Den fortabte generation!

Årgang 1975-1990.
Tager udgangspunkt i mig selv så her er min historie:
Født 1981.
Allerede få år senere oplever man konsekvenserne af kartoffelkuren of oliekrisen. Først i halvfjerserne kunne man bygge eller købe et fint parcelhus til under 500.000.
Gik i privatskole. Gode resultater. Handelskole.
Var endda heldig at få elevplads så jeg kunne gennemføre hele uddannelsen. 10 fik jeg til fagprøven, hvilket de fleste vel er tilfredse med.
Men jobs var der ingen af.
Hvilket fag jeg var i vil mange sikkert spørge, da det da er "underligt" hvis man ikke kan få job som faglært med et 10-tal til fagprøven.
Salgsassistent!
Jeg var skam også mægtig stolt de første måneder og ledte efter min fremtidigige arbejdsplads. Jeg mente jo næsten at jeg måtte være selvskreven med den karakter, men da selv kæder som, Brugsen, Fakta, Netto og Superbest og alle specialforretninger, sagde nej, fandt jeg ud af hvad jeg havde spildt 5 år af mit liv på.
Og tro mig det var ikke lette 5 år når man er flyttet hjemmefra som 16-årig.
Min uddannelse var værdiløs. Butikkerne foretrak ungarbejdere, eller ufaglærte pga den lavere løn.
Jeg søgte så en sous-chef-stilling, i forventning om at det større ansvar måtte medføre en løn som afspejlede mine evner eftersom jeg havde 5 års uddannelse bag mig og ikke blot sad ved en kasse og "bippede" varer.
Sørgeligt nok viste det sig at stillingen som "souschef" kun gav brutto 17000 pr mdr. OG jeg tror sgu han kunne se skuffelsen i mit ansigt, for med det beløb og transportomkostninger på ca 1500 kr pr mdr, ville jeg faktisk få mere ved at blive på dagpenge.
Som bekendt bliver det sværere og sværere at finde job jo længere man har været ledig.
Men når jeg slår op på jobnet.dk eller kigger i lokal-avisen er alt hvad der er "nogen" som vil slå græs ved et sommerhus 15 km væk 1½ time pr uge.
Det MÅ jeg ikke engang tage fordi så ryger dagpengene - man skal over 20 timer som minimum.
Nu har de så også skåret i det.
Jeg ser kun 1 vej - førtidspension. Jeg har nemlig fået helbredsproblemer som følge af fattigdom. Faktisk er det sådan at jeg må rationere således at jeg fået en portion pasta 3-4 gange om ugen med ketchup til.
Og skal jeg først rykke fra alm dagpenge til kontanthjælp - hvilket jeg skal næste år, så skal der ske et mirakel for at få pengene til at hænge sammen. Næste skridt er hjemløs eller døden.
Jo så fattig kan man faktisk være i Danmark.
Det er faktisk så grumt at jeg når jeg handler, seriøst skal prioritere om jeg skal købe kartofler og bruge det som "pålæg" på brød, eller om der som en "luksus" er råd til en pakke rullepølse til 10 kr.
Hvor jeg er om 5 år?
Jeg er sikker på at herbergerne vil opleve et gangske stort boom i efterspørgsel - og slet ikke kun fra østeuropæere, men også fra helt alm danskere. Og jeg er desværre også ret sikker på at jeg i sidste ende er en af dem.
Jeg oplever ganske ikke at jeg bliver "hjulpet til arbejde", men frarøvet de allermest basale ting som måske kunne få et firma til at ansætte mig.
Et eksempel er hvis man ikke er i stand til at transportere sig selv, eller møde til en jobsamtale med nogenlunde anstændigt tøj. Jeg har heller ikke råd til tandlæge som mine tænder ellers kunne trænge til.
Men det er satme svært som 16-årig at indregne tandlægeregninger i sit budget.
Desværre er jeg en del af en hel generation: Enten studerer de blot for at modtage SU og låne, eller er kommet på revalidering hos kommunen, førtidspension eller andet.
Faktisk har jeg ikke set en eneste fra min tidligere klasse have et alm job endnu... skræmmende.
Måske jeg var heldig med lærepladsen. Men den er ubrugelig når den forældes...
For 10 år siden kendte jeg kun mennesker med ambitioner inklusive mig selv.
Jeg kender dem stadig, men de har nedjusteret kraftigt - faktisk er de fleste stadig i gang med su-gæld i håbet om at "alle" kan bliver enten pædagoger eller skolelærere.
Ved ikke lige hvorfor de fag er så populære men der burde sgu være nogle studievejledere som fortalte dem at der er 500 ansøgere for hver stilling på det område.
Bare se mig. Sælger. Ja jeg kan sælge det meste. 10-tal ved eksamen... Job... nej?
Og tro mig jeg har søgt i alt fra camping-branchen til guide på Mallorca, og i de lokale supermarkeder.
Det er rædselsfuldt.
Og sjovt nok er der faktisk INGEN af de ca 30 personer som jeg før betragtede som "omgangskreds" som faktisk har et helt alm job.
De er enten "evighedsstuderende" eller i støttet job, kontanthjælp, dagpenge, eller hvad der nu ellers er.
Hvis jeg tager ud af hele min udgangsklasse fra 9. hvor vi var ca 20 er kun 2 i fast ordinært job...
Skræmmende!!!

