Den eneste mulige 3enighedslære.

"Den eneste ene". Gud.
Jeg vil gerne fortælle jer lige præcis hvad jeg mener og tror (som jeg læser det i Bibelen) og dersom jeg ikke kan give et virkeligt godt vidnesbyrd, så skal I se bort fra hvad jeg overhovedet har skrevet her på debatten og kun følge det I selv mener.
Personlig kan jeg godt sondre om nogen fortæller mig ”sandheden” eller når nogen vil pådutte mig deres mening. Jeg er ikke interesseret i nogens mening, men kun i ”sandheden” eller i hvert fald eksaktlig hvad der står skrevet i Bibelen.
Med ”står skrevet” mener jeg i det mindste, selve ordet uden nogen forklaringer. Der er så efter min mening ikke så mange forklaringer der så kan bruges.

”Altså, Gud åbenbarede sig i Jesus. Men, hvis Gud gjorde det, var Jesus så både menneskesøn og Gud på samme tid?
Ja, dette er den Kristne lære. Jesus var Gud og menneske samtidig.

Hvem bad Jesus så til, da han bad til ”sin far” (altså Gud Fader) i himlen?
Svar:
Dersom ”Gud har åbenbaret sig i mennesket Jesus således, at mennesket Jesus var både Gud og menneske samtidig; mennesket Jesus og Gud i sin Ånd, i Jesus – (som den Kristne Trosbekendelse lyder iflg. 3enighedsdogmet) så er det mennesket Jesus der udtrykker sine tanker og følelser verbalt fysisk; og Gud i sin Ånd (manifesteret i Jesus såvel, som Gud er til stede i sin Ånd i sin hele manifestation hvor end Gud i sin Ånd (Gud er Ånd) måtte være, der lytter og modtager.
Jeg har før ført bevis for, at et menneske kan være – både menneske og være bærer af ”et åndeligt væsen” altså, Ånd, en fremmed Ånd fra det Guddommelige ”værested” samtidig.
(jfr. beretningen fra Gardenernes land, hvor Jesus uddriver dæmonen /dæmonerne ved navn Legion)

hvor er Gud henne så? I Jesus, som inkarnation? Og hvis Gud er det, hvor er så Faderen og Helligånden henne? Hvem er de?
”For de kan da ikke være Gud også” da Gud jo er inkarneret i Jesus?
Jo, dette er fuldstændig baseret på Bibelens ord og den Kristne tro, jfr. den Kristne Trosbekendelsen.
Så det I ikke erkender er, at Gud er inkarneret ”i sin Ånd”, der så samtidig udtrykker mennesket Jesus.
Koblingen mellem Gud i sit væsen og menneskevæsenet, er Ånd.
Der er de der mener, at Gud kun kan være tilstedeværende ét sted ad gangen, men det er så ikke tilfældet. Gud er allestedsnærværende samtidig.
Tror I, at da Gud åbenbare sig i mennesket Jesus, at så er der ”tomrum” alle andre steder på planeten Jorden og i Universet og ”der hvor Guds væren” ellers eller er?
Dersom et menneske på Nordpolen råber til Gud, vil Gud lytte samtidig med, at samme Gud vil lytte til alle andre mennesker alle andre steder i verden og alle væsener i Universet på det åndelige plan, samtidig. Sådan er Guds væsen.
Det er så, ”hvor Faderen er” og det er så samtidig der hvor ”Gud Helligånd” er. Det problem I kæmper med er, at I er blevet bildt ind (og jeg nævner ingen navne), at der er tale om 3 forskellige personer der hver især har deres væsensidentifikation, men det er ikke sandt.
Der er ikke tale om 3 forskellige personer hverken her på planeten Jorden eller i Himmelen hverken i kød og blod eller nogen anden fix faxerier.
Det er så heller ikke hvad den Kristne tro udtrykker i 3enighedslæren, der nemlig klart siger, ”at man ikke adskiller personerne”. Det kan kun betyde én ting. Der er ikke 3 forskellige personer, men kun åbenbarelser, i Ånd.
Så, hvad ”den ene” er, er ”de andre” også. Det vil sige, at der er ikke, ”de andre” for der er kun én og det er Gud.
Gud Fader og Gud Søn og Gud Helligånd er betegnelser i Guds ”væren”, i forhold til os mennesker i forhold til vor søgen og erkendelse og tro på Gud.
Det kan I så tro eller lade være med, men det gør ingen forskel. Bibelen siger klart og tydeligt, at Gud er én. ”Hør Israel, HERREN vor Gud er én” (den eneste ene).
Ellers må I smide Bibelen ud, smide jøderne ud og smide jødernes Gud ud og erstatte det med ”en anden Bibel” og ”en anden Gud” og ”en anden tro” eller I må søge andre vejledere.
Det er ikke min mening, men det er nøjagtig hvad Bibelen siger. Det er faktisk også hvad den Kristne Trosbekendelse siger, men I er nød til at erkende, at Gud = Ånd, altså Gud er Ånd.
Kan I ikke erkende det, kan I ikke erkende Guds væsen og væren.


Så dersom I er blevet bildt ind, at Gud ikke er én, men 3 forskellige personer er I forkert på den i henhold til Bibelens gud JHVH.
Regnestykket er, at Gud er Ånd og ”allestedsnærværende” samtidig. Betegnelserne Gud Fader og Gud Søn og Gud Helligånd er ikke en forklaring på 3 forskellige personer, men et udtryk for ”Guds tilstedeværelsen i sin Ånd”.
Disse 3 ”manifestationer” udtrykker Gud i sin væren og åbenbarelse i sin Ånd, i mennesket Jesus og derfor betegner vi Gud, for Gud Søn i hele det drama.
Den anden væsentlige ”manifestation” er når Gud ”tager bolig hos menneskene ”ved sin Ånd” og vi derved bliver ”opvartet” og ”berørt” af Gud og derfor betegner vi Gud for Gud Helligånd.
For mit eget vedkommende tilbeder jeg kun én Gud der i sin Ånd har åbenbaret hele sin fylde i mennesket Jesus. Det var den eneste måde vi kunne tage imod Gud (åbenbart).
Hvad andre måtte vælge at tro i denne sammenhæng har jeg ingen indflydelse på. Jeg har nu givet udtryk for hvorledes jeg forstår Bibelen og den forståelse kalder jeg Sandheden. Det burde også være alle andres Sandhed - og Bibel troende, der bekender både 3enighedslæren og den Kristne Trosbekendelse, må være vis på dette.
Venlig hilsen
Kosmos

http://z.about.com/d/physics/1/0/r/-/-/-/BlackHole.jpg
[img] http://z.about.com/d/physics/1/0/r/-/-/-/BlackHole.jpg [/img]

