39tilføjet af

DERFOR er jeg en kristen.

Jeg er kristen fordi jeg har indviet mit liv til at tjene Gud som en discipel af Jesus Kristus. Dette er en beslutning jeg selv har truffet, og jeg symboliserede min indvielse ved at lade mig døbe i vand, sådan som Jesus har befalet. (Mattæus 28:18-20)
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Man er ikke kristen, hvis man følger menneskebud

som din sekt beder dig om at følge, kristne, følger det der står i bibelen, så derfor er du ikke kristen, men en der selvophøjer dig til noget du ikke er.
tilføjet af

Hvis man ønsker at være en kristen

må man studere Bibelen. Man kan ikke følge Bibelen hvis ikke man kender den.
Det er derfor Jehovas Vidner fortsætter med at studere Bibelen.
Enhver kan gå hen i rigssalen og se hvordan det foregår.
Alle er velkomne til at være med.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Indviet til Vagttårnsselskabet

DÅBSSPØRGSMÅL HOS JV SIDEN 1985,(Vagttårnet 1. juni 1985,side 29):
1.
Har du på grundlag af Jesu Kristi offer, angret dine synder og indviet dig til Jehova for at gøre hans vilje?
2.
Er du indforstået med at du, ved din indvielse og dåb, bekender dig som et af Jehovas vidner og tjener i forening med den menighedsorganisation som Gud leder ved sin ånd?

Som man ser af det andet spørgsmål, så indvier man sig til Vagttårnets organisation, der dermed lader sig indtage Helligåndens plads.
En anden måde at sige det på er, at man anerkender Vagttårnet som sin Gud og indvier sig til at tjene den.

mvh
Billen76
tilføjet af

Hele artikelen

Dette er artikelen, som beskriver JV's dåb.
Læg bla mærke til, at der efter dåbsspørgsmålene tales om, at starter på en vej hvor man arbejder sig FREM mod en frelse, samt at at kristne som taler om at de er "frelste" eller Født på ny" hånes (i starten af artikelen).

