Dyr til "børn"

Hej.
Hvad syntes du om at "børn" får dyr, de selv har ansvar for, hvor forældrene ikke vil deltage så meget i ansvaret?
Er det ok, at man spontankøber dyr til børn, fordi de lige har set sig lun på et specifikt dyr?
Og er det egentlig i orden at voksne spontankøber dyr til sig selv?
Hvor gammel mener du at et barn skal være, før det selv kan tage ansvar for et dyr? Og mener du at der er foreskel på hvor gamle børn er, før de er modne nok til selv at have ansvar for et dyr?
Personligt bliver jeg dybt forarvet når folk bare lige køber et dyr, fordi ungen vil have det, eller de selv vil have det, og så går der et par uger, eller måneder, og så er dyret ikke interessant mere, og kan mere eller mindre passe sig selv.
Jeg syntes det er en meget god ide, hvis man har set sig varm på et dyr (eller en vilken som helst anden mere eller mindre permanent ting) at man venter et stykke tid før man tager den endelige beslutning. F.eks. ½ år... så kan man nemlig se om dyret stadig har interesse, eller om interessen er forbigået.
Jeg har selv et hobbyopdræt med chinchillaer... det er ikke "børne" kæledyr, og jeg ville nok ikke sælge en, hvis jeg vidste at barnet selv skulle tage sig af den, hvis barnet var under 10-12 år gammel, men det ville have meget at gøre med hvor modent barnet var, og jeg ville nok opfordre forældrene til at være med til at passe dyret det første stykke tid.
Men hvad med dig?

Dit indlæg gav mig myrekryp.Det er total ansvarsløs at give børn dyr,uden at forældrene hjælper til med dyret,og vejleder i pasning af dyret(hvis de ved noget om dyrepasning).Det ville være en stor hjælp for alle,hvis man vidste hvordan dyret skal passes.Det er meget få der ved hvordan et dyr skal passes.Der findes bøger om diverse kæledyr,pasning og pleje.
Jeg oplever gang på gang hvordan folk er sløset med deres kæledyr.Mange dyr bliver misrygtet og forladt,og hvor det harmer mig,at se den slags.Dyr er jo så søde når de er små,men de vokser sig jo store,og hvad så.Ganske simpel.Dyret skal fjernes,for pludselig magter i ikke mere at passe det stakkels dyr.Mange unødige smerter man påfører dyret,kunne undgåes med omtanke.

Jeg mener godt, at børn kan have ansvar for et dyr, selvfølgelig skal forældrene bidrage lidt, ved at købe mad og hvad det enkelte dyr nu har brug for, men rengøring af eksempelvis marsvinets bur og fodring, det kan barnet sagtens finde ud af. der er jo heller ingen, der siger, at man som forældre ikke holder øje med om de kære dyr nu har frisk vand hver dag og at de bliver fodret. og når/hvis barnet ikke sørger for disse ting, så enten sælger man dyret til nogen som vil passe det ordentligt, eller afleverer det til dyrehandleren. Desuden lærer barnet da også at tage ansvar for et andet levende væsen, og at dyr også skal behandles ordentligt.

Jeg har nu oplevet nogle meget uansvarlige personer der bare spontankøber et dyr, uden at sætte sig ind i dyrets behov, og om det overhovedet er noget barnet er stort nok til selv at passe.
Hvis vi nu tager mine kæledyr - chinchillaer.
Der er mange misforståelser omkring disse ellers pragtfulde dyr.
F.eks. er der nogle der tror at man bare kan tage fat i dyrets hale, og løfte det, uden at understøtte maven, og det er en meget stor fejl, da det kan give nogle grimme skader på dyret, og man risikerer at dyret ikke vil have med mennesker at gøre mere.
Jeg har selv brugt lidt over 2 år på bare at få mit ene dyr håndtamt, fordi hendes forrige ejere har behandlet hende helt galt. Jeg er nu den eneste hun har tillid til, selv min kæreste er hun ikke lige så glad for, selvom han bruger meget tid på mine dyr, næstem mere end jeg gør faktisk.
Jeg har også hørt at nogle tror at man skal tage dem i ørene, på samme måde som nogle tror at kaniner skal tages i ørene.
Og så er der jo alle de grufulde eksempler på at folk anskaffer sig dyr, uden at tænke længere ud i fremtiden, og efter et stykke tid bliver de trætte af dem, og de får kun minimal opmærksomhed, mad, vand og burdskift.
Jeg har da også set forældre, der er bedøvende ligeglad hvis ungen ikke gider passe dyret længere, så føler de ikke at det er deres problem, fordi dyret ikke siger forældrene noget.

Okay... jeg er ikke helt med her...
Giver du mig medhold, eller mener du at jeg er galt på den?
Jeg kan ikke rigtig gennemskue det her...
For jeg er faktisk fuldstændig enig i det du siger :)

Jeg ved ikke så meget om chinchillaer, men selvom det er nogle nuttede dyr, så var det ikke et dyr, som jeg kunne finde på at give mit barn, for børn har det jo ind imellem med at være lidt hårdhændede i deres "kærligheds" kram til deres dyr, og så meget ved jeg da om chinchillaer, at de bestemt ikke har godt af, at blive krammet alt for hårdt. Og nej man skal som forældre bestemt ikke bare give sit barn et kæledyr for at få "fred i hytten" men også tænke langsigtet, et dyr skal bestemt ikke bare glemmes og kaseres, fordi man er blevet træt af det. Så hvis barnet eksempelvis har "glemt" at give det mad eller vand eller holde rent ved det 3 gange og har fået det at vide hver gang, så må det have konsekvenser, som jeg skrev i mit første indlæg. Barnet skal også vide fra starten af, at det får konsekvenser og hvilke, hvis det forsømmer pasningen.
Knus en dyreven