Nu ved jeg godt, at her på debatten er der ingen enighed. Ikke engang den der med, at planeten Jorden er rund. Hvorfor ikke? Fordi man eer bange for at konkludere noget som helst af frygt for, at ”det kan blive brugt imod én selv senere”, eller at jeg Kosmos evt. skulle ha` ”noget i ærmet”. Ha, ha, er det ikke sjovt?
Nå, men dersom man nu ville vælge, at stille en katolik et spørgsmål om hvad han tror på, så er jeg sikker på, at både jalmar og jahnu og mange andre, for ikke at mene alle, ved meget bedre end en katolik, hvad denne tror eller ikke tror på.
Nu er det så jeg vil spørge jer. Vil I sige ja til følgende?
Hvad tror Katolikker ang. Jesus og Gud?
The Virgin Mary.
Mary is the mother of Jesus Christ, fully God and fully man, thus she is called theotokos (God-Bearer) and "mother of God."
Catholics, like Protestants, believe that Mary was a virgin when she gave birth to Jesus. However, Catholics and Orthodox believe that Mary remained a Virgin her entire life.
Catholics believe that Mary was conceived without original sin in order to be ”a sinless bearer of God incarnate: Jesus Christ”. This is known as the immaculate conception. This sinlessness was accomplished only on account of God's grace, and not on Mary's merits.
The Orthodox too believe that Mary was sinless when bearing Jesus, but the moment at which she became sinless is debated. Catholics and Orthodox both believe that after Mary completed the course of her earthly life, she was assumed into heaven, similar to the way the great saint Elijah was. Mary is the Mother of us and the mother of the Church, and just as Christ is the new Adam, Mary is the new Eve, who obeyed God where Eve disobeyed.
Mary to be ”a sinless bearer of God incarnate: Jesus Christ”.
http://www.ancient-future.net/basics.html
Jesus = Gud inkarnation? Tror katolikkerne det?
Kosmos

[???]

Personlig kan jeg godt sondre om nogen fortæller mig ”sandheden” eller når nogen vil pådutte mig deres mening. Jeg er ikke interesseret i nogens mening, men kun i ”sandheden” eller i hvert fald eksaktlig hvad der står skrevet i Bibelen.
[/quote]
- ○ - Re. Ovenstående:
Hvad er ovenstående egentlig andet end et krav fra kosmos om, at kosmos VIL diktere hvad andre skal Tro og mene?
For mig at se, er der vel en grund til at der er en Hulens masse Trossamfund der
hver sig mener at netop deres udlægning er nærmest den Guddommelige Sandhed!
JEG personlig har ingen mening der harmonerer med nedenstående,
d.v.s. Min personlige mening ikke fremgår af dette svar til kosmos!
Nedenståer er tre af de gamle Kirkefædres meninger:
Ved synoden i Alexandria AD362 blev følgende vedtaget:
»"Den Treenige Gud" = Faderen, Sønnen og Helligånden består af tre hypostaser af samme natur«!
Eks. A - Athanasius AD295-373 mente:
Sønnen er født af Gud som Gud.
Sønnen er kilden til Helligånden.
Helligånden udgår fra Faderen ved Sønnen.
Da Helligånden er i logos, er den i Gud gennem logos.

Eks.B - Rufinus af Concordia AD345-412
Der er to distinkte naturer i Kristus. I én forening, ikke en blanding. Den ene natur forandrer ikke den anden, de er blot forenede. Kristus er af samme substans men forskellig i aspekt fra Faderen. Mennesket kan ikke forstå det, alene Kristus kan.

Eks.C - Leo den I. den Store Pave AD440-61
Kristus Jesus har en dobbelt fødsel, og er derfor to naturer i én person.
1.) - I evigheden af Faderen,
2.) - I tiden af Jomfru Maria.
Pave Leo d.I støttede sin Kristusforståelse på:
Filip. 2:6-8:
»Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lig med Gud,
men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da
han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden«.
I Pave Leos Theologiske opfattelse, er énheden Menneske-Gud som medfører inkarnationen af Guds Søn en dobbelt tilnærmelse: Gud viser sig i det ydre, og mennesket ophøjes. Under bevarelse af hver enkelt naturs egenart og i mødet i én person accepterer majestæten at blive fornedret og dø. Man kan sige, at Menneskesønnen er kommet ned fra Himlen og Guds Søn er blevet korsfæstet og begravet.

[quote]Jo, dette er fuldstændig baseret på Bibelens ord og den Kristne tro, jfr. den Kristne Trosbekendelsen.
[/quote]
- ○ - Hvad der er baseret på hvad er jo så det store spørgsmål?
Re. TROSBEKENDELSER
Den apostolske trosbekendelse,
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den athanasianske trosbekendelse.
-○- Hvem der bruger hvad, kan ses her! http://da.wikipedia.org/wiki/Trosbekendelse

[quote]Så det I ikke erkender er, at Gud er inkarneret ”i sin Ånd”,
[/quote]
Spørgsmålet er nu, kan en Ånd omtales som Han - Jeg ved ikke om det er muligt i dette tilfælde?
-○- Men jeg ved, at kun (så vidt jeg ved)
Et eneste sted i Bibelen står der at Gud er Ånd, i Johs.4:24
Jeg vil ikke bruge tid på at gøre op hvor mange gange Gud omtales som Han, men her er et godt ex.
Johs.1:18
Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han [= Jesus] er blevet hans [= Guds] tolk.
Netop stedordene/Pronomerne "Han og Hans" kan man læse nærmere om her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Stedord.

[quote]Der er de der mener, at Gud kun kan være tilstedeværende ét sted ad gangen, men det er så ikke tilfældet. Gud er allestedsnærværende samtidig.
[/quote]
-○- Hvad er så den dybere årsag til:
Gud ikke kan være delt i Den Almægtige, Hans Ord og Hans Ånd?

[quote]Det problem I kæmper med er, at I er blevet bildt ind (og jeg nævner ingen navne), at der er tale om 3 forskellige personer der hver især har deres væsensidentifikation, men det er ikke sandt.
[/quote]
Umiddelbart kan jeg ikke se, at der er andre end kosmos der
har et problem med, at nogle mennesker har en anden Tro end kosmos.

[quote]Der er ikke tale om 3 forskellige personer hverken her på planeten Jorden eller i Himmelen hverken i kød og blod eller nogen anden fix faxerier.
[/quote]
Siger kosmos ... Jeg troede ellers at man i Danmark havde religions-frihed, med mindre det pågældende Trosamfund animerer både direkte som i overført betydning sine udøvere, til at øve psykiske trusler mod personer der ønsker at forlade Troen, samt hvis Troens dogmer er af en karakter der opfattes som trusler.

[quote]Det er så heller ikke hvad den Kristne tro udtrykker i 3enighedslæren, der nemlig klart siger, ”at man ikke adskiller personerne”.