Vagttårnet 1985 1/6 s. 28-30
Vi underlægger os Jehova ved vor indvielse
„VI VED at vi er af Gud, men hele verden ligger i den ondes magt.“ Med denne udtalelse fastslår apostelen Johannes en sandhed der for manges vedkommende er ilde hørt, nemlig at hele verden ligger under for „den ondes“, Satans, magt. Imidlertid får Satan ’ikke tag i’ dem der er af den sande Gud, Jehova. Ethvert levende menneske befinder sig altså enten under Satans styre eller under Jehovas styre. Den enkelte kan selv vælge. Hvem vil du underlægge dig? Jehova eller Satan? — 1 Johannes 5:18-20; se også Today?s English Version; New International Version.
Tiden er nu, mere end nogen sinde før, inde til at hver enkelt må træffe sit valg. (Lukas 21:31, 32) Jesus gjorde opmærksom på at ingen kan stå med et ben i hver lejr. Han sagde: „Den der ikke er med mig er imod mig, og den der ikke samler med mig spreder.“ (Mattæus 12:30) Hvordan kan vi være sikre på at vi „samler“ med Kristus? Der er så mange splittede kirkesamfund der kalder sig kristne og hvis medlemmer siger at de er „frelste“ og „født på ny“, at selve disse udtryk synes at have mistet noget af deres værdi. (Mattæus 19:16-26; Johannes 3:3; 10:9) Vi kan vide det ud fra dette: Tror og forkynder vi det som Jesus troede og forkyndte? Som jøde søgte han i hvert fald ikke at ophøje sig selv ved at fremføre en mystisk lære om en treenig gud. (Johannes 14:28; 17:1-5) Hans budskab var klart — det drejede sig om Guds rige. I bevidsthed om det hverv han havde, sagde han: „Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.“ — Lukas 4:43.
„Lad det ske denne gang“
Før Jesus påbegyndte sin offentlige tjeneste, forkyndelsen af Guds rige, tog han et nødvendigt skridt der tjener som eksempel for alle der, i lighed med ham, vil underlægge sig hans Fader. I Mattæus’ beretning læser vi: „Da kom Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham.“ Da Johannes indvendte at det var ham der burde lade sig døbe af Jesus, svarede Jesus: „Lad det ske denne gang, for på denne måde sømmer det sig for os at gennemføre alt hvad der er ret.“ — Mattæus 3:13-15.
Efter at have sat et eksempel i „alt hvad der er ret“ ved at lade sig døbe i Jordan, kunne Jesus senere give denne befaling til sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) En sådan dåb ville, sammen med andre faktorer, være et kendetegn for dem der havde valgt at underlægge sig den sande Gud, Jehova, fremfor at underkaste sig Satans herredømme. I sidste tjenesteår (fra september 1983 til august 1984) viste næsten 180.000 personer i hele verden ved dåb at de havde truffet dette valg. De ønsker at underlægge sig Jehovas suverænitet, ikke Satans. — Ordsprogene 27:11.
En beslutning baseret på kundskab
I år har mange tusind overvejet at lade sig døbe ved områdestævnet „Bevar din uangribelighed“, som vil blive afholdt mange steder. Før kandidaterne når frem til dåben har de alle, sammen med de ældste i deres menighed, omhyggeligt gennemgået Bibelens vigtigste lærepunkter og de retningslinjer der gælder for kristen adfærd, så menigheden har kunnet sikre sig at de opfylder kravene til dåb. Beslutningen om at lade sig døbe er altså på ingen måde en pludselig, følelsesbetonet reaktion. Nej, enhver har for sit eget vedkommende ’bedømt hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje’, og har derefter ønsket at underlægge sig denne vilje. — Romerne 12:2.
Ved slutningen af dåbsforedraget under områdestævnet vil dåbskandidaterne være i stand til med fuld forståelse og oprigtig værdsættelse at svare bekræftende på to enkle spørgsmål som skal vise at de forstår hvad det indebærer at følge Kristi eksempel. Det første spørgsmål lyder:
Har du, på grundlag af Jesu Kristi offer, angret dine synder og indviet dig til Jehova for at gøre hans vilje?
Det andet spørgsmål lyder:
Er du indforstået med at du, ved din indvielse og dåb, bekender dig som et af Jehovas vidner der tjener i forening med den menighedsorganisation Gud leder ved sin ånd?
Når kandidaterne har svaret ja til disse spørgsmål, har de vist at de har den rette hjertetilstand til at kunne underkaste sig den kristne dåb.
Passende optræden
Der bliver undertiden spurgt hvilken påklædning der er passende for den der vil lade sig døbe. Det badetøj man bærer skal naturligvis være et udtryk for beskedenhed og ærbarhed. Dette må understreges i dag, hvor modebranchen synes at ville fremhæve det seksuelle og stræbe efter næsten total nøgenhed. Man må også huske at visse badedragter ser meget ærbare ud når de er tørre, mens dette langtfra er tilfældet når de er våde. Ingen der lader sig døbe, ønsker at vække anstød eller at påkalde sig upassende opmærksomhed ved en lejlighed der er så betydningsfuld. — Filipperne 1:10.
Det er sket at nogle er gået til yderligheder ved at give kostbare gaver eller holde store fester for nydøbte. Ganske rigtigt er dåben en lejlighed hvor man har lyst til at dele sin glæde med andre. Men det er sikkert på sin plads at mane til forsigtighed. Bibelen siger: „Afslutningen på en sag er bedre end begyndelsen på den.“ (Prædikeren 7:8) Dåben er en begyndelse — begyndelsen på det kristne løb hvis mål er frelse til liv. Ved dåben har man endnu ingen lang tjeneste bag sig. Hvorfor da friste de nydøbte til at tillægge sig selv alt for stor betydning? — Se Første Timoteusbrev 3:6.
Hvad skete der, ifølge Bibelens beretning, på pinsedagen i år 33 efter at 3000 var blevet døbt? „De blev ved med at være helt optaget af apostlenes lære og af fællesskabet, af måltiderne og af bønnerne.“ De koncentrerede sig om åndelige anliggender og om gæstfrihed. (Apostelgerninger 2:41, 42) Dåben er en tid hvor meditation og nøgtern eftertanke er på sin plads. Det glæder os at se de nye tage dette nødvendige skridt; og vor optræden i forbindelse med dåbshandlingen bør vise alle iagttagere at kandidaterne har truffet en beslutning af vital betydning — at de vil underlægge sig Gud som deres suveræne Herre og at de som vidner for Jehova ikke længere vil være en del af den verden der „ligger i den ondes magt“. — 1 Johannes 5:19; Mattæus 4:10.
tilføjet af

