droppe ud af hh 3.år

Hej
Jeg er på mit 3. år på hh, jeg har knap et halvt år tilbage. Jeg har mange gange i løbet af min uddannelse overvejet seriøst at droppe ud. Jeg har flere gange, i perioder, været så træt af det hele, at jeg er blvet helt væk fra skolen, Bl.a. fordi at jeg på mit første år fik foretaget en abort som jeg blev tvunget til at få af mine forældre, efterfølgende flyttede jeg sammen med min kæreste i eget hus, som 16 årig, fordi jeg ikke kunne med mine forældre længere. Min kæreste fik en depression efter min abort, han mistede sit arbejde osv. På 2. år begyndte det at gå okay igen, min kæreste fik det bedre og har i dag et job igen, og vi var begyndt lige så stille at snakke med mine forældre igen, men så blev min mor gravid, som 45. årig. Hun fødte så her i oktober i år. og det har egentlig bare gjort det hele værre.
Jeg har i mine 2½ år på handelsskolen, ikke fået noget ud af fagene afsætning og VØ. De siger mig ikke noget. Og nu er jeg bare kommet til det punkt, hvor jeg er totalt ligeglad med skolen, jeg har ikke rigtig nogle venner i skolen, jeg får ikke noget ud af fagene, fordi jeg bare sidder og tænker over alt muligt andet, når jeg er i skole. Mit gennemsnit er lort og mit fravær bliver kun højere. Jeg kan mærke på mig selv at jeg virkelig trænger til en pause, og noget jeg kan starte på en frisk med.
Jeg startede på handelsskolen, fordi min bror var started deroppe. Og så synes mine forældre jo at det lød meget fint, at kunne sige, at deres børn gik på handelsgymnasiet. Og så havde jeg en lille ide om at jeg ville være sælger (ligesom min far), men det interessere mig ikke længere. Efter alt det her med abort, depression og mine forældre, har jeg ikke ligefrem styrket min interesse for skolen, tværtimod... Efter alt det her, har jeg gjort op med mig selv, at jeg vil være pædagog.
Min "plan" er nu, at droppe ud af skolen, komme ud og arbejde som medhjælper og så enten tage PAU eller tage det enkeltfag som jeg mangler, for at kunne søge ind på pædagog seminaret engang i fremtiden.
Jeg ved ikke hvad jeg søger, jeg tror nok, at jeg bare trænger til at høre, at min "plan" kan lade sig gøre.
Men kommenter endelig, jeg glæder mig til at høre jeres meninger.
Hilsen Camilla

Hej Camilla
Sikke en omgang du har været igennem, jeg synes godt nok det er flot du er nået så langt.
Normalt vil jeg ikke råde nogle til at stoppe deres uddannelse, og slet ikke med så kort tid tilbage.
Jeg kan dog godt forstå hvorfor du vil stoppe, det lyder som om, at du er meget drænet af alt det du har oplevet.
Ser du ingen mulighed for at færdiggøre hh? Jeg siger ikke, at du skal fortsætte i samme spor efter eksamen, men det er trods alt 3 år af dit liv du har brugt herpå, det ville være rart at få papirer på det, når nu du er så tæt på. Selv med et ikke alt for godt gennemsnit er det stadig bedre end at droppe ud uden resultat.
Din 'plan' kan garanteret godt lade sig gøre. Hvad mangler du konkret for at blive optaget på pædagogseminariet? Lav en oversigt til dig selv, ring evt. til seminariet for at forhøre dig.
Det lyder også fornuftigt "bare" at komme ud og arbejde som medhjælper i en periode for at få lidt luft. Dog, er der finanskrise, og det er ikke nemt at finde arbejde, uanset branche for tiden.
Har du modtaget hjælp mht. aborten? Har du haft behov for hjælp?
Har du god støtte i din kæreste nu, da han er ovre hans depression? Jeg håber ikke, du er ladt alene som den eneste voksne i dit liv, det kan være hårdt at tage så stort et ansvar for ikke både dig selv, men også dem omkring dig.