(Fremhævelsen af jalmar)
Nu havde det været rart med henvisninger til det sted Bibelen klart siger dit og dat!
Men uanset hvad Bibelen siger, rettere uanset der siger hvad, så husk lige at
konferere med kosmos, at du ikke skriver noget han ikke kan konfirmere

Med venlig hilsen
jalmar

The First Council of Nicaea declared that the Father and the Son are of the same substance and are co-eternal. This belief was expressed in the Nicene Creed.
(min kommentar: ja, hvad ellers? Det er Gud vi taler om, ikke? Uanset i hvilken substans Gud åbenbare sig, er Gud altid ”samme substans”. Så Gud = Gud og mennesket Jesus = mennesket Jesus. Mennesket er ikke samme substans som Gud og derfor er mennesket Jesus så heller ikke samme substans som Gud. Det er simpel logik. At folk ikke kan begribe det er jo ikke mit problem. I kunne jo tage ved lære af hvad jeg skriver til jer.)
men det er der så flere meninger om, d.v.s. at meninger er nok ikke det rigtige ord, men udlægninger er måske mere korrekt.
Som det kan ses af nedenstående, handler det om koblingen der knytter mennesket Jesus til Gud. Man kan jo ikke ha` en Gud i kød og blod der kan dø, vel?
---------------------
Apollinaris of Laodicea was the first to use the term hypostasis in trying to understand the Incarnation. Apollinaris described the union of the divine and human in Christ as being of a single nature and having a single essence - a single hypostasis.
The Nestorian Theodore of Mopsuestia went in the other direction, arguing that in Christ there were two natures (dyophysite) *(human and divine) and two hypostases (in the sense of "essence" or "person") that co-existed.
(det er der så ikke, set ud fra den synsvinkel at Gud jo er - “kun” én-. Der er ikke Gud og / Gud + (en søn), men ”the essence” skal referere til, at Gud åbenbare sig i sin væren og væsen i den eneste mulige observerbare natur i hele sammenhængen af den forståelse der kommer til udtryk i Bibelen / jøderne og så den vi har godtaget som Kristne)
The Chalcedonian Creed agreed with Theodore that there were two natures in the Incarnation. However, the Council of Chalcedon also insisted that hypostasis be used as it was in the Trinitarian definition: to indicate the person and not the nature as with Apollinarius.
Thus, the Council declared that in Christ there are two natures; each retaining its own properties, and together united in one subsistence and in one single person (εἰς ἓν πρόσωπον καὶ μίαν ὑπόστασιν, eis hen prosopon kai mian hupostasin).
As the precise nature of this union is held to defy finite human comprehension, the hypostatic union is also referred to by the alternative term "mystical union."
The Oriental Orthodox Churches, having rejected the Chalcedonian Creed, were known as Monophysites because they would only accept a definition that characterized the incarnate Son as having one nature.
The Chalcedonian "in two natures" formula was seen as derived from and akin to a Nestorian Christology. Contrariwise, the Chalcedonians saw the Oriental Orthodox as tending towards Eutychian Monophysitism.
However, the Oriental Orthodox have in modern ecumenical dialogue specified that they have never believed in the doctrines of Eutyches, that they have always affirmed that Christ's humanity is consubstantial with our own, and they thus prefer the term Miaphysite to refer to themselves (a reference to Cyrillian Christology, which used the phrase "mia physis tou theou logou sesarkomene").
In recent times, leaders from the Eastern Orthodox and Oriental Orthodox Churches have signed joint statements in an attempt to work towards reunification.
Citat slut.
--------------------------------------------------
desforuden (nu kommer det sjove):
Når vi taler om Tre-enigheden, adskiller vi også personerne!! Men der er en enhed mellem dem som i en familie. (så vi adskiller dem ikke alligevel)
"Den athanasianske Trosbekendelse. Skrevet mod Arianerne.
Enhver, der vil frelses,
må frem for alt have den fælles kristne tro.
Enhver, der ikke bevarer den hel og uforfalsket,
vil bestemt gå evig fortabt.
Og dette er den kristne tro,
at vi ærer ”én Gud” i tre personer
og tre personer i én Gud
”uden at sammenblande personerne”
eller ”adskille det guddommelige væsen”.
Faderens person er nemlig en anden end Sønnens,
som er en anden end Helligåndens.
Men Faderen, Sønnen og Helligånden er
én eneste guddom,
deres herlighed er lige stor,
deres majestæt lige evig.
Som Faderen er,
sådan er Sønnen
og sådan er Helligånden.
Faderen er ikke skabt,
Sønnen er ikke skabt,
Helligånden er ikke skabt.
Faderen er umålelig,
Sønnen er umålelig,
Helligånden er umålelig.
Faderen er evig,
Sønnen er evig,
Helligånden er evig.
Og dog er der ikke tre evige,
men én evig,
ligesom der ikke er tre uskabte,
eller tre umålelige,
men ”én uskabt og én umålelig”.
Ligeledes er Faderen almægtig,
Sønnen almægtig,
og Helligånden almægtig,
”og dog er der ikke tre almægtige”,
men ”én almægtig”.
På samme måde er Faderen Gud,
Sønnen Gud
og Helligånden Gud,
og dog er der ikke tre guder,
men én Gud.
På samme måde er Faderen Herre,
Sønnen Herre
og Helligånden Herre,
og dog er der ikke tre Herrer,
men én Herre.
For ligesom vi ifølge den kristne sandhed
må bekende hver enkelt person for sig som Gud og Herre,
således forhindrer den fælles tro os i at tale
om tre Guder eller tre Herrer.
Faderen er hverken dannet eller skabt eller født af nogen.
Sønnen er af Faderen alene,
ikke dannet eller skabt, men født.
Helligånden er af Faderen og Sønnen,
ikke dannet eller skabt eller født,
men udgår fra dem.
Der er altså én Fader,
ikke tre fædre,
én Søn,
ikke tre Sønner,
én Helligånd,
ikke tre Helligånder.
Og blandt disse tre personer er ingen tidligere eller senere, ingen større eller mindre,
men alle tre personer er sammen lige evige og lige store,
således at alle tre personer bør æres i én guddom
og én Gud i tre personer.
Den, der vil frelses, må altså mene således om de tre personer i Gud.
____