Vi samarbejder med den trofaste og kloge træl.

Kristne, der kender Bibelen, vil også samarbejde med den trælleskare som Jesus har sat over sine tjenestefolk. (Mattæus 24:45-47)
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Den kristne dåb.

Sådan foregår dåben
http://www.flickr.com/photos/tcunningham/2618612151/
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

det kan godt være du studere den ftg

men du forstår ikke det den siger.
du omfortolker det, laver ordene om til noget andet.
det er ikke at følge bibelen, det er at omskrive en bibel til det man ønskede at den sagde, ikke hvad den siger.
der ud over må man heller ikke lyve, du har lige løget for mig, så derfor kan jeg med hundret procent sikkerhed sige, at du ikke er kristen, for det ville en kristen aldrig gøre!
tilføjet af

Og, glem ikke det,

har du ladet dig døbe til at tilhøre en organisation. Hvor i NT finder vi, at man skal det ?
Venlig hilsen Dirk [s]
tilføjet af

Lyder smukt, ftg,

men I samarbejder jo ikke med den tro og kloge træl (=det styrende råd). I følger blot ukritiske, hvad den (de) fortæller jer, lige meget hvad der lyder fra dens hasarderede pen.
Venlig hilsen Dirk [s]
tilføjet af

Det er godt du selv har besluttet

Jeg er kristen, men jeg ser en smule anderledes på det. Jo, jeg ville det selv, men jeg har det nok mere sådan her:
"For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje." Fil 2:13
Det var ikke mig der valgte Gud, men Gud der valgte mig. Og det er Gud der fortsat vælger mig, men jeg vælger med - jeg forvandles ved Guds valg med mig:
"i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag." Fil 1:6
Det Gud har begyndt i mig, det vil jeg selv, for Gud får mig til at ville det, ved at det er så fantastisk at opleve. Og Gud vil blive ved med at ændre mig, så jeg passer i hans billede.
Kan en vingren bære frugt uden at være på en vin? Nej, vel - og jeg kan heller ikke ville kristendommen, medmindre Gud får mig til at ville det:
"Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre." Joh 15:5
Man kan også sige det således: Når Jesus kalder, kommer hans får. Men det er Gud der kalder og giver os lysten, det er Gud der startede med at kalde, da jeg blev født påny:
"Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden" 2 Tim 1:9
Jo, jeg følger Jesus. Når han kalder kommer jeg. Men kun fordi Han startede med at kalde og invitere mig til at blive hans - og jeg havde lyst, fordi det var så fantastisk, det han gjorde med mig. Så jo, jeg gjorde det af egen fri vilje: Hans vilje!!!
tilføjet af

Hvis du virkelig følger Jesus,

så følges vi ad.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Ja, så ville vi følges ad

Men Jesus er ikke Vagttårns Selskabet, ftg. Jeg tror måske solen skinner dig i øjnene?
tilføjet af

Hvis du ikke har besluttet at ville følge Jesus Kristus

så synes jeg du skulle gøre det nu.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Studere Biblen.

