Der var engang en pige
Der var engang en pige. Hende var det synd for. Hendes forældre var dårlige og kunne ikke tage ordentligt vare på hende. Så hun fik en specialplads i børnehaven, kom på specialskole og fik en støttefamilie. Hendes bagstræberiske familie protesterede hele tiden, og mente eksempelvis helt urealistisk, at pigen ville have det bedre i en helt almindelig skole...
Tiden gik og pigen fik det bare værre og værre. Til sidst blev det støttefamilien og specialskolen for meget. De skrev til kommunen, at den var helt gal! Pigen klarede sig dårligt i skolen og hun var indelukket, så de var alvorligt bekymrede for hendes trivsel. Hvordan skulle det dog ikke gå den stakkels pige med de dårlige forældre?
Så kommunen kom til et kæmpe møde, med et færdigt tilbud i tasken- nu skulle pigen på institution, da hun åbentlyst fungerede for dårligt til en familiepleje. Husk på, at den stakkels pige jo havde det virkeligt dårligt.
Men familien blev blot endnu mere stædig og kontaktede en klog advokat, som vidste, hvordan man sørger for, at det bliver endnu mere synd for børnene. Han var bagstræberisk til UG med kryds og slange, og foreslog den ressourcesvage familie følgende:
1) Skift kommune for at vinde tid
2) Få lavet en psykologisk udredning af pigen (det havde kommunen nemlig ikke gjort, trods de bagstræberiske forældres utallige bønner herom).
3) Vis samarbejdsvilje for alle pengene i den nye kommune- det kan kommuner nemlig godt lide.
Den nye kommune fik hurtigt nys om, hvor dårligt pigen havde det. Det skrev den gamle kommune nemlig til dem, sammen med et tilbud om, at betale for pigens underhold resten af sin ungdom. Den gamle kommune foreslog også at mødes, for at forklare præcist hvor slemt det stod til med pigen.
I mellemtiden havde de bagstræberiske forældre indmeldt pigen i en ny skole- og en helt almindelig en af slagsen. Forinden havde de talt grundigt med skolen om, hvad der var fat, og den nye skole var glad for det tætte samarbejde. Så da den nye kommune ringede til den nye skole, for at høre hvor dårligt den stakkels pige havde det fik de tørt på. Klasselæreren fortalte sagsbehandleren, at hun ærligt talt ikke gad have sagsbehandleren ringede i tide og utide, angående børn uden store problemer. Og så nævnte hun, at sagsbehandleren passende i stedet kunne bruge tiden på nogle af de sager skolen havde skrevet til kommunen om, men som kommunen havde ignoreret.
Sagsbehandleren kunne jo godt se, at dette ikke var godt nyt for det B&U møde der skulle bruges til at fjerne pigen fra sin familie. Og somom det ikke var nok kom der nu også en diger rapport fra en psykolog der havde undersøgt pigen for forældrenes egen regning. Pigen har nogle problemer, men hører til hjemme hos sin familie og i en helt almindelig skole, skrev psykologen. Han havde også undersøgt forældrene og fundet, at de var gode forældre.
4 dage inden B&U mødet ringede kommunen til forældrene- de ville aflyse B&U mødet. Det var to timer inden den frist familien og journalisten på lokalsprøjten havde aftalt, hvor familien ville ringe besked om historien skulle bringes eller ej. Journalisten havde papirerne- både de gamle, men også de nye fra psykologen og den nye skole, og syntes den historie så meget mærkelig ud. Hun havde også snakket med de politiske medlemmer af B&U udvalget om historien, og politikere er frygteligt nervøse for, hvad aviserne skriver om dem....
Kommunen ville dog have noget til gengæld- forældrene skulle undersøges af en psykolog, som de valgte. Det sagde forældrene ja til: "Vi har intet at frygte" påstod de dårlige forældre kækt! Og det havde de åbenbart ikke, for den nye psykolog gav den gamle psykolog ret, og mere til. Hun skrev i sine rapporter, at forældrene var ressoursestærke gode forældre, og at hun ikke troede på, at de havde skadet deres datter. Selvom hun ikke mente det var relevant, havde hun endda testet dem for psykopatiske træk, bare så kommunen kunne se, at psykopater var de bagstræberiske forældre heller ikke! I sin konklusion skrev den nye psykolog, at hun syntes kommunen for længe siden skulle have givet forældrene den hjælp de havde bedt om, da det efter hendes vurdering var den hjælp der var behov for!