Men det er også nødvendigt til evig frelse,
at man ærligt tror,
at vor Herre Jesus Kristus er blevet menneske.
Det er altså den rette tro, at vi tror og bekender:
Vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og menneske.
Han er Gud af Faderens væsen,
født før verden blev til,
og menneske af sin mors væsen,
født ind i verden.
Han er fuldkommen Gud,
fuldkomment menneske,
med en fornuftig sjæl og et menneskeligt legeme.
Han er Faderen lig efter sin guddommelige natur,
mindre end Faderen efter sin menneskelige natur.
Selv om han er Gud og menneske,
er han dog ikke to, men én Kristus.
Han er én,
ikke ved at den guddommelige natur
er blevet forvandlet til menneskelig natur,
men ved at den guddommelige natur
har antaget sig den menneskelige natur.
Han er én,
ikke ved sammenblanding af de to naturer,
men ved at han er én eneste person.
For ligesom sjæl og legeme er ét menneske,
sådan er Gud og menneske én Kristus.
Og han har lidt for vor frelse,
er steget ned til Helvede,
opstået fra de døde på tredje dag,
opfaret til Himlen,
hvor han har taget plads ved Faderens højre hånd,
og hvorfra han skal komme
for at dømme levende og døde.
Ved hans komme
skal alle mennesker opstå med deres legemer,
og de skal aflægge regnskab for deres gerninger.
De, der har gjort godt, skal gå ind til det evige liv,
men de, der har gjort ondt, til den evige ild.
Det er den fælles kristne tro.
Hvis nogen ikke tror den ærligt og fast,
kan han ikke blive frelst."
Citat slut.
Kommentar:
De samme tanker jeg giver udtryk for kan du læse her:
http://www.herbener.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=125%3Audkast-til-monoteismens-faenomenologi&catid=37&Itemid=56
Kosmos

[:|]

The First Council of Nicaea declared that the Father and the Son are of the same substance and are co-eternal. This belief was expressed in the Nicene Creed.[/quote]
Re. Synoden i Konstantinobel 381
Som jeg forstår ovennævnte er der kun tale om Kristus Jesus eksistens som Logos/Ordet,
der på Trods af samme stof/substans og på trods af samme "uendelige liv" er sønnen dog underlagt faderen. - Det var den Nikaeanske formulering der blev slået fast som værende:
Tertullians:
Gud er én men i tre personer. Faderen, Sønnen og Ånden. Sønnen er ikke evig men Logos er!
- Tertullian antog Origenes udsagn:
»Tre hypostaser i treenigheden. De har hver for sig autonomi. Faderen er Værens princip, Sønnen fornuftens princip og Helligånden er helliggørelsens princip.«
Sønnen og Helligånden er også Gud og delagtige i Faderens væsen og substans
For mig er Kristus Jesus "kun mennesket".
I begyndelsen var Ordet, Ordet blev mennesket Kristus Jesus, hvis opgave det var at være formidler mellem Gud og mennesker - Da den del af opgaven var slut - Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til Johs.1:1+14 - 1.Tim.2:5 - Johs 17:5!

[quote]Apollinaris of Laodicea was the first to use the term hypostasis in [/quote]
Muligt men det er ikke det mine oplysninger går på, her var Origenes den første!
Apollinaris kan på trods af at han anser sig selv som Nikaeaner, ikke acceptere det Synoden i Alexandria AD362 beslutter, at den Nikaeanske som formuleret af Origenes og Tertullian er gældende, denne udlægning fik også tilslutning af Athanasius.
Apollinaris' løsning var, at Sønnen var fuldtud Gud, men ikke havde fuld menneskelighed.
Apollinaris gik ud fra det logiske, at der umuligt kunne være to viljer i en person.
Hvilket blev fordømt ved Synoden i Konstantinobel AD381.

NB! At du er "ekspert" i engelsk, gør ikke os andre i stand til at kunne det samme. - Nu behøves du ikke at oversætte, jeg håber bare du fremover vil gøre det til en vane!

[quote](nu kommer det sjove):
Når vi taler om Tre-enigheden, adskiller vi også personerne!! Men der er en enhed mellem dem som i en familie. (så vi adskiller dem ikke alligevel)
[/quote]
[(:] Sorry sir, that's the same way nicket "again" explained the Trnity -
Forskellen er dog, at kosmos tilføjer: »Hvad den enes højre hånd gør, gør de alle«.
Familie-enhed af tre fungerer eksempelvis som følger: »Den ene er hjemme, den anden på arbejde og den tredie i skole - Hvorefter enhedden er adskilt og dog stadig en enhed!
Men uanset hvad kan jeg stadig ikke få Bibelsk mening i andet end:
1. Ordet (Joh.1:1) alias 2. Krisus Jesus (Joh.1:14) alias 3. Ordet (Joh.17:5)
Den Almægtige, Hans Ord og Hans Ånd -
Jeg kan ikke se der er andet end den teologiske vanetænkning der taler imod ovenstående
udlægning - Tro ikke andet end at det ville passe mig fint hvis du kan tilbagevise samme.
jalmar

[quote][/quote]

