Det kollektive
Vi, os, solidaritet og fællesskab. Imod dem, de asociale, fjenden.
Demokratiet har kun én fjende, og det er selve ideen om "fjenden".
Demokrati er for alle, men ikke et "alle os", men et alle bestående af dig og mig. Individet dig, dig, dig, dig, etc. og mig. Et fællesskab der kalder til kamp mod de "asociale", de onde, tordner mod at "fjenden" er en trussel for "vores" levevis, er et fællesskab der kun kan bestå takket være fjendebilleder. Det er ikke et demokrati. Det er kollektivets undertrykkelse af individualitet. Og det er uanset hvilken fløj, religion, eller filosofi de måtte tilhøre. Det kollektive syn på mennesket, florerer både blandt det ekstreme venstre såvel som det ekstreme højre, og selv blandt mere moderate kræfter.
Når der skabes et "dem" vs "os", når "de" gøres til fjender, til asociale, til usolidariske, til en kræft i samfundet, så bliver "os'et", ikke et du og jeg, men et forestillet, perfekt idealbillede. Et "os" som er så herligt og dejligt, sundt og ideelt og som er truet af det syge, det usolidariske og det fjendtlige "dem". Men der ER ikke noget "os", der ER ikke noget "dem". Der er et du og jeg, der er et ham og hende. Vi er individer, ikke kollektiver. Mennesker er ikke individuelle hjerneceller i en samlet hjerne kaldet "os". Vi er individuelle hjerner, individuelle sind, tanker og følelser, uanset job og indstilling til livet.
Det kollektive er en løgn, en illusion, som man kan udnytte til at skabe fjendebilleder. Fjendebilleder skaber fællesskaber, for "vi" skal jo samle os imod fjenden. Underordne os, være enige, for ellers gavner vi "fjendens" sag.
Demokratiet har kun én fjende, og det er selve ideen om "fjenden".
Demokrati er for alle, men ikke et "alle os", men et alle bestående af dig og mig. Individet dig, dig, dig, dig, etc. og mig. Et fællesskab der kalder til kamp mod de "asociale", de onde, tordner mod at "fjenden" er en trussel for "vores" levevis, er et fællesskab der kun kan bestå takket være fjendebilleder. Det er ikke et demokrati. Det er kollektivets undertrykkelse af individualitet. Og det er uanset hvilken fløj, religion, eller filosofi de måtte tilhøre. Det kollektive syn på mennesket, florerer både blandt det ekstreme venstre såvel som det ekstreme højre, og selv blandt mere moderate kræfter.
Når der skabes et "dem" vs "os", når "de" gøres til fjender, til asociale, til usolidariske, til en kræft i samfundet, så bliver "os'et", ikke et du og jeg, men et forestillet, perfekt idealbillede. Et "os" som er så herligt og dejligt, sundt og ideelt og som er truet af det syge, det usolidariske og det fjendtlige "dem". Men der ER ikke noget "os", der ER ikke noget "dem". Der er et du og jeg, der er et ham og hende. Vi er individer, ikke kollektiver. Mennesker er ikke individuelle hjerneceller i en samlet hjerne kaldet "os". Vi er individuelle hjerner, individuelle sind, tanker og følelser, uanset job og indstilling til livet.
Det kollektive er en løgn, en illusion, som man kan udnytte til at skabe fjendebilleder. Fjendebilleder skaber fællesskaber, for "vi" skal jo samle os imod fjenden. Underordne os, være enige, for ellers gavner vi "fjendens" sag.