2tilføjet af

Den guddommelige udvælgelse i 1919

Det er klart, at den eneste måde, hvorpå organisation kan være Guds organisation, er, hvis Gud har udvalgt den.
VTS påstår, at den blev udvalgt af Jesus Kristus i september 1919 til at være ikke mindre end den ”trofaste og kloge tjener”, som Jesus taler om i Matthæus 24:45-47:
”Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer. Sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer.”
På VTS’s officielle hjemmeside www.watchtower.org, kan man under emnet ”Hvad Jehovas Vidner tror” læse en liste med ca. 40 af deres lærdomme. Men deres VIGTIGSTE lære - ”Vagttårnsselskabet er Guds organisation” - bliver slet ikke nævnt!
Hvad kommer først?

Normalt tænker man sig, at hvis et JV indser, at nogle af de ting, som VTS lærer , ikke er i overensstemmelse med Bibelens lære, så vil han hurtigt komme til den erkendelse, at VTS ikke er Guds organisation. Men sædvanligvis forholder det sig lige omvendt!
Et JV behøver først og fremmest at være kritisk over for Selskabet, før han eller hun kan tillade sig selv at undersøge, om det, VTS lærer, er grundigt baseret på Bibelens sandheder. Hvorfor det? Fordi så længe et JV tror, at VTS er Guds organisation, så vil han altid tro mere på VTS’s fortolkning af Bibelen end på sin egen fortolkning.
I det følgende skal vi se, hvordan VTS fortolker skriftstedet Matthæus 24:45-47. Og vi skal undersøge de bevisgrunde, som VTS kommer med som beviser på, at VTS blev udvalgt af Jesus i 1919 som den ”trofaste og kloge tjener”.
VTS skriver således angående deres udvælgelse:
Jesus forudsagde at der ved tiden for hans nærværelse i Rigets magt ville være en ’trofast og klog træl’ som var i færd med at sørge for ”mad i rette tid” til hans disciple... Hvem viste denne ”træl” sig at være da Jesus i 1914 blev indsat som himmelsk Konge? Bestemt ikke kristenhedens gejstlige... men i rette tid blev der uddelt aktuel åndelig føde af den gruppe sande kristne der var salvet med Guds hellige ånd og som hørte til dem Jesus kaldte den ”lille hjord”. - KUNDSKAB der fører til evigt liv, 1995, side 161.
Og i bogen ”GUDS TUSINDÅRSRIGE ER KOMMET NÆR” skriver de...
Herren Jesus har lige understreget at hans disciple må være vågne og parate. Nu rejser han så et spørgsmål som får hver enkelt discipel til at overveje om han personligt er Jehovas Messias hengiven og tjener ham med klogskab, forudseenhed og skelneevne. Hver discipel kunne selv afgøre hvilken slags træl han ønskede at være, da han hørte Herren spørge. ”Hvem er egentlig (eller: Hvem er så) den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? - Mattæus 24:45...
Der kan ikke være tvivl om at inspektionstiden nu var inde. Alt peger på at Herren nu (1919) kom for at inspicere sin trælleskare. Ifølge profetien i Malakias 3:1-5 kunne man vente at det ville ske. - GUDS TUSINDÅRSRIGE ER KOMMET NÆR, 1974, side 337, 349.
Ifølge VTS er ”maden”, som Jesus taler om i Matthæus 24:45, åndelig mad - dvs. sand troslære, som bygger på Bibelens lærdomme.
VTS skriver videre:
Spørgsmålet var om maden, den rigtige form for mad, var blevet serveret i rette tid. Det var dét Herren måtte bruge som grundlag for sin bedømmelse når han vendte tilbage...Helt frem til 1919 havde disse kristne bestræbt sig for at uddele ”mad i rette tid” til ”troens husholdning” eller den himmelske Herres ”tjenestefolk...Ikke alene skulle den åndelige mad serveres regelmæssigt, men der skulle også tænkes på madens kvalitet. I denne henseende havde disse...bestået prøven...Hvordan bedømte den himmelske Herre nu sine lydige trælle?...Fandt han at disse kristne...bestræbte sig for at behage deres Herre ved at gøre det han havde pålagt dem at gøre under sit fravær?...At dømme efter den måde han har beslutte at behandle dem på efter inspektionen begyndte i 1919, må svaret være ja...