[quote=".Kosmos." post=2396158]Den eneste mulige 3enighedslære.
The First Council of Nicaea declared that the Father and the Son are of the same substance and are co-eternal. This belief was expressed in the Nicene Creed.
(min kommentar: ja, hvad ellers? Det er Gud vi taler om, ikke? Uanset i hvilken substans Gud åbenbare sig, er Gud altid ”samme substans”. Så Gud = Gud og mennesket Jesus = mennesket Jesus. Mennesket er ikke samme substans som Gud og derfor er mennesket Jesus så heller ikke samme substans som Gud. Det er simpel logik. At folk ikke kan begribe det er jo ikke mit problem. I kunne jo tage ved lære af hvad jeg skriver til jer.)
men det er der så flere meninger om, d.v.s. at meninger er nok ikke det rigtige ord, men udlægninger er måske mere korrekt.
Som det kan ses af nedenstående, handler det om koblingen der knytter mennesket Jesus til Gud. Man kan jo ikke ha` en Gud i kød og blod der kan dø, vel?
---------------------
Apollinaris of Laodicea was the first to use the term hypostasis in trying to understand the Incarnation. Apollinaris described the union of the divine and human in Christ as being of a single nature and having a single essence - a single hypostasis.
The Nestorian Theodore of Mopsuestia went in the other direction, arguing that in Christ there were two natures (dyophysite) *(human and divine) and two hypostases (in the sense of "essence" or "person") that co-existed.
(det er der så ikke, set ud fra den synsvinkel at Gud jo er - “kun” én-. Der er ikke Gud og / Gud + (en søn), men ”the essence” skal referere til, at Gud åbenbare sig i sin væren og væsen i den eneste mulige observerbare natur i hele sammenhængen af den forståelse der kommer til udtryk i Bibelen / jøderne og så den vi har godtaget som Kristne)
The Chalcedonian Creed agreed with Theodore that there were two natures in the Incarnation. However, the Council of Chalcedon also insisted that hypostasis be used as it was in the Trinitarian definition: to indicate the person and not the nature as with Apollinarius.
Thus, the Council declared that in Christ there are two natures; each retaining its own properties, and together united in one subsistence and in one single person (εἰς ἓν πρόσωπον καὶ μίαν ὑπόστασιν, eis hen prosopon kai mian hupostasin).
As the precise nature of this union is held to defy finite human comprehension, the hypostatic union is also referred to by the alternative term "mystical union."
The Oriental Orthodox Churches, having rejected the Chalcedonian Creed, were known as Monophysites because they would only accept a definition that characterized the incarnate Son as having one nature.
The Chalcedonian "in two natures" formula was seen as derived from and akin to a Nestorian Christology. Contrariwise, the Chalcedonians saw the Oriental Orthodox as tending towards Eutychian Monophysitism.
However, the Oriental Orthodox have in modern ecumenical dialogue specified that they have never believed in the doctrines of Eutyches, that they have always affirmed that Christ's humanity is consubstantial with our own, and they thus prefer the term Miaphysite to refer to themselves (a reference to Cyrillian Christology, which used the phrase "mia physis tou theou logou sesarkomene").
In recent times, leaders from the Eastern Orthodox and Oriental Orthodox Churches have signed joint statements in an attempt to work towards reunification.
Citat slut.
--------------------------------------------------
desforuden (nu kommer det sjove):
Når vi taler om Tre-enigheden, adskiller vi også personerne!! Men der er en enhed mellem dem som i en familie. (så vi adskiller dem ikke alligevel)
"Den athanasianske Trosbekendelse. Skrevet mod Arianerne.
Enhver, der vil frelses,
må frem for alt have den fælles kristne tro.
Enhver, der ikke bevarer den hel og uforfalsket,
vil bestemt gå evig fortabt.
Og dette er den kristne tro,
at vi ærer ”én Gud” i tre personer
og tre personer i én Gud
”uden at sammenblande personerne”
eller ”adskille det guddommelige væsen”.
Faderens person er nemlig en anden end Sønnens,
som er en anden end Helligåndens.
Men Faderen, Sønnen og Helligånden er
én eneste guddom,
deres herlighed er lige stor,
deres majestæt lige evig.
Som Faderen er,
sådan er Sønnen
og sådan er Helligånden.
Faderen er ikke skabt,
Sønnen er ikke skabt,
Helligånden er ikke skabt.
Faderen er umålelig,
Sønnen er umålelig,
Helligånden er umålelig.
Faderen er evig,
Sønnen er evig,
Helligånden er evig.
Og dog er der ikke tre evige,
men én evig,
ligesom der ikke er tre uskabte,
eller tre umålelige,
men ”én uskabt og én umålelig”.
Ligeledes er Faderen almægtig,
Sønnen almægtig,
og Helligånden almægtig,
”og dog er der ikke tre almægtige”,
men ”én almægtig”.
På samme måde er Faderen Gud,
Sønnen Gud
og Helligånden Gud,
og dog er der ikke tre guder,
men én Gud.
På samme måde er Faderen Herre,
Sønnen Herre
og Helligånden Herre,
og dog er der ikke tre Herrer,
men én Herre.
For ligesom vi ifølge den kristne sandhed
må bekende hver enkelt person for sig som Gud og Herre,
således forhindrer den fælles tro os i at tale
om tre Guder eller tre Herrer.
Faderen er hverken dannet eller skabt eller født af nogen.
Sønnen er af Faderen alene,
ikke dannet eller skabt, men født.
Helligånden er af Faderen og Sønnen,
ikke dannet eller skabt eller født,
men udgår fra dem.
Der er altså én Fader,
ikke tre fædre,
én Søn,
ikke tre Sønner,
én Helligånd,
ikke tre Helligånder.
Og blandt disse tre personer er ingen tidligere eller senere, ingen større eller mindre,
men alle tre personer er sammen lige evige og lige store,
således at alle tre personer bør æres i én guddom
og én Gud i tre personer.
Den, der vil frelses, må altså mene således om de tre personer i Gud.
____

Men det er også nødvendigt til evig frelse,
at man ærligt tror,
at vor Herre Jesus Kristus er blevet menneske.
Det er altså den rette tro, at vi tror og bekender:
Vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og menneske.
Han er Gud af Faderens væsen,
født før verden blev til,
og menneske af sin mors væsen,
født ind i verden.
Han er fuldkommen Gud,
fuldkomment menneske,
med en fornuftig sjæl og et menneskeligt legeme.
Han er Faderen lig efter sin guddommelige natur,
mindre end Faderen efter sin menneskelige natur.
Selv om han er Gud og menneske,
er han dog ikke to, men én Kristus.
Han er én,
ikke ved at den guddommelige natur
er blevet forvandlet til menneskelig natur,
men ved at den guddommelige natur
har antaget sig den menneskelige natur.
Han er én,
ikke ved sammenblanding af de to naturer,
men ved at han er én eneste person.
For ligesom sjæl og legeme er ét menneske,
sådan er Gud og menneske én Kristus.
Og han har lidt for vor frelse,
er steget ned til Helvede,
opstået fra de døde på tredje dag,
opfaret til Himlen,
hvor han har taget plads ved Faderens højre hånd,
og hvorfra han skal komme
for at dømme levende og døde.
Ved hans komme
skal alle mennesker opstå med deres legemer,
og de skal aflægge regnskab for deres gerninger.
De, der har gjort godt, skal gå ind til det evige liv,
men de, der har gjort ondt, til den evige ild.
Det er den fælles kristne tro.
Hvis nogen ikke tror den ærligt og fast,
kan han ikke blive frelst."
Citat slut.
Kommentar:
De samme tanker jeg giver udtryk for kan du læse her:
http://www.herbener.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=125%3Audkast-til-monoteismens-faenomenologi&catid=37&Itemid=56
Kosmos

Ja, men det kan jeg.
Som nævnt er der mange meninger og kun meninger. Disse har så deres årsag i Bibelens ord og det faktum, at datidens Kristus - troende, ”så Gud i Jesus”.
Kan man forestille sig nogen anden end Gud der ”råder over liv og død”? Jeg kan ikke. Ok, altså ----
1)The First Council of Nicaea declared that – a) ”the Father” and – b) ”the Son” – are – c)”of the same substance” and are –d) ”co-eternal”. This belief was expressed in the ”Nicene Creed”. (den Nikeanske Trosbekendelse).
Så, summen af a) – b) – c) – d) = Gud, som Kristne opfatter, tror og erkender Gud. Det kan man så gøre på baggrund af ”det gamle testamente”, der indeholder mange forskellige ”åbenbarelser” af samme Gud.
----------------------------------------------------
We believe in one God, the Father, the Almighty, maker of heaven and earth, of all that is seen and unseen.
We believe in one Lord, Jesus Christ, the only Son of God, eternally begotten of the Father, God from God, Light from Light, true God from true God, begotten, not made, one in being with the Father. Through Him all things were made. For us men and our salvation He came down from heaven: by the power of the Holy Spirit, He was born of the Virgin Mary , and became man. For our sake He was crucified under Pontius Pilate; He suffered, died, and was buried. On the third day He rose again in fulfillment of the scriptures: He ascended into heaven and is seated at the right hand of the Father. He will come again in glory to judge the living and the dead, and his kingdom will have no end.