Citat:
Hvis man ønsker at være en kristen - skrevet af ftg - Kl. 10:28, 30.sep.2009
må man studere Bibelen. Man kan ikke følge Bibelen hvis ikke man kender den.
Hvis du ønsker, at være kristen ftg, må du følge Jesus kristus. Biblen er blot ligesom en kogebog. Følg opskrifterne og du vil få den ret du ønsker. Men kender du kokken, vil retten blive perfekt. Fordi, en opskrift i en kogebog kan aldrig føre til, at lære forfatterens måde at gøre tingene på.
Der må man kende forfatteren/kokken, og lære præcis hvor lidt eller meget salt, på slum, der skal til. Tro mig jeg lærer for øjeblikket thailandsk madlavning. Uden min kokkeekspert, havde jeg aldrig kunne lave disse dejlige retter som jeg har lavet i aften.
På samme måde med Jesus. Du siger/skriver, at du har et nært forhold til Gud/Jesus. Hmmm ftg, hvordan, tør du beskriver det for mig? Hvordan er dit forhold til Jesus f.eks.?
Mærker du, når han retleder dig? Eller er det kun Vagttårnsselskabets retledning der sidder dybt i din hukommelse?
Mvh
Manjana.
Tro mig, du snyder virkelig dig selv. Jeg tænker ofte når jeg læser dine indlæg, at det preller af på dig. Ufatteligt, med alt det vi har fremlagt for dig, at du alligevel kan stå så klippefast. Og det er IKKE fordi du har sandheden. NEJ, men fordi du frygter. Du ved det bare ikke endnu. Håber du erkender det en dag. For erkendelsen samt at vi står her allesammen, samtidig med, at Jesus hjælper dig også gør, at du vil opdage, et åndeligt paradis, der allerede fungerer på jorden i dag.
Dit viretuelle billede af et åndeligt paradis på jord, kan aldrig leve op til det, jeg og andre kristne oplever. Fordi vi kender Jesus PERSONLIGT.
tilføjet af

again skriver jo netop

at han følger Jesus Kristus. Gør du det? Du skal ikke svare mig, blot tænke dybt dybt over det. Følger du Jesus Kristus ftg? Svar ikke, blot tænk og mærk efter.
Mvh
Manjana
tilføjet af

Dejligt indlæg again, tak.

Citat:
Jo, jeg følger Jesus. Når han kalder kommer jeg. Men kun fordi Han startede med at kalde og invitere mig til at blive hans - og jeg havde lyst, fordi det var så fantastisk, det han gjorde med mig. Så jo, jeg gjorde det af egen fri vilje: Hans vilje!!!
Min kommentar:
Ved lige hvad du mener. Tak. 🙂
Men det skal opleves for, at kunne forståes.
Mvh
Manjana
tilføjet af

ftg skriver jo netop

at han følger Jesus Kristus. Og at hvis again følger Jesus Kristus, så følges ftg og again ad. Gør du det? Du skal ikke svare mig, blot tænke dybt bybt over det. Følger du Jesus Kristus eks-vidne? Følges du virkelig med ftg og again? Svar ikke, blot tænk og mærk efter.
Mvh
Egon.
tilføjet af

Leg med ord gider jeg ikke

Men her er et indlæg der kan hjælpe dig med at afgøre, hvis side du er på, ftg: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1806168
tilføjet af

Hej manjana

Det er nemlig lige det - hvis ftg har oplevet det, ved han hvad jeg taler om.
tilføjet af

Utroligt

Tror alle JV'ere at sandheden handler om at lege med ord. Mine børn har nået teenagealderen, og de er da efterhånden stoppet med den leg. Tror du ikke du og ftg befinder jer på det forkerte forum - så vidt jeg husker er der da et forum for teenagere her på SOL et eller andet sted?
tilføjet af

Du mener ikke at sol debatten er for alle?