Danmark spiller fallit på mange områder,aldrig har det været så mange penge i omløb,og aldrig før har det set så dårlig ud..fabrikker og erhvervsdrivende bliver kvalt i kontrol og bunker af skemaer afgifter og papirer,at de pakker lortet sammen,eller drager til udlandet..hvor man i det mindst er interesseret i et spirende erhvervsliv..
Da lade levebrøds politikere er lige glade,de sidder jo lunt i svinget og har mere travlt med valg prognoser og svine hinanden til.
Da rager dem et papand at det halve Danmark snart er lukket ned for alm. arbejderer,nu skal vi nemlig leve af inovation og teknologisk viden,gad vide hvor mange % af arbejdsstyrken det er kvalifcret til denne form for job.
Ja den tabte generation med næsten den hele danske arbejdsstyrke på bistand og pension..det er faneme flot..
Har selv en søn som har opgivet at få et anstændigt job uden at blive snydt og røvrendt af arbejdsgiverne som har frit sag på alle hylder,der er ikke noget som kontrollerer noget mere,og man kan køre forretning på lavtlønnede tilskudsgivende stakler,som ryger ind og ud af systemet,som vi andre render på lokum..
Danmark sover....danmark dør fred være med det rådne samfund denne regering har præsteret at save midt over på ca 10 år....
kunne vi ikke få det tilbud som de indvandrer som ikke vil forlade landet,men som regeringen belønner med 110.000 kr for at skrubbe af..gi dog danskerne den chance også..

Skolekarakterer kan man ikke bruge til så meget ude i det rigtige liv.
Jeg selv er lige før de årgange, du nævner. Havde 10,4 i snit efter 9. Klasse, en matematisk studentereksamen med snit på 9,9 og en afsluttende karakter på 11 for mit speciale efter 5 års kandidatuddannelse....og hvad mon der så lige er kommet på mode, da jeg endelig er færdig med uni? Jo, det skal jeg sige dig; PERSONLIGHEDSTESTS!!! SÅ kunne jeg ellers være et unikum til mit fag, men dumpede på at jeg ikke var så god til at klappe kage med kolleger.
Vores indlæg burde egentlig ligge under 'vittigheder', så (tragi-)komisk er det.

Du skal bare have et job, hvor du ikke skal klappe kage med kolleger. Dertil vil du være et fund. Eller også skal du øve dig i at klappe kage. Hvad foretrækker du? Aktivering?

Er lige på sømmet ! 😃😃😃😃

købe et hus til 500.000, men renten var altså 21%😮
Du skal opkvalificeres. Sålænge du har din fagforening at læne dig op ad, så har du flere muligheder end du har på kontanthjælp. Dit svendebrev er ved at være så gammelt at du skal omkring handelsskolen igen. Havde du ikke haft så svært ved at få økonomien til at hænge sammen på dagpenge (hvad jeg ikke helt forstår) så ville jeg foreslå dig at tage en handelsøkonom med salg og markedsføring som speciale. Det tager et år og så har du slået de fleste, der er i arbejde i branchen. Det kræver selvfølgelige et år på SU evt med lån og fritidsjob - det sidste skulle nok kunne lade sig gøre, hvis ikke andre steder så i JYSK, men først og fremmest, så bed din fagforening om at hjælpe dig i kontakt med en coach. Det ville du have stor gav af - tror jeg.
Det gør mig ondt for dig, det er gået så skævt, men har du kigget lidt på dit budget? Det skulle ikke være umuligt at klare sig for 15.000 om måneden, som enlig.

