksen.
Man inddeler herefter i tre typer:
■Overvejende uopmærksomhedstype (ADD, attention deficit disorder).
■Overvejende hyperaktivitets-/impulsivitetstype (HD, hyperkinetic ­disorder).
■Kombineret type (ADHD).
Det er vigtigt, at man sikrer sig, at symptomerne er til stede både i arbejds- tiden og i fritiden. Hvis symptomerne fx udelukkende viser sig på arbejdspladsen, er det problemer, der har med arbejdspladsen at gøre, og som derfor skal løses der. Det samme gælder om hjemmet.
Man taler først om hyperaktivitetssymptomer, hvis de er til stede efter 11-års-alderen, og om impulsivitetssymptomer, hvis de er til stede efter 14-års alderen.

Uopmærksomhedssymptomerne vil derimod først være fuldt udviklede efter 20-års alderen. Voksenpsykiatrien tager netop over på det tidspunkt, hvor alle symptomerne aldersmæssigt er fuldt udviklede. Det kan være vanskeligt at vurdere symptomerne hos en ung voksen, da det ofte blot drejer sig om umodenhed. Når personen er ældre end 25 år, er det lettere at vurdere
Damp er urolighed - ikke høre-gør hvad passer sig hele tiden .( kroppen Aktiviteter )
ADHD er mere roligt der er det vedkommende som er urolig inde i Hovedet og snakker i timerne -se mig alle sammen-kan ikke sine lektier-husker dårligt-opmærksomhed på en forkert måde belastende, der er det ikke Aktiviteter der skal til det hisser vedkommende mere op til stress tilstand hvor tænkeren går i stykker og vedkommende bliver for meget ,man skal jo hisse ADHD ned til et nevo hvor alle har det godt,( der opdagede jeg en ting det var Modeler voks det tog Hovede forstyrelsen væk så de faldte til ro og samme tid hygge sig med stille snak over en gruppe der laver sjove ting med Modelervoksen ,så håndværk hjælper dem ( hænderne ) .
Drengen jeg kendte til var så slem han smed med borde og stole i skolen talte i timerne og var total opmærksomhedssøgende jeg fik drengen total ned på det nevo vi andre var i ved at hygge med ham og lave en masse ting med fingerne og så ud i haven og springmadressen.

Patient klagenævnet virker ikke,-De lægerne dækker over hinanden.. Jeg kørte en sag for år tilbage efter en alm brok operation, som der gik infektion i og efterfølgende blev til et mareridt for mig. Jeg led under det i 3 måneder, På Herlev Hospital fandt man en serviet der var glemt i såret..Nu begyndte boksekampen fordi ingen ville tage ansvaret for hvor denne serviet var glem.. Var det på hospitalet eller hos privatlægen. Der var ingen tråd i ,og det bruger man på hospitalet så den var glemt hos privat lægen..Lægerne i Klagenævnet kunne ikke tage stilling og mente noget forskellligt, Jeg fik efterfølgende 26000kr i erstatning af patient forsikringen .... Patient klagenævnet er ikke en krone værd..!!!!