Det er ulovligt, men...
Når en dansk præst skjuler afviste asylansøgere formyndighederne, synes nogle, at han viser tolerance, medfølelse og omsorg i overenstemmelse med den medmenneskelige etik.
Det er ulovligt, men....
Forbryderen fejres som en helt.
Da Jyllandsposten trykker tegninger af Muhammed, skønnes de at vise intolerance, ufølsomhed og hensynsløshed i modstrid med den medmenneskelige etik.
Det er lovligt, men....
Den lovlydige avis forfølges som forbryder-blad.
Hvis voldsforbryderen tilhører en beskyttet minoritetsgruppe, betragtes han med tolerance, medfølelse og omsorg i overenstemmelse med den medmenneskelige etik.
Han formodes at være diskrimineret, marginaliseret og præget af dårlige sociale forhold under opvæksten.
Hans handling er ulovlig, men...
Man kan dårligt bebrejde ham – det er samfundets skyld.
Terroristorganisationen, der fremprovokerer militær gengældelse mod den selv og de mennesker, som den søger skjul iblandt, er sikker på tolerance, medfølelse og omsorg i overensstemmelse med den medmenneskelige etik.
De antages at være frustrerede af diskrimination, marginalisering og påtvungne dårlige livsbetingelser i det hele taget.
Deres handlinger er ulovlige, men....
De kan dårligt bebrejdes – gengældelsen er helt urimelig.
Den medmenneskelige etik fungerer efterhånden som en alternativ lovgivning.
Det er tilladt eller i det mindste forståeligt at bryde loven, hvis den strider mod etikken.
Lovlige handlinger fordømmes som forbrydelser, når etikken ikke overholdes.
Denne vurdering og afgørelse træffes ikke af kvalificeret personale med demokratisk mandat og faste retningslinier for deres aktiviteter – der er ingen domstol, som søger en objektiv vurdering og en saglig afgørelse.
Der er tale om selvudnævnte ”sheriffer” - ukvalificerede personer uden mandat – selvtægtspøbelen sætter sig til doms og forkaster loven og dens afgørelser.
Det enkelte individ kan altid finde begrundelse for at fremme egne interesser på andres bekostning.
Han forventer tolerance, medfølelse og omsorg fra omgivelserne, som den medmenneskelige etik foreskriver alle mennesker.
Hvorfor skulle han diskrimineres, når andre møder forståelse for deres lovbrud og hensynsløshed?
Er det en ønskelig udvikling – kan spontane og ofte stærkt følelsesbetonede etiske overvejelser afløse loven som rettesnor for vore handlinger?
Det er ulovligt, men....
Forbryderen fejres som en helt.
Da Jyllandsposten trykker tegninger af Muhammed, skønnes de at vise intolerance, ufølsomhed og hensynsløshed i modstrid med den medmenneskelige etik.
Det er lovligt, men....
Den lovlydige avis forfølges som forbryder-blad.
Hvis voldsforbryderen tilhører en beskyttet minoritetsgruppe, betragtes han med tolerance, medfølelse og omsorg i overenstemmelse med den medmenneskelige etik.
Han formodes at være diskrimineret, marginaliseret og præget af dårlige sociale forhold under opvæksten.
Hans handling er ulovlig, men...
Man kan dårligt bebrejde ham – det er samfundets skyld.
Terroristorganisationen, der fremprovokerer militær gengældelse mod den selv og de mennesker, som den søger skjul iblandt, er sikker på tolerance, medfølelse og omsorg i overensstemmelse med den medmenneskelige etik.
De antages at være frustrerede af diskrimination, marginalisering og påtvungne dårlige livsbetingelser i det hele taget.
Deres handlinger er ulovlige, men....
De kan dårligt bebrejdes – gengældelsen er helt urimelig.
Den medmenneskelige etik fungerer efterhånden som en alternativ lovgivning.
Det er tilladt eller i det mindste forståeligt at bryde loven, hvis den strider mod etikken.
Lovlige handlinger fordømmes som forbrydelser, når etikken ikke overholdes.
Denne vurdering og afgørelse træffes ikke af kvalificeret personale med demokratisk mandat og faste retningslinier for deres aktiviteter – der er ingen domstol, som søger en objektiv vurdering og en saglig afgørelse.
Der er tale om selvudnævnte ”sheriffer” - ukvalificerede personer uden mandat – selvtægtspøbelen sætter sig til doms og forkaster loven og dens afgørelser.
Det enkelte individ kan altid finde begrundelse for at fremme egne interesser på andres bekostning.
Han forventer tolerance, medfølelse og omsorg fra omgivelserne, som den medmenneskelige etik foreskriver alle mennesker.
Hvorfor skulle han diskrimineres, når andre møder forståelse for deres lovbrud og hensynsløshed?
Er det en ønskelig udvikling – kan spontane og ofte stærkt følelsesbetonede etiske overvejelser afløse loven som rettesnor for vore handlinger?