Jeg er sikker på at det er noget du har misforstået.
tilføjet af

Debatten er åben for alle ...

men jeg gider stadig ikke dine ordlege. Jeg tror du finder et mere lydhørt publikum for den slags blandt teenagere
tilføjet af

Loyalitet overfor en organisation

”Ved en Højesteretsdom af 25. juni 1908, der blev støttet af en erklæring fra landets biskopper, blev det slået fast, at unitarismen og folkekirken var i modstrid med hinanden, og hun blev derfor udelukket af folkekirken” Citat fra Wikipedia om Mary Westenholz
http://da.wikipedia.org/wiki/Mary_Westenholz

Som du kan se af ovennævnte, har det i hvert tidligere været sådan at en dåb i Folkekirken også indebar et løfte om loyalitet i forhold til en organisation.
Noget lignende ville måske ikke forkomme hos Folkekirken i dag, men jeg kan ikke se at dåbskravet i JV er så enestående som det synes at fremgå af dit indlæg.
tilføjet af

Hvis du ønsker at være kristen

bliver du nødt til at acceptere Jehovas Vidner.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

At tale forbi hinanden

Nu var det sandelig en anden tid i 1908!
Det handlede om troserklæring (unitarismen afviser treenigheden), hvor at hun ivrigt forsøgte at reformere kirken også efter dette. Treenighedslæren er temmelig grundlæggende i den lutherske tradition.
Så hendes eksklusion kom efter et opgør på et afgørende centralt trosspørgsmål, snarere end troskab mod folkekirkeorganisationen i sig selv.

ftg og JV påstår, at JV bliver døbt i Faders, Sønnens og Helligåndens navn.
Det jeg viser er, at organisationen lader sig indtage Helligåndens plads, hvorfor at man snarere må sige at JV bliver i Faders, Sønnens og Den Hellige Organisations navn.
Det gør folkekirken trods alt ikke.
Men pointen her er igen, at blotlægge sandheden i forholdet blandt JV, som narrer sig selv og andre i naturen af deres dåbserklæring. De siger den er nogt andet end den egentlig er!
Så må man jo lige gøre opmærksom på, hvad der egentlig erklæres.

Mary Westenholz' situation var sandelig en anden end dagens almindelige JV, da hun efter eget valg forsøgte sig meget aktivt indenfor kirken som reformator, hvor at vi hos JV taler om slavebinding til Vagttårnsorganisationen eksklusivt.

Med det sagt, så kan du finde rundt i forskellige dele af verdenen og finde, at tilhørsforholdet til en bestemt kirke har afgørende betydning. F.eks. kan man opleve at serbere og kroatere ofte definerer deres nationalitet ved tilhørsforholdet til enten den orthodokse eller katolske kirke.
Desuden vil vi finde, at jo længere tilbage i tiden vi går, jo vigtigere bliver tilknytningen til den "autoriserede" kirke. Jeg vil dog vurdere, at selv dengang var den personlige tankefrihed indenfor kirken væsentlig større end den er i JV i dag.

mvh
Billen76
tilføjet af

Mere ordleg

Får det da aldrig ende?
tilføjet af

Det er Jesu bud.

Kan du ikke tåle at høre det?
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Jeg er imponeret

Du har sat dig godt ind i emnet Mary Westerholz.
Jeg er skam godt klar over at hendes situation var en anden. Det var godt at få præciseret forskellen.
tilføjet af

Ordleg er ikke Jesu bud

Jesu bud er kærlighed[l]
tilføjet af

Nu er det ikke nok bare at kunne lire Postulater af ...

´

... som jeg følger jesus - Han bor ovre i nr. 4 jeg i nr 7 - og derfor er jeg kristen!
Så giver ftg jesus en titel "Den Salvede" - Hvilket belæg har ftg for det -
iflg. ftg kunne det være fordi JESUS blev konge i 1914 - HVOR STÅR DET I BIBELEN?
Sådan noget med JESUS KRISTUS, hvad JESUS KRISTUS siger gør og hvad han er, fremgår
af BIBELEN - ftg underholder konstant med at han læser i bibelen - Men han giver ingen beviser på at der er et eller andet han forstår - Når han refererer fra Bibelen kan kendere finde citatet i VAGTTÅRNET?
Enhver idiot kan da bringe CITATER frem fra Bibelen og andre steder fra -
tilføjet af

