Den største kærlighed

Det er egentlig fantastisk – men på den anden side også problematisk. Når man som jeg har to børn af tidligere ægteskab som jeg forguder over alt på jorden, og på den anden side også gerne ville opleve den store kærlighed bare én gang til, så bliver man sat i en verden af paradokser hele tiden.
Man ender jo uværgeligt i den situation at man ramler ind i kvinder der ikke har børn, men som gerne vil have ”deres egne børn” – som gerne vil være ”den største kærlighed”. De vil gerne opleve tosomheden og at være verdens navle i en periode, inden de åbner op for den næste store kærlighedsbastion – at få egne børn, at blive en familie.
Men mine kvinder kan bare aldrig blive nummer ét i mit liv, for der er to små der altid vil være større end dem, og de kan heller ikke opleve den tosomhed som de drømmer om, for tager man mig - så tager man tre. Jeg har jo mine børn ca. 1/3-del af tiden så det er stadig 2/3-dele 100 % fokus til den kommende kvinde i mit liv.
Når de nu viser sig at jeg ”klikker bedst” med kvinder omkring de 30 år, så har jeg jo samtidig valgt et segment af kvinder der sjældent har børn, og som ofte vil have børn i nær fremtid. Jeg oplever at de på den ene side helst vil være foruden mine børn (sikkert lige indtil de møder dem), på den anden side så er to vellykkede eksemplarer jo også en anbefaling af en slags; jeg kan levere varen både som mand og far.
Nogen gange tænker jeg at jeg end ikke har behov for mere kærlighed end den mine børn og jeg deler, men alligevel er der meget tid og meget liv som jeg gerne ville dele med den helt rigtige kvinde. Der er voksenkærlighed og forældrekærlighed – og måske kan de rent faktisk dele førstepladsen. Det ville da være fantastisk hvis det kunne lade sig gøre (smiler).
Hvordan lykkes det for jer andre? Jer der har børn og jager en partner – eller jer der jager en partner og opdager at pakken er større end i håbede på?

Jeg stod i samme situation og fandt hurtigt ud af at mænd uden børn var et håbløst projekt- de forstod simpelthen ikke hvad ens børn - og børn i ens liv betyder- og det kan man jo ikke bebrejde dem...
Så begyndte jeg at date mænd som allerede havde børn og her gik det hele meget lettere. Nu har jeg giftet mig til to ekstra børn :-)
Held og lykke- du lyder som en super fangst!

mit tidligere forhold bestod af en mand, som havde børn, der var flyttet hjemmefra, så derved ville han helst have hele min opmærksomhed og det kunne jeg ikke give ham hele tiden og det kunne han godt forstå, men alligevel ikke, for han skulle npok sørge for at få den opmærksomhed, han havde brug for..
Jeg har før haft kærester, der ikke selv havde børn og det kan være så svært at få det til at fungere, fordi ens partner vil have opmærksomhed, eller man kan som forælder føle, at man ikke slår til både som mor/far og kæreste, for man kan ikke være der for alle sammen på en gang, i hvert fald ikke altid.
Men jeg har også haft kærester, som havde børn og det kan også være noget af et projekt, for da er der med at finde en balance alle sammen har det godt med..
Men jeg drømmer også om, at jeg en dagfinder mig en jævnaldrende med børn og den store kærlighed, hvor vi sammen drømmer et et liv sammen med vores dejlige børn...

- rigtig mange kvinders ønskeliste. Find dig en kvinde, der er mindst et barn og forbedred dig på et levende, dejligt og opslidende manageri. *S*

jeg.Bedst med en dame som allerede har et barn/børn,for lige børn leger bedst og hun ville bedre kunne forstaa din situation.Happy hunting og held og lykke ønsker jeg dig (du lyder som en rigtig dejlig mand).............!

Søg efter en kvinde der selv har børn, eller godt vil have nogle unger med dig. Kvinder der har valgt børn fra vil nok løbe skrigende bort fra en mand som dig.
Lige børn leger bedst, så held og lykke!

Ved ikke hvor meget jeg kan hjælpe dig, men jeg faldt over måden du har formuleret din situation på (rigtig godt) Den minder meget om der hvor jeg selv er lige nu, jeg er kvinde 35år, er skilt og har et barn på 7 år.
Er ikke kommet der til endnu hvor jeg jager en partner, men står han der en dag og man kan mærke sommerfuglende i maven tja............
Jeg ved med mig selv at jeg ville fortrække en mand med børn, da forståelsen for ens store kærlighed til dem man har aller mest kær ville være til stede.
Hvor lang tid er det siden at du blev skilt, og hvordan tackler børnene det???

Vi brød op for 2 år siden, og jo tak, børnene har efter omstændighederne klaret det rigtig fint. De er selvfølgelig kede af vi ikke kan være sammen alle sammen, men sådan kan det jo bare ikke være. Nu koncentrerer jeg mig bare om at være super kærlig når de nu endelig er hos mig - og skabe en rolig hyggelig oase i hverdagen for dem. Så får jeg også et afbræk fra dagligdagen.
Og tak for jeres tro på mig som en "fangst" *GG* Ingen er fejlfri. Men egentlig meget sjovt hvad et par ord kan gøre. Hvem ved, måske er jeg i virkeligheden udstyret med en ordentlig ølvom, og en masse dårlige manerer, usunde interesser og en IQ på 42 (griner).
M.h.t. jagten af partner - så synes jeg man skal nå at blive luftet lidt. Det har man fortjent når man har været igennem sådan en hård omgang som det er at bryde kernefamilien op. Der er dog langt imellem sommerfuglene.