Nu gad kommunen så ikke høre fra flere psykologer. I stedet bad de igen den nye skole (som pigen nu havde gået i i et år) om en udtalelse om den stakkels pige. Den nye skole skrev tilbage, at pigen var glad og smilende, at hun fagligt var langt over det niveau man kunne forvente og at forældrene støttede hende meget. Det var meget underligt, idet den gamle specialskole jo havde skrevet det modsatte- den stakkels pige var indesluttet og indelukket, hun klarede sig dårligt, og forældrene kunne ikke støtte hende i sin udvikling!
Hvordan mon historien ender? Ja, det ved ingen, for pigen går stadig i sin nye skole og er dygtig og glad, forældrene er stadig lige bagstræberiske og kommunen har stadig et kontor fyldt med bekymringseksperter! Kommunen har stadig ikke givet den hjælp forældrene (og psykologen) peger på. Men kommunen har dog indrømmet, at beskrivelserne fra den gamle specialskole vist nok var forkerte.
Kommunen vil dog stadig ikke betale den psykologundersøgelse forældrene fik lavet. Uden den ville pigen være anbragt på en institution med en fin specialskole, hvor man ikke lærer noget- hun var jo ikke god i skolen husker du nok! Eller havde de dårlige forældre mon ret- blev hun understimuleret og holdt fagligt nede på specialskolen.
Faktum: Socialforsknings Instituttet har i mange år kritiseret anvringelsesarbejdet af børn, for at være præget af tilfældigheder og uvidenskabelighed. Da undertegnede bad om en kommentar til dette fra forstanderen på den institution, hvor den gamle kommune ville have vores datter anbragt, svarede han, at Socialforsknings Instituttet bestod af en samling verdensfjerne forskere, der ikke ved noget om udsatte børn!
Hvordan ser din kandidat til kommunevalget på fjernelser af børn? Synes du emnet er vigtigt? 14000 børn er anbragt uden for hjemmet i dag- hvor mange havde haft det bedre hjemme? De fleste børn anbringes, fordi forældrene anses som uegnede til opgaven, men det er de færreste sager, hvor dette er åbentlyst rigtigt!
Forskere har sammenlignet hvordan børn der blev fjernet fra hjemmet klarede sig i sammenligning med deres søskende, som ikke blev fjernet. De børn der blev hjemme klarede sig statistisk set bedst- det betyder ikke, at ingen havde godt af at blive fjernede, men hvad siger det om staten som opdrager?
Tiden gik og pigen fik det bare værre og værre. Til sidst blev det støttefamilien og specialskolen for meget. De skrev til kommunen, at den var helt gal! Pigen klarede sig dårligt i skolen og hun var indelukket, så de var alvorligt bekymrede for hendes trivsel. Hvordan skulle det dog ikke gå den stakkels pige med de dårlige forældre?
Så kommunen kom til et kæmpe møde, med et færdigt tilbud i tasken- nu skulle pigen på institution, da hun åbentlyst fungerede for dårligt til en familiepleje. Husk på, at den stakkels pige jo havde det virkeligt dårligt.
Men familien blev blot endnu mere stædig og kontaktede en klog advokat, som vidste, hvordan man sørger for, at det bliver endnu mere synd for børnene. Han var bagstræberisk til UG med kryds og slange, og foreslog den ressourcesvage familie følgende:
1) Skift kommune for at vinde tid
2) Få lavet en psykologisk udredning af pigen (det havde kommunen nemlig ikke gjort, trods de bagstræberiske forældres utallige bønner herom).
3) Vis samarbejdsvilje for alle pengene i den nye kommune- det kan kommuner nemlig godt lide.
Den nye kommune fik hurtigt nys om, hvor dårligt pigen havde det. Det skrev den gamle kommune nemlig til dem, sammen med et tilbud om, at betale for pigens underhold resten af sin ungdom. Den gamle kommune foreslog også at mødes, for at forklare præcist hvor slemt det stod til med pigen.
I mellemtiden havde de bagstræberiske forældre indmeldt pigen i en ny skole- og en helt almindelig en af slagsen. Forinden havde de talt grundigt med skolen om, hvad der var fat, og den nye skole var glad for det tætte samarbejde. Så da den nye kommune ringede til den nye skole, for at høre hvor dårligt den stakkels pige havde det fik de tørt på. Klasselæreren fortalte sagsbehandleren, at hun ærligt talt ikke gad have sagsbehandleren ringede i tide og utide, angående børn uden store problemer. Og så nævnte hun, at sagsbehandleren passende i stedet kunne bruge tiden på nogle af de sager skolen havde skrevet til kommunen om, men som kommunen havde ignoreret.
