13tilføjet af

Derfor blev Wycliffe dømt som kætter

Wycliffe tjente Gud ved at gøre Bibelen kendt for folk, men kirken var afveget fra Bibelens lære. Derfor blev Wycliffe dømt som kætter, og det samme gjorde lollarderne. Mange endte deres dage på bålet.
Med venlig hilsen, ftg.
http://da.wikipedia.org/wiki/John_Wycliffe
tilføjet af

Godt så

Det stemmer godt overens med again´s forklaring.
Som der står nederst på wikipedias side: På grund af sine SYNSPUNKTER blev han dømt som kætter.
Ikke for at oversætte Biblen.
Tak for et godt link
hilsen jagged
tilføjet af

hvor mener du at de afvej fra bibelens lære ftg?

du må ligesom presisere dig selv lidt mere. så vi kan følge med i hvad det er du vil sige.
og så må du forklare hvorfor du mener at det er sådan, i følge bibelen, din sekt fantes jo ikke dengang vel ;)
wyclift skriv det sådan.
Wycliffe sagde, at det er Gud, som har al magt, og at det kun er den, som opfylder Guds lov, som har ret til at styre.
det i sig selv er selvmodsigende, for det sigste opfylder ikke det første han siger så derfor en selvmodsigende sætning.
det var heller ikke kirken der styret verden dengang, det var småkonger også videre, de havde en magtfakter ja. men heller ikke mere.
desuden så tror jeg ikke at der er mange der ønske præstestyre i danmark, men hvis det er noget du ønsker dig, så tag til iran, der er folk heller ikke så ville med det. hvor der bliver smidt syre i hovedt på folk der ikke lever op til deres regler.
tilføjet af

Ja, Wycliffe gik ind for Bibelens lære,

men han oversatte den også til engelsk, og det var heller ikke tilladt.
Desuden sendte han jo folk ud at forkynde,
ligesom Jehovas Vidner.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Kan du dokumentere det?

Hvilken dokumentation har du for, at det ikke var tilladt at oversætte Bibelen til engelsk?
tilføjet af

lige for at huske på

Jeg vil ikke afspore debatten om Wycliffe, men jeg bliver nødt til at spørge, hvad det bliver til med eksemplerne fra Apostlenes Gerninger ang. de kristnes glædelige budskab, når de mødte mennesker. Hvor ser vi, at de fortalte ikke-troende om Guds navn, og i bekræftenmde fald, hvor brugte de da navnet Jehova ?
Venlig hilsen Dirk [s]
tilføjet af

Ja, det kan jeg da rigtigt nok

tilføjet af

Wycliffe - en stor politiker som ikke blev brændt.

og årsagen til at den katolske kirke ikke brød om ham var af politiske årsager (husk, at den gang var der en total sammenblanding af kirke og stat). Kort fortalt var problematikken:
England var i krig med Frankrig. Paven var på det tidspunkt franskmand, så mange af de penge England sendte til den katolske kirke (både direkte og indirekte betaling) endte i Frankrig, så reelt var englænderne selv med til at betale for de våben der bekrigede dem. Wycliffe startede en politisk kampagne der gik ud på at nægte at betale penge til den katolske kirke for at beholde pengene selv. Denne kamp var naturligvis både populær hos menigmand i England, ligesom det engelske kongehus var svært tilfredse med ideen (selvom de udadtil spillede med fordækte kort).
Hel Wycliffe's religiøse projekt gik ud på at fremme denne ide. Så han slog fast at kirken skulle være fattig - ikke rig, at kirken skulle adskilles fra staten og at paven ikke havde nogen autoritet fra Gud. Synspunkter designet til at ramme den katolske kirke der hvor det ville gøre mest ondt, nemlig på kistebunden og på den politiske indflydelse. Præsterne i England søgte derfor hele 3 gange at få Wycliffe kætterdømt, men det lykkedes ikke.
Første forsøg (19 februar 1377) endte i kævl og ævl om, fordi ærkebiskoppen fra Canterbury kom op at skændes med hertugen fra Duke om hvorvidt Wycliffe skulle sidde ned eller stå op under retssagen, så de to blev tilstrækkeligt tilstrækkeligt sure på hinanden til at rådet ikke kunne beslutte sig for nogen dom overhovedet overfor Wycliffe. Dette skænderi skyldes naturligvis, at hertugen ikke havde nogen interesse i at stoppe Wycliffe, eftersom han jo prøvede at sikre flere penge til englænderne og færre til kirken - og kirken var dyr for herskabet.
Andet forsøg var året efter (april 1378). Denne gang var domstolen en række biskopper, så man ikke behøvede bekymre sig om "verdslige" interesser (altså udover den katolske kirkes åbenlyse økonomiske interesser i sagen). Alt var klappet og klar til en god kætterfordømmelse, men så skrev dronningemoderen til biskopperne at de kunne udsætte Wycliffe for alle de domstole de havde lyst til, men det ville koste dem deres liv hvis de dømte ham. Dette diskrete vink med en vognstang fik biskopperne til at aflyse retssagen - igen åbenlyst fordi Wycliffe's kamp var en politisk kamp.
Men året 1378 blev alligevel et afgørende vendepunkt for Wycliffe. Han mistede interessen for sin politiske kamp og var ikke længere interesseret i at hjælpe kongehuset og herskaberne i deres kamp imod pavedømmet. I stedet begyndte han mere grundlæggende at interessere sig for ondskaben - nu var den katolske kirke ikke længere synonym med ondskaben, men blot et eksempel på, hvordan ondskaben trives i de ledende politiske institutioner. Det er efter denne "opdagelse" Wycliffe begyndte sin lange kamp for en "ren" kristendom og en ren kirke fri for verdslig indflydelse. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at Wycliffe blev "omvendt" dette år.
Dette faldt forøvrigt sammen med alvorlig sygdom, så mange tror denne "omvendelse" skyldes at Wycliffe pludselig måtte se døden og sin egen afmagt i øjnene. Sammen med forsagelsen af hans tidligere politiske ildhu faldt hans popularitet hos bønder og senere adel, og til sidst gad hans kolleger i Oxford ikke klængere støtte ham. Så den katolske kirke satte sig til at vente på en anledning til at få ram på Wycliffe, nu hvor han ikke længere var så populær hos alle andre end den katolske kirke.
Kirkens store chance for at få skovlen under Wycliffe kom med bondeoprøret i 1381. Det optog nationen, så ingen rigtigt interesserede sig for den stadigt mindre populære Wycliffe længere, så den 17 maj 1382 mødtes en række biskopper under pavens beskyttelse for at diskutere hvad man skulle stille op med Wycliffe. Lige som mødet var begyndt blev London ramt af noget så usædvanligt som et jordskælv, så det store debatpunkt blev hurtigt hvad det guddommelige signal ved jordskælvet var? Wycliffe tolkede naturligvis jordskælvet som Guds dom over rådet, men ærkebikoppen forsikrede forsamlingen om at jordskælvet tværtimod var guds dom over Wycliffes store ondskab. Derfor kendes dette råd som jordskælvsrådet.
Rådet blev enige om at fordømme Wycliffe, men de turde ikke dømme ham til døden - dertil var han stadig alt for indflydelsesrig og populær. Oxford Universitet blev pålagt at udvise ham fra deres bonede gulve, hvilket de modvilligt gjorde, så Wycliffe tilbragte resten af sit liv i sit sogn i Lutterworth, hvor han tilbragte resten af sit liv med at prædike og udvikle sin teologi.
Wycliffe blev altså ikke brændt på bålet, og den katolske kirkes fordømmelse skyldtes absolut ikke hans bibeloversættelse men den meget succesfulde politiske kamp han havde imod pavedømmet. Det er en seriøst dygtig politiker du sidder og roser, ftg.....
tilføjet af