ved Nepotisme og kammerateri. Mit bud til dig er at starte en mål rettet networking med henblik på hvad du nu vil beskæftige dig med. Prøv at få venner eller bekendte i den branche duk op til alt muligt og forhør dig hvad folk kan og ikke kan. Alle på nær 2 jobs jeg har haft har været igennem folk jeg kendte eller drev omgang med. Det gode job jeg har i dag er også igennem en god ven der syntes jeg havde kryddert nok røv derhjemme på opsparing. God jagt og håber for os alle at dig og dine venner snart for gode jobs. Mvh. Odin Ps. God Jul

Det er IKKE et typisk billede af din generation, du tegner her. Blandt 30-årige er arbejdsløsheden meget langt fra de 90%, du hævder, der er i din afgangsklasse fra folkeskolen. Og hvis din (tidligere?) omgangskreds på 30 personer alle er ledige, har du været i et meget specielt selskab.
Jeg gætter på, at du sidder fast i samme område, som du er opvokset i, og at du aldrig er kommet væk fra barndomsbyen. Du skal væk, og du skal gøre noget ved dit liv i stedet for at klamre dig til, at du engang fik 10 - din uddannelse er antik, og du kommer næppe nogensinde til at bruge den.
Der bliver stor efterspørgsel på folkeskolelærere om 4-5 år, så dine bekendte er inde på det rigtige, når de går den vej.
Offermentaliteten bringer dig ikke nogle steder. Ud af røret - det kan ikke passe, at du skal parkeres på førtidspension, fordi du har givet op.

Jeg har nogle spørgsmål til dig;
Du siger du er på dagpenge og at du er blevet syg af at være fattig, at en løn på 17000,- dengang ikke var nok til dig. Hvad får du udbetalt nu?
Hvad bruger du egentlig dine penge til? Undskyld mig, men i min verden har du et luksusproblem.
Som studerende og kronisk syg har jeg et rådighedsbeløb på knap 7000,- som skal dække mine og min datters behov. Det gælder også en medicinudgift på ca. 1200kr om måneden (og nej, min samlede årlige udgift ligger lige præcis under grænsebeløbet for kronikertilskud, så jeg får intet ekstra til det).Det betyder at jeg bor billigst muligt i en studiebolig anvist af kommunens fælles studieanvisning. Vi har ikke meget plads, men det er man nødt til at affinde sig med når der ikke er flere penge. Det kan faktisk ikke gøres billigere end dette, måske også fordi jeg ikke vil modtage en masse tilskud fra kommunen som jeg risikerer at miste for et godt ord. Jeg har studielånet og det er det.
Her bruges flittigt stearinlys om aftenen, for elafgifterne er så høje at det eneste der kan spares bare lidt på er forbruget, selvom det er langt lavere end alle afgifterne. Det samme gælder varmen; selvom vi bor i stuen er der ingen varme på her, heller ikke nu hvor det er iskoldt og der er sne udenfor. Afgifterne for varmen er 2 gange højere end forbruget og dem kan man ikke slippe for, så der er kun forbruget at spare på. Ingen af os kommer i bad hver dag. Det er så heller ikke sundt for huden, men alligevel er det træls at man skal køre med etagevask 5 dage om ugen. Afløbsafgifterne er tårnhøje og så må man jo spare også der. Der handles i lidl, netto, rema og lignende steder. Mange af varerne er fine nok, men f.eks. grøntsager er tit dårlige, det er bare der det er billigst. Jeg tænker meget på om maden skal laves med eller uden el; dvs. om vi kan lave mad uden at tænde for noget som helst, så der ikke bruges strøm på det.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad du bor i? det rager mig i princippet, men dagpengesatsen og udbetalingerne er altså højere end min indkomst, så jeg spekulerer på om du sætter tæring efter næring eller om du vælger højere udgifter en nødvendigt?
Jeg oplever mange som insisterer på at beholde dyre lejligheder eller huse, fordi de ikke kan "nøjes" med mindre. Folk der bruger penge på bus- og togkort selvom de kunne gå eller tage bussen. Jeg oplever mange som bruger penge på "nødvendigheder" som egentlig ikke er nødvendige; dyrere tøj end de har råd til, dyrere frisørbesøg og den slags ting.
Selvfølgelig skal man indimellem have mulighed for at gøre lidt, men det handler også tit om at se sine udgifter efter i sømmene. Tjekke forsikringspriser, få den mindste kabelpakke eller helt afskaffe tv´et (det er sundt og man får nogle helt andre interesser), den billigste internetforbindelse og den slags. Køb genbrug eller tøj i h&m, føtex og bilka, kig efter gule mærker osv.
Jeg synes egentlig vi har ok, men derfor kan jeg godt synes at nogen af dem der piver på en højere indkomst end min gør det unødvendigt, hvis de f.eks. ikke er parat til at flytte til billigere boliger og den slags. At man ikke kan leve på kontanthjælp forstår jeg godt - den er meget lav i forhold til selv min indkomst.

regeringen, som efterhånden har ødelagt hele samfundet.