We believe in the Holy Spirit, the Lord, the giver of life, who proceeds from the Father and the Son. With the Father and the Son, He is worshiped and glorified. He has spoken through the Prophets.
We believe in one, holy, catholic, and apostolic Church. We acknowledge one baptism for the forgiveness of sins. We look for the resurrection of the dead, and the life of the world to come. Amen.
Citat slut.
----------------------------------
Nu gentager jeg så mit forrige indlæg:
(min kommentar: ja, hvad ellers? Det er Gud vi taler om, ikke? Uanset i hvilken substans Gud åbenbare sig, er Gud altid ”samme substans”. Så Gud = Gud og mennesket Jesus = mennesket Jesus.
Mennesket er ikke samme substans som Gud og derfor er mennesket Jesus så heller ikke samme substans som Gud. Det er simpel logik. At folk ikke kan begribe det er jo ikke mit problem. I kunne jo tage ved lære af hvad jeg skriver til jer.)
men det er der så flere meninger om, d.v.s. at meninger er nok ikke det rigtige ord, men udlægninger er måske mere korrekt.
Som det kan ses af nedenstående, handler det om koblingen der knytter mennesket Jesus til Gud. Man kan jo ikke ha` en Gud i kød og blod der kan dø, vel? På samme måde kan man vel heller ikke ha` en Gud i kød og blod der ikke kan dø, vel?
--------------------------------------------------------------------
Her gælder det om at holde ørene spidse:
The ”Nestorian Theodore of Mopsuestia” went in the other direction, arguing that in Christ there were two natures (dyophysite) *(human and divine) and two hypostases (in the sense of "essence" or "person") that co-existed.
(det er korrekt, set ud fra den synsvinkel – at Gud jo er - “kun” én-. Der er ikke 1) Gud og /2) Gud + (en søn), men ”the essence” skal referere til, at Gud åbenbare sig i ”sin væren og væsen” i den eneste mulige observerbare natur i hele sammenhængen af den forståelse der kommer til udtryk i Bibelen / jøderne – og så den vi har godtaget som Kristne)
Så, iflg. Nestorian Theodoore af Mopsuenstia, er der tale om 2 identifikationer hvoraf den ene er Gud i sin ånd (sin væren og væsen) og den anden er et menneske i ” kød og blod”. Nu skal vi så i denne sammenhæng fastholde det åndelige aspekt, hvor det er Gud ”der råder over materien” og så det faktum, at Gud derfor i evighed er sin egen viljes vilje.
------------------------------------
”Det” enedes man åbenbart om samtidig med, at man vel (hvis vi skal være helt konkrete) ikke helt forkastede den der med, at ”one nature” og omgikkedes den fortolkning ved at bruge ordet ”at man indikere personerne og ikke ”the nature”; one nature. Det er jo en indbygget umulighed, da Gud jo faktisk ikke kan dø.
--------------------------------
Her er hvad man enedes om:
The Chalcedonian Creed agreed with Theodore that there were two natures in the Incarnation. However, the Council of Chalcedon also insisted that hypostasis be used as it was in the Trinitarian definition: to indicate ”the person” and not ”the nature” as with Apollinarius (som man altså definitivt vragede).
Imidlertid – og alligevel:
Thus, the Council declared that ”in Christ there are two natures”; each retaining its own properties, and ”together united in one subsistence” and ”in one single person” (εἰς ἓν πρόσωπον καὶ μίαν ὑπόστασιν, eis hen prosopon kai mian hupostasin).
As ”the precise nature” of ”this union” is held to ”defy finite human comprehension”, the hypostatic union is also referred to by the alternative term "mystical union."
Citat slut.
Kommentar:
Altså, dersom man vil fastholde Bibelens eget ord i fortsættelsen betegnet Det Nye Testamente, må Guds væsen og væren betegnes som ”den eneste ene” – Hør Israel, HERREN vor Gud er én” medens mennesket Jesus er ”en (skal vi bruge ordet) forunderlig forening” hvor der både er en sondring mellem mennesket Jesus og Guds åbenbarelse som Jesus i sin ånd.
Er du tilfreds?
Kosmos

Jeg har ikke læst dit indlæg, men her er noget treenigt for dig:
http://www.pollsb.com/photos/o/150092-reminds_old_soviet_propaganda_posters.jpg

The First Council of Nicaea declared that the 1) “Father and the Son” are of 2) “the same substance” and are 3) “co-eterna”. This belief was expressed in the Nicene Creed.
--------------
Lad mig lige regne på det.
1) der er to ”betegnelser” / ”2) disse er af samme ”væsens karakteristika” / 3) og som er ”samtidig evige”.
-------------------------------------
Hvis jeg skal følge dig så – du skriver:
Synoden i Konstantinobel 381
Som jeg forstår ovennævnte er der kun tale om Kristus Jesus eksistens som Logos/Ordet,
der på Trods af samme stof/substans og på trods af samme "uendelige liv" er sønnen dog underlagt faderen. –
(jalmar)
Her sondre du så mellem Kristus Jesus (altså, Jesus) og så Ordet. Det er åbenbart fordi du vil fastslå, at Kristus Jesus er ”underlagt” Faderen.
Nuvel, hvis jeg skal ”købe” den så vil jeg påstå, at du derved ligeledes sondre mellem mennesket Jesus og Ordet.
Det må så være, at Ordet = Gud fordi ”…og Ordet var Gud” jfr. Johannes Evangeliet kap. 1.
Så der er en distinktiv forskel på mennesket Jesus og så Ordet og altså mennesket Jesus og så Gud.
Mennesket Jesus = kød og blod medens Gud (Ordet) er Ånd. Skal vi tage skridtet fuldt ud er Jesus menneske i kødet, men Gud i Ånden. Jesus bliver således både Gud og menneske.
---------------------------------------------------------------------------------------

Det var den Nikaeanske formulering der blev slået fast som værende:
Tertullians:
Gud er én, men i tre personer (siger Terullian). Faderen, Sønnen og Ånden. Sønnen er ikke evig, men Logos er!
- Tertullian antog Origenes udsagn:
»Tre hypostaser i treenigheden. De har hver for sig autonomi. Faderen er Værens princip, Sønnen fornuftens princip og Helligånden er helliggørelsens princip.«
Sønnen og Helligånden er også Gud og delagtige i Faderens væsen og substans.
Citat slut.
--------------------------
Kommentar:
Nu vil jeg lige svare på dette før jeg svare på det efterfølgende du skriver i dette afsnit. Altså,
Nu kommer vi over i ”den abstrakte filosofi”. Vi begynder at bruge betegnelserne ”princip”.
”Skabelsens princip”, ”eksistensens (væren) princip” og ”fornuftens princip” og ”helliggørelsens princip”.
Hvorfor gør vi nu det? eller hvorfor gjorde de (Tertullian antog Origenes udsagn) det?
Det gjorde de fordi, der er ingen anden mulighed, dersom man ikke skal omskrive Bibelen. Med en sådan formulering kan man erklære Jesus for Gud (altså menneske (kød og blod) og Gud / Ånd).
Det bliver så koblingen.
-------------------------------------------------------------
nu kommer du så ind på den Kristne eskatologi:

(For mig er Kristus Jesus "kun mennesket", Jalmar).
OK, men du taler om mennesket Jesus og ikke Gud i sin Ånd, i sin væren, i mennesket Jesus. Her adskiller du ”begreberne”.
du skriver nu:
I begyndelsen var Ordet, Ordet blev mennesket Kristus Jesus, hvis opgave det var at være formidler mellem Gud og mennesker - Da den del af opgaven var slut - Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til Johs.1:1+14 - 1.Tim.2:5 - Johs 17:5!
Citat jalmar.
kommentar:
pas på her jalmar. Du begynder nu at tilføje. ”I begyndelsen var Ordet, Ordet blev mennesket Kristus Jesus”.
Det er ikke lige ordret hvad der står (sandheden). Der står:
”I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud”.
-----------------------
Så, koblingen er: ”den abstrakte filosofi”. Vi begynder at bruge betegnelserne ”princip”.
”Skabelsens princip”, ”eksistensens (væren) princip” og ”fornuftens princip” og ”helliggørelsens princip”.
og, sondringen mellem mennesket Jesus og så Ordet / Ånden / Gud.
------------------------------------------
nu skriver du:
Men uanset hvad kan jeg stadig ikke få Bibelsk mening i andet end:
1. Ordet (Joh.1:1) alias 2. Krisus Jesus (Joh.1:14) alias 3. Ordet (Joh.17:5)
Den Almægtige, Hans Ord og Hans Ånd -
Jeg kan ikke se der er andet end den teologiske vanetænkning der taler imod ovenstående
udlægning - Tro ikke andet end at det ville passe mig fint hvis du kan tilbagevise samme.
Citat jalmar.
--------------------------
Svar:
Jeg ønsker bestemt ikke, at ”tilbagevise samme”. Hvis du blot vil fastholde det du her skriver. Du mener vel ikke, at der er nogen af de 3 elementer; Den Almægtige, Hans Ord, Hans Ånd der er af kødelig herkomst, vel?
Kosmos

Jeg har heller ikke læst dit indlæg for der er jo ikke noget indlæg andet end propaganda.
Jeg håber folk vil få øjnene op for det narrer agtige der kaldes Stalinisme og Leninisme.
Det er utroligt, så hjernevaskede kommunisterne og socialisterne er.
[img]http://0.tqn.com/d/asianhistory/1/0/N/8/-/-/Mao1931Wiki.jpg[/img]
Jeg er, Kosmos

Dine indlæg minder for meget om det her:
http://youtu.be/uiqmzhF4Hlw
.............. og bagved kommer der et til, og et til og et til.

Jeg ved godt det tynder ud i de totalitære kommunistiske lande, så derfor din begejstring for Ukraine.
Her er lidt faktuelle oplysninger om Ukraine:
http://www.information.dk/person/aleksandr-lukasjenko
[img] http://www.information.dk/266465 [/img]
Kosmos

[(:]
... Og jeg gentager mig selv -
I begyndelsen var Ordet/Logos (Joh.1:1) - Og Ordet/Logos blev kød og tog bolig iblandt os (Joh.1:14) - Det er Ham Ånden dalede ned over og blive over, [det er Ham] der døber mennesker med Helligånden (Joh.1:35) Det er mennesket Kristus Jesus der er formidler mellem Gud og mennesket (1.Tim.2:5), Det er i Ham altinng er skabt (Kol.1:16)
Korsfæstet (Joh.19) - Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde [som Ordet] hos dig, før verden var til.(Joh.17:5) - Død og Begravet (Joh.19) - På Trediedagen opstegen fra de Døde, (med følgende svada) »Mig er givet al magt i himlen og på jorden«. (Matt.28)
Det eneste der står tydeligt skreven i Bibelen re. Kristus Jesus Habitus,
er, så vidt jeg kan læse, at han er kommet af Ordet, Ordet som jeg kun kan få til,
som værende Guds Ord. Hvorfor Treenigheden udgøres af Gud, Guds Ord og Guds ånd -
Og som før skrevet, er det det jeg ønsker du skal tilbagevise, før jeg har den store interesse i at gå længere ind i Kristendommens mere indviklede forhold, om hvor mange % der er menneske og hvor mange % Gud, Kristus Jesus består af og om han er underlagt faderen eller lige med faderen - Forhold som er interessante nok, altså når Gud, Hans Ord og Hans Ånd er tilbagevist.
jalmar

--------------------

Ja, men det kan jeg.
Som nævnt er der mange meninger og kun meninger. Disse har så deres årsag i Bibelens ord og det faktum, at datidens Kristus - troende, ”så Gud i Jesus”.
Kan man forestille sig nogen anden end Gud der ”råder over liv og død”? Jeg kan ikke. Ok, altså ----
1)The First Council of Nicaea declared that – a) ”the Father” and – b) ”the Son” – are – c)”of the same substance” and are –d) ”co-eternal”. This belief was expressed in the ”Nicene Creed”. (den Nikeanske Trosbekendelse).
Så, summen af a) – b) – c) – d) = Gud, som Kristne opfatter, tror og erkender Gud. Det kan man så gøre på baggrund af ”det gamle testamente”, der indeholder mange forskellige ”åbenbarelser” af samme Gud.
----------------------------------------------------
We believe in one God, the Father, the Almighty, maker of heaven and earth, of all that is seen and unseen.
We believe in one Lord, Jesus Christ, the only Son of God, eternally begotten of the Father, God from God, Light from Light, true God from true God, begotten, not made, one in being with the Father. Through Him all things were made. For us men and our salvation He came down from heaven: by the power of the Holy Spirit, He was born of the Virgin Mary , and became man. For our sake He was crucified under Pontius Pilate; He suffered, died, and was buried. On the third day He rose again in fulfillment of the scriptures: He ascended into heaven and is seated at the right hand of the Father. He will come again in glory to judge the living and the dead, and his kingdom will have no end.

