Designer baby, noget for dig?

Hvis du skulde til at have børn nu, var et designer barn, så noget for dig?
kønnere, større, længere, blondt?
kvikkere, mere udholdende?
hvilket værdiger syndes du er vigtigere at frem elske i fremtidens børn?
hjerne frem for muskler, eller er det mere vigtigt at vi er kønnere, mere perfekte, eller skal de musiske krafter vinde over videnskaben?
eller skal der være lidt af det hele.
hvad mener du?
og hvordan skulde dit designer barn se ud?
og ville du lave om på dig selv, hvilket sikkert også snart vil være mugeligt, få engle vinger, som man sikkert kan flyve med, noget der ville lokke?

Nå har jeg 5 barn, og jeg kan vel si jeg har vært heldig. Alle 5 er friske og velfungerende. Men jeg har også venner med multihandicappede barn. Ingen ville tatt abort om de visste at barnet ikke var friskt.
OM jeg skulle blitt gravid nå, ville det nok høyst sannsynlig kanskje blitt et barn med Downs. Men jeg ville ALDRI valgt barnet bort. Jeg ville nektet for fostervannsprøve. Jeg mener at alle barn har like stor rett til livet, uansett.
Men, nå var vel kanskje ikke spørsmålet til oss som har barn da...😉
Jeg mener at et perfekt barn er et barn som kommer når det kommer, til foreldre som elsker det, uansett. Et perfekt barn er et barn som får tro på seg selv, uansett rase, farge, utseende, handicap eller hva det måtte være. Et perfekt barn er et barn som er der. Som viser hvem det er. Og som tør å være den det er.
Mitt designerbarn? Hehe, jeg har 5 designerbarn jeg...😉 Og foreløpig et designerbarnebarn. Alle helt perfekte, med sine lyter. Et av mine barn har MS. Skulle jeg valgt det barnet bort om jeg hadde visst at det barnet ville få MS? Nei. Fordi barnet, som nå er voksent, klarer seg helt bra. OG, har lært enormt mye, noe som gjør at h*n er en meget god venn, en som passer på sine venner. Med andre ord: Perfekt.

Det er faktisk, en meget ædel holdning at have, men hvad er den endeligt godt for?
undskyld, mig hvis jeg virker lidt hård nu, nu men et menneske liv presser altid et andet menneske liv i døden, på en eller anden måde, der er børn i den fattige del af verden, der dør af sult, som et multihandikappet barn får.
og nogle af de multihandikappede mennesker, har så mange smerter, så de bliver proppet med piller hverdag, så de slet ikke kan sanse den verden de vokser op i, de bliver fodret fra morgen til aften af andre mennesker, og forældrene, til over halvdellen af disse handikappede mennesker, har glemt dem.
det er realiteten af den næste kærlighed, hvis man kan kalde den det. ved at fra vælge aborten.
jeg vil helt klart hellere vælge aborten, end at få et barn, selv i et tilfælde af damp, da jeg ser det som en form for hjerneskade
og prøve engang til, både for min egen skyld men også for barnet skyld.
For realitet er jo at, jo mere overskud jeg har til barnet, jo mere kærlighed, kan jeg give det, og skal jeg til at slogs med alle mugelige hjerneskader, jamen så er der heller ikke så meget overskud til barnet i andre henseender.
kunne være sjovt at spøge alle dem der vælger ikke at få en abort ved et defekt barn, og se ti år efter om de alligevellet ikke ville have haft den?
tror faktisk at hoved parten, godt ville have taget den alligevellet og fået et mere sundt barn.
i min verden er det også kun først et barn, når det bliver født, så har ikke de mange skrupler over for abort, da det ikke er et helt udviklet barn endnu.

´

... Et multihandikappet barn i et "Ét-Barns-familie" kan godt være lykken for alle parter - men kan være en pestilens for søskende - Gik hele min skoletid i skole med en sådan familie, ingen diskussion om at de prøvede at dele sol og vind lige, men knægten hávde det alligevel meget svært, da det meste af tiden gik med storesøsteren som aldrig blev ældre end ca. 3 år. Vi kunne se han hvade pligter som var ukendt for os andre - Han åbnede sig først rigtig omkring 19-20-årsalderen hvor han fortalte, at når han fik børn skulle de IKKE leve sammen med en "Åndsvag" søskende - Han fik 2 begge normale.

Mange hilsner
jalmar