Jesus Kristus, begyndte at genindsamle de adspredte ”får”. Ligesom trællens herre i billedtalen vendte han tilbage til sit hus for at se hvordan situationen var. Han fandt da en skare kristne, en ’trofast og klog træl’, som, på trods af de vanskelige forhold i verden, bestræbte sig for at gøre som Jesus havde befalet - at give hans ”tjenestefolk” åndelig mad i rette tid, mad fra Guds inspirerede ord. Derfor viste han dem sin gunst ved atter at samle dem så de udgjorde et velorganiseret tjenerskab eller ”tyende” i hans hus. Det ottedages generalstævne fra 1. til 8. september 1919 i Cedar Point, Ohio, tilkendegav over for hele verden at den usynligt nærværende Herre, Jesus Kristus, var ved at genindsamle sine trofaste ”får”. Det kunne nu ses hvem den tilbagevendte Herre havde fundet var hans ”trofaste og kloge træl”...Da den regerende konge Jesus Kristus inspicerede sine salvede disciple i 1919, fandt han at trællen trofast og klogt uddelte maden til hans ”tjenestefolk”. Derfor satte han denne kollektive ”træl” over alle sine besiddelser. - GUDS TUSINDÅRSRIGE ER KOMMET NÆR, 1974, side 349-350,352,355.
VTS skriver klart og tydeligt, at det var på grund af ”madens kvalitet”, at Jesus udvalgte VTS som den ”trofaste og kloge træl” og satte den over alle sine besiddelser - læg også mærke til, at den gode mad ifølge VTS blev serveret i ”rette tid”!
Så hvis man spørger Selskabets ledelse, det styrende råd: ”Hvorfor er I den trofaste og kloge træl?” Så får man svaret: ”Vi er ’den trofaste og kloge træl’, fordi de troslærdomme, som Selskabet lærte fra 1914 til 1919, blev godkendt af Jesus som ”mad i rette tid”, som sande og gode troslærdomme fra Guds inspirerede ord, Bibelen.”
Den troslære som VTS forkyndte fra året 1914 og op til året 1919 er således alfa og omega i spørgsmålet om, hvorvidt VTS blev udvalgt af Jesus - Alt, hvad VTS har gjort og lært siden 1919, har ingen betydning for udvælgelsen!
Nu er spørgsmålet: Hvad var det for en slags ”åndelig mad”, som blev serveret i årene mellem 1914 og 1919? Var det den ”rigtige form for mad”? - Sand troslære grundigt baseret på Bibelen - Kunne Jesus godkende den, og blev den serveret i rette tid?
Bemærk venligst: at 95% af de lærdomme, netop var de lærdomme, som adskilte VTS’s teologi fra andre kirkesekters teologi. Vi må derfor gå ud fra, at netop disse lærdomme gjorde den store forskel, da Jesus skulle bedømme, hvilken kirkesekt han skulle udvælge som sin ”trofaste og kloge tjener”.
tilføjet af

ja hvad fulgte de dengang?

i 1914-1919 som du nævner, var jv, meget mere lig med andre kristne, de gik dog meget mere op i at dommensdag snart skulde komme.
men de holdte jul, og prøvede at holde mere jul, end andre tros retninger.
de så udstødelse som satans værktøj, og de troede på treeningheden.
og så vidt jeg husker, så havde de heller ikke noget imod at bære våben.
blod var heller ikke et issue dengang.
siden da, har jv, så lavet en gevaldig ko vending, og det er nok ca. 9+% af de ting de troede på denagang de har lavet om på.
så jeg syndes det er et godt spøgsmål du stiller.
hvad troede jv på dengang, siden de skulde godkendes af jesus?
og det er også meget sjovt at se det i relation til skriftstedet der siger at hvs nogle siger at jesus er der eller der, så tro dem ikke.
for ingen skal være i tvivl når han kommer.
men tak for nogle rigtigt gode indlæg 😃
tilføjet af

90% ikke 9+% skulde der stå

en skrive fejl..
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.