We believe in the Holy Spirit, the Lord, the giver of life, who proceeds from the Father and the Son. With the Father and the Son, He is worshiped and glorified. He has spoken through the Prophets.
We believe in one, holy, catholic, and apostolic Church. We acknowledge one baptism for the forgiveness of sins. We look for the resurrection of the dead, and the life of the world to come. Amen.
Citat slut.
----------------------------------
Nu gentager jeg så mit forrige indlæg:
(min kommentar: ja, hvad ellers? Det er Gud vi taler om, ikke? Uanset i hvilken substans Gud åbenbare sig, er Gud altid ”samme substans”. Så Gud = Gud og mennesket Jesus = mennesket Jesus.
Mennesket er ikke samme substans som Gud og derfor er mennesket Jesus så heller ikke samme substans som Gud. Det er simpel logik. At folk ikke kan begribe det er jo ikke mit problem. I kunne jo tage ved lære af hvad jeg skriver til jer.)
men det er der så flere meninger om, d.v.s. at meninger er nok ikke det rigtige ord, men udlægninger er måske mere korrekt.
Som det kan ses af nedenstående, handler det om koblingen der knytter mennesket Jesus til Gud. Man kan jo ikke ha` en Gud i kød og blod der kan dø, vel? På samme måde kan man vel heller ikke ha` en Gud i kød og blod der ikke kan dø, vel?
--------------------------------------------------------------------
Her gælder det om at holde ørene spidse:
The ”Nestorian Theodore of Mopsuestia” went in the other direction, arguing that in Christ there were two natures (dyophysite) *(human and divine) and two hypostases (in the sense of "essence" or "person") that co-existed.
(det er korrekt, set ud fra den synsvinkel – at Gud jo er - “kun” én-. Der er ikke 1) Gud og /2) Gud + (en søn), men ”the essence” skal referere til, at Gud åbenbare sig i ”sin væren og væsen” i den eneste mulige observerbare natur i hele sammenhængen af den forståelse der kommer til udtryk i Bibelen / jøderne – og så den vi har godtaget som Kristne)
Så, iflg. Nestorian Theodoore af Mopsuenstia, er der tale om 2 identifikationer hvoraf den ene er Gud i sin ånd (sin væren og væsen) og den anden er et menneske i ” kød og blod”. Nu skal vi så i denne sammenhæng fastholde det åndelige aspekt, hvor det er Gud ”der råder over materien” og så det faktum, at Gud derfor i evighed er sin egen viljes vilje.
------------------------------------
”Det” enedes man åbenbart om samtidig med, at man vel (hvis vi skal være helt konkrete) ikke helt forkastede den der med, at ”one nature” og omgikkedes den fortolkning ved at bruge ordet ”at man indikere personerne og ikke ”the nature”; one nature. Det er jo en indbygget umulighed, da Gud jo faktisk ikke kan dø.
--------------------------------
Her er hvad man enedes om:
The Chalcedonian Creed agreed with Theodore that there were two natures in the Incarnation. However, the Council of Chalcedon also insisted that hypostasis be used as it was in the Trinitarian definition: to indicate ”the person” and not ”the nature” as with Apollinarius (som man altså definitivt vragede).
Imidlertid – og alligevel:
Thus, the Council declared that ”in Christ there are two natures”; each retaining its own properties, and ”together united in one subsistence” and ”in one single person” (εἰς ἓν πρόσωπον καὶ μίαν ὑπόστασιν, eis hen prosopon kai mian hupostasin).
As ”the precise nature” of ”this union” is held to ”defy finite human comprehension”, the hypostatic union is also referred to by the alternative term "mystical union."
Citat slut.
Kommentar:
Altså, dersom man vil fastholde Bibelens eget ord i fortsættelsen betegnet Det Nye Testamente, må Guds væsen og væren betegnes som ”den eneste ene” – Hør Israel, HERREN vor Gud er én” medens mennesket Jesus er ”en (skal vi bruge ordet) forunderlig forening” hvor der både er en sondring mellem mennesket Jesus og Guds åbenbarelse som Jesus i sin ånd.
Er du tilfreds?
Kosmos

Johannes 1
1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Dette var i Begyndelsen hos Gud.
----------------------------------------------
i vor verden, den skabte / dannede/ fremståede af atomer og molekyler/ - jfr. 1. Mosebog kap. 1 vers 1:
1 Mosebog 1
1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men – ”Guds Ånd” – svævede over Vandene.
”omdrejningspunktet er; ”Guds Ånd”.
-----------------------------------------------------------------
fortsat fra Johannes Evangeliet kap. 1:

3 Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.
4 I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
--------------------------------------------------------
i vor verden, den skabte / dannede/ fremståede af atomer og molekyler/ - jfr. 1. Mosebog kap. 1 vers 3 - :
3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.
4 Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,
5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.
her begynder og fortsætter forløbet af skabelsen, dannelsen og fremståen af Universet, vort solsystem og planeten Joden ” materien”.
------------------------------
Der tales om Guds Ånd og Lyset og senere i vers 26:
26 Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"
27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem; 28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem ….
-------------------------------------
Grunden til, at jeg nævner først "Guds Ånd" og så "Lyset" er i forbindelse med Johannes Evangeliet kap. 1 vers 4 og 5 er, at selv om sollyset / Lyset jo er hvad der betinger livet, ”menneskenes lys” og ”i det var lyset” er, at i Johannes Evangeliet kap. 1 vers 4 og 5 er det ikke (alene) sollyset der er tale om, men det faktum, at ”livets udspring” eller ”livets årsag” - er Gud.
Derfor skal det sidste ord fra 1. Mosebog kap. 1 vers 26 og 27 bruges til at sidestille ”menneskenes Lys” med ”i sit billede” og senere i kap. 2 vers 7:
” … da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og blæste ”Livsånde” i hans Næsebor, så at Mennesket blev et levende Væsen”.
Så jeg forstår Johannes Evangeliet kap. 1 vers 4 og 5 hvor Ordet beskrives, som værende ”menneskenes lys og dette lys skinner i mørket og mørket begreb det ikke”, at det er Ordet – Guds ”billede” og ”livsånde” der er ”menneskenes lys” (og Gud sagde: der blive lys).
Det er altså ved dette ”Gud sagde” der forklare (og efterfølgende ”Guds livsånde”) Ordet i Johannes Evangeliet kap. 1.
Ved dette ”lys” eller Guds ”livsånde” ruach, ”er alle ting blevet til” (ved det) : og ”Gud sagde”.
-------------------------------------------------------
Så, Gud er: (Ordet) ”Gud sagde …” – ”Guds Ånd” (svævede over vandene Hebr: thowm. "tehom") ”livsånde”.
Det er Gud der er tale om og jeg kan dårligt forestille mig, at bibellærte på Jesu tid (der kun havde hvad vi betegner for Det Gamle Testamente) ikke kendte til det og forholdt sig til det; og rent trosmæssigt og filosofisk ville finde på noget andet (om Gud) end hvad jeg her skriver.
Johannes Evangeliet kap. 1:
Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden. 10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.
11 Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
12 Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro på hans Navn;
--------------------------
kommentar:
ingen kan vel forestille sig, at den der bringer Guds ord - Lysete i mørket, den mørke verden og i "himmelrummet" (den åndelige verden), nødvendigvis må have været et menneske i kød og blod, altså et menneskevæsen "i himmelen", Guds ”sted” / væren og væsen.
Ligeså, som vi mennesker (på samme vis) idet vi tager imod Guds