Mange gange held og lykke med det hele.

Hej Camilla, sikke da nogle forfærdelige år du har haft!
Jeg selv er snart færdig som pædagog (januar er sidste eksamen)
du skal bruge en studentereksamen for at kunne søge ind på pædagog seminariet idag, dvs. hvis du dropper ud nu har du ikke en studenter eksamen men kun bestået nogle få enkelte fag... for så at kunne kvalificere dig skal du højest sandsynlig starte på HF enkeltfag og tage de fag du mangler (der er desværre ikke HH enkelt fag, og fagene er anerledes for hf derfor skal du nok ende med at tage flere end 1 fag)
hvis du dropper ud og bliver medhjælper så kan du desværre heller ikke regne med en PAU uddannelse da det er kommunerne selv der betaler for disse, så man skal sendes afsted eller godkendes af ens arbejdskommune... medhjælper lønnen er ca 17-18.000 før skat, med en PAU kan du tjene lidt mere.... og som ny uddannet pædagog er din start løn ca 21000 og stiger så stødt jo flere år du har arbejdet. hvis altså lønnen har noget at sige for dit arbejde :)
Personligt vil jeg nok råde dig til at snakke med studievejleder på din HH, og evt aftale om du kan tage 3 år om, (hvis altså du tror det står så skidt til at du ville dumpe de fag du skal op til til sommer, hvis du tror du kan bestå ville jeg knokle det sidste ½ år og så tage en frisk på pæd seminariet senere🙂eller omkring hvilke fag du ville mangle hvis du dropper ud nu og tager enkelt fag istedet :)
du kan evt. også prøve at sende ansøgninger ud sideløbende, så du bare kan hoppe fra hvis der er nogle der gerne vil ansætte dig, så kan du genoptage studierne senere når du er mere afklaret :)

Hej!
Den tristhed og mangel på energi, du oplever, er desværre ikke ualmindelig for en, der har været igennem en abort, som oven i købet var imod din vilje. Jeg tror, det er her, roden til dine problemer skal findes, som du egentlig også selv antyder. 20 % af dem, der har været igennem en abort har eftervirkninger alla dine (og også det der er værre) livet igennem. Det kommer bare så alt for sjældent frem, fordi vi vil ha', at abort skal være en god løsning på en problematisk graviditet. Og dermed gøres der mindre ud af, at finde alternative løsninger (læs: hjælp) til den, der står med en graviditet på et problematisk tidspunkt i livet.
Dette er jo ikke videre opmuntrende for dig i din situation. Men der er faktisk hjælp at få, som gør, at du ikke behøver høre til de 20 %, der skal trækkes med dette tunge resten af livet. I al fald ikke sådan, så det går ud over din livskvalitet, som tilfældet er nu.
Tag fat om roden af problemet. Få bearbejdet dine følelser og tanker omkring aborten, helst med hjælp fra en mere eller mindre professionel (psykolog, terapeut, præst...). Det kan godt gøre mere ondt, end det gør nu - for en tid - men så kommer den langsomme heling bagefter, som gør, at du på sigt, kan se frem til et liv med betydelig mere livskvalitet, end det, du oplever nu. Sket er sket og forsvinder ikke ud af hukommelsen. Men det er afgørende, hvordan man får bearbejdet sin livsbagage.
Der findes også en telefonrådgivningslinje, Abortlinien 4839-4848, hvor man anonymt kan ringe ind og få hjælp af folk, der er fagligt klædt på til bl.a. din type problemer.
Jeg ønsker dig alt muligt godt med dit liv og din fremtid. Jeg håber, at din plan for fremtiden vil kunne lade sig gøre.

Hej Camilla
Jeg kan forstå din frustration over skolen, men HOLD VED!!
Du vil fortryde big time, hvis du stopper nu. Herre gud, et halvt år tilbage, plus at det er det halve år med mange fridage.. Keep on going.