Nå, nu kom vi til sagens kerne

Du vil gerne have at jeg accepterer Jehovas Vidner. Men tør øjnene, ftg: Jeg har altid accepteret jer. Jeg elsker jer endda - I er jo min næste.
Jesus elskede også farisæerne da Han gik på jorden - men han var nødt til at tordne imod farisæismen: Selvretfærdigheden, og troen på at de var nærmere Gud end alle andre. Jeg elsker jer, ftg, men I er farisæere, alligevel.
tilføjet af

Hvorfor skulle man ikke

´

... men hvis jehovas vidner elsker jesus -
hvorfor tilbeder jehovas vidner så ikke Jesus?
med venlig hilsen
jalmar
tilføjet af

Nr. 2 giver anledning til bekymring

da jeg ikke mener, atman skal stå til regnskab for en jordisk organisation for at tilbede og have et forhold til sin gud. Dette burde være et privat anliggende mellem tilbederen og guden, ville jeg mene...
MalteFnalte - ved at anerkende nr. 2, har man trælbundet sig til menneskebud😕
tilføjet af

I samarbejder ikke

I underkaster Jeres egne sjæle til en jordisk organisatione med alle dens fejl og mangler. Kan du se forskellen?
MalteFnalte
tilføjet af

Du siger at du elsker os? Der kan man bare se!

Men det er ihvertfald sagens kerne, at hvis man vil følge Jesu bud, så må man også elske sine medmennesker.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Det er nemlig rigtigt

Vil man følge Jesus må man elske sin næste, og ikke tro næsten er længere fra himmeriget end en selv. Farisæere følger ikke Jesus.
tilføjet af

Paulus fulgte Jesus. Han var farisæer.

Når Paulus kunne, så kan alle, men du tror måske at Jehovas Vidner er længere fra himmeriget end du selv? Hvis det er tilfældet, så synes jeg du skulle du revidere din tankegang.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Ja, det var han

Og han kritiserede ofte farisæernes holdninger. Han fortalte også, hvordan han fulgte farisæismen i datid - det var altså noget der hørte hans fortid til.
Gud er lige langt fra os alle - også I farisæere. Gud er altid en bøn væk. Men kritikken af farisæere i Bibelen er uden forbehold. Folk der lukker himmeriget for andre, stiller mange regler op og drager over sø og land for at finde en enkelt proselyt de kan gøre til værre farisæere end dem selv har ikke Guds velbehag. Et helt kapitel i Bibelen er specielt tilegnet til at kritisere dem.
Du glemte vist at svare mig på, om der er andre sande kristne kirker end Jehovas Vidner. Som jeg opfatter det, er det svaret på det spørgsmål der kan afgøre om du er farisæer eller ej.
tilføjet af

Hele dit indlæg

er rigtig dejligt at læse. Og har igen valgt et par linier ud:
Det Gud har begyndt i mig, det vil jeg selv, for Gud får mig til at ville det, ved at det er så fantastisk at opleve. Og Gud vil blive ved med at ændre mig, så jeg passer i hans billede.
Og sådan oplever jeg det jo selv, så derfor er det rigtig skønt og trosstyrkende at læse.
Men såfremt ftg også havde sådanne oplevelser, ville det være en smal sag for ham, at svare på alle de indlæg, hvor han er blevet spurgt om, hans særlige forhold til Jesus.
Men tavshed og tavshed.
A-Jv2 har forsøgt, men stadig vil jeg påstå, at jeg ihvertfald mangler denne udstråling af kærligheden til Jesus. OG dermed også det nære forhold til Jesus som både du og jeg, Lyjse, Kyu og multani (undskyld om jeg har glemt nogen), har og kan beskrive.
Når vi kan beskrive dette forhold til Jesus, så burde det godt nok vække en vis form for nysgerrighed og spørgsmål, hos alle der ønsker at lære Gud at kende.
JV påstår, at de bøjer sig for Jesus. Okay, men de har ikke dette meget nære forhold til ham, hvor de virkelig kan fortælle om deres oplevelser med Jesus. Dette er tankevækkende. Især fordi hele Biblen stort set handler om ham.
Så nej, det har ftg ikke oplevet.
Mange hilsner
Manjana
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.