Du er for langt ude

Fra dit andet link: "Miss Deanesly shows that the medieval church tolerated translation in principle, but distrusted it in practice, because of its associations with Lollardy. She examines wills, library catalogues and episcopal registers where the existence of translations might be noted. She concludes that mystical writings in English were far more widely read than the Bible."
Med andre ord - det var absolut ikke forbudt at oversætte Bibelen til engelsk! Ingen er nogensinde blevet brændt for at lave en bibeloversættelse til engelsk - tror du ikke du skulle læse dine links inden du fyrer dem afsted?
tilføjet af

Jeg har nævnt blot to eksempler.

Andre blev brændt blot for at eje en Bibel.
Nogle blev udsat for de værste lidelser for at have begået den „forbrydelse“ at eje en bibel. For eksempel kan nævnes en spanier ved navn Julián Hernández. Ifølge John Foxes bog The History of Christian Martyrdom påtog Julián (eller Juliano) sig at „bringe et stort antal [spanske] bibler fra Tyskland til sit eget land, skjult i vinfade og pakket som rhinskvin“. Han blev imidlertid forrådt og pågrebet af den katolske inkvisition. De der skulle have modtaget biblerne „blev alle uden forskel torteret, hvorefter de fleste af dem blev idømt forskellige straffe. Juliano blev brændt, 20 blev stegt på spid, flere blev fængslet for livstid, nogle blev pisket offentligt og mange sendt til galejerne.“
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Du har nævnt 0 eksempler

WYcliffe blev slet ikke brændt - Tyndale blev godtnok brændt, men det var ikke fordi han havde lavet en bibeloversættelse. Du lyver jo ganske enkelt.
Når du dømmer den katolske inkvisition er det jo noget politisk du dømmer. Jeg troede I var neutrale i politiske spørgsmål..... For vi er vel enige om, at en inkvisition er et politisk instrument?
tilføjet af

Vi kan blive enige om at kirken

havde fjernet sig fra Bibelen og at den ikke længere var kristen.
Hvis folk forstod det der står i Bibelen, ville kirken miste sin magt.
Det er det sagen drejer sig om.
Med venlig hilsen, ftg.
http://da.wikipedia.org/wiki/William_Tyndale
tilføjet af

Du mener at kirken var en tyrranisk magtfaktor?

Ja, men det var den også. Det er helt tydeligt at kirken tjente sine egne interesser, og ikke Jehova Guds.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Paven en nøjagtig pendant til TRÆLLEN/JW/WTS .....

´

- Det er helt tydeligt at TRÆLLEN/JW/WTS'ORGANISATIONEN tjener sine egne interesser, og ikke hverken mennesker eller GUD.

Med venlig hilsen
jalmar
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.