Sagsbehandleren kunne jo godt se, at dette ikke var godt nyt for det B&U møde der skulle bruges til at fjerne pigen fra sin familie. Og somom det ikke var nok kom der nu også en diger rapport fra en psykolog der havde undersøgt pigen for forældrenes egen regning. Pigen har nogle problemer, men hører til hjemme hos sin familie og i en helt almindelig skole, skrev psykologen. Han havde også undersøgt forældrene og fundet, at de var gode forældre.
4 dage inden B&U mødet ringede kommunen til forældrene- de ville aflyse B&U mødet. Det var to timer inden den frist familien og journalisten på lokalsprøjten havde aftalt, hvor familien ville ringe besked om historien skulle bringes eller ej. Journalisten havde papirerne- både de gamle, men også de nye fra psykologen og den nye skole, og syntes den historie så meget mærkelig ud. Hun havde også snakket med de politiske medlemmer af B&U udvalget om historien, og politikere er frygteligt nervøse for, hvad aviserne skriver om dem....
Kommunen ville dog have noget til gengæld- forældrene skulle undersøges af en psykolog, som de valgte. Det sagde forældrene ja til: "Vi har intet at frygte" påstod de dårlige forældre kækt! Og det havde de åbenbart ikke, for den nye psykolog gav den gamle psykolog ret, og mere til. Hun skrev i sine rapporter, at forældrene var ressoursestærke gode forældre, og at hun ikke troede på, at de havde skadet deres datter. Selvom hun ikke mente det var relevant, havde hun endda testet dem for psykopatiske træk, bare så kommunen kunne se, at psykopater var de bagstræberiske forældre heller ikke! I sin konklusion skrev den nye psykolog, at hun syntes kommunen for længe siden skulle have givet forældrene den hjælp de havde bedt om, da det efter hendes vurdering var den hjælp der var behov for!
Nu gad kommunen så ikke høre fra flere psykologer. I stedet bad de igen den nye skole (som pigen nu havde gået i i et år) om en udtalelse om den stakkels pige. Den nye skole skrev tilbage, at pigen var glad og smilende, at hun fagligt var langt over det niveau man kunne forvente og at forældrene støttede hende meget. Det var meget underligt, idet den gamle specialskole jo havde skrevet det modsatte- den stakkels pige var indesluttet og indelukket, hun klarede sig dårligt, og forældrene kunne ikke støtte hende i sin udvikling!
Hvordan mon historien ender? Ja, det ved ingen, for pigen går stadig i sin nye skole og er dygtig og glad, forældrene er stadig lige bagstræberiske og kommunen har stadig et kontor fyldt med bekymringseksperter! Kommunen har stadig ikke givet den hjælp forældrene (og psykologen) peger på. Men kommunen har dog indrømmet, at beskrivelserne fra den gamle specialskole vist nok var forkerte.
Kommunen vil dog stadig ikke betale den psykologundersøgelse forældrene fik lavet. Uden den ville pigen være anbragt på en institution med en fin specialskole, hvor man ikke lærer noget- hun var jo ikke god i skolen husker du nok! Eller havde de dårlige forældre mon ret- blev hun understimuleret og holdt fagligt nede på specialskolen.
Faktum: Socialforsknings Instituttet har i mange år kritiseret anvringelsesarbejdet af børn, for at være præget af tilfældigheder og uvidenskabelighed. Da undertegnede bad om en kommentar til dette fra forstanderen på den institution, hvor den gamle kommune ville have vores datter anbragt, svarede han, at Socialforsknings Instituttet bestod af en samling verdensfjerne forskere, der ikke ved noget om udsatte børn!
Hvordan ser din kandidat til kommunevalget på fjernelser af børn? Synes du emnet er vigtigt? 14000 børn er anbragt uden for hjemmet i dag- hvor mange havde haft det bedre hjemme? De fleste børn anbringes, fordi forældrene anses som uegnede til opgaven, men det er de færreste sager, hvor dette er åbentlyst rigtigt!
Forskere har sammenlignet hvordan børn der blev fjernet fra hjemmet klarede sig i sammenligning med deres søskende, som ikke blev fjernet. De børn der blev hjemme klarede sig statistisk set bedst- det betyder ikke, at ingen havde godt af at blive fjernede, men hvad siger det om staten som opdrager?