Jeg tror ikke engang du overhovedet kan førtidspensioneres medmindre nogen diagnostiserer dig helt ind i på "Sankt Hans", hvis du blot har nogenlunde førlighed og forstanden i behold. Man skal enten være "grøntsag" eller stigmatiseret helt ned i rendestenen for at kunne få livstidsdom som (måske modregnet) førtidspensionist. Du vil garanteret blive sendt i jobsøgning direkte fra arbejdsprøvningen. Nu er der foreslået folkeskolelærer, hvilket kræver en eksamineret uddannelse på det, der engang hed et seminarium. Hvad med ældreplejen eller hjemmeplejen? Blot et forslag fra en der tilhører "ældrebyrdegenerationen", eller du kunne måske køre bus eller taxa.

Hvad, hvis man ikke kan mønge sig med de rigtige kredse, ofte lukkede og utilgængelige "klubber"?
Skulle man endlig kende nogen kan man i stedet for at blive hjulpet frem, sagtens risikere i stedet at blive udnyttet som billig arbejdskraft måske uden at være ansat, men tituleret som "praktikant" eller "voluntør".
Jeg har i en kortere periode lige efter skolen været i et sådant job, men på et sted, hvor jeg alligevel lærte noget jeg senere kunne bruge.
Så er det bedre at sende uopfordrede ansøgninger. Kvalifikationer kan desværre være skjulte, og nepotisme kan netop være skyld i, at ansøgere udefra frasorteres på forhånd, hvis man ikke ligefrem er kammerat med kammerateriet.
Ja. Din skrldemand eller vicevært kan være en strandet akademiker.

Flere uddannelsessteder optager ikke ansøgere, der er fyldt 30 eller hvor meget det nu er, medmindre det er en opkvalificering eller overbygning. også at hvis man ikke kan stille med studenterhue, så er der ikke så mange muligheder.

Jeg er i øjeblikket på dagpenge fra min A-kasse ja.
Jeg bor også i den billigst tænkelige bolig: 25 m2 ude på landet i en bygning fra 1877, uden adgang til offentlig transport - udover hundedyrt taxa - så det sker sjældent.
Til gengæld er min husleje "kun" 2500 kr pr mdr INCL alt, dvs el vand og varme.
Desværre har jeg en del gæld fra et forlist ægteskab, herunder en gældt som vokser hastigt, nemlig de børnepenge moderen kræver.
Faktisk har jeg beregnet at når min datter om 13 år fylder 18 og jeg dermed ikke skal betale mere, står jeg med en gæld på ca 300.000 kr alene i "børne-gæld". Dertil kommer alt mulig anden gæld, som afdrages på en måde så det nærmest kun lige dækker renterne hver måned.
Og når man står med fx 1000 kr til forbrug til en hel måned, så må man begynde at skære i ting som personlig pleje, besøg hos sit barn (togture er dyre), ja selv toiletpapir og maden bliver skåret ned til et absolut minimum.
Alt i drikke varer fra kaffe til juice, sodavand og andet erstattes af postevand.
Smøret på brødet afskaffes - og man spiser halve stykker brød i stedet for hele.
OG der SKAL altid spises op - død over den som har tilberedt lidt for meget!
Alt hvad der hedder "fornøjelse" er naturligvis også afskaffet. Altså ingen biograf-ture eller andre sager i den dur.
Tøj købes naturligvis i røde kors eller hos folkekirkens nødhjælp.
Nu er jeg så "truet" af at skulle skære yderligere pga regeringens stramninger omkring dagpengeperioden, og forringelsen af førtidspension til dem under 40...
Det vil betyde at jeg skal spare yderligere. I forvejen betyder det 0 kr til hverken opsparing eller fx tandlæge-besøg og jævnlige besøg hos min datter, men i nær fremtid betyder det hjemløshed.
Når vejret ellers er til det foregår al transport på min oldgamle knallert.
Stearinlys er en dårlig idé, med en enkelt el-sparepære får du lys meget billigere end at indkøbe stearinlys.
Den eneste forsikring jeg har er en ulykkesforsikring til 39 kr pr mdr. Altså ingen indbo eller forsikring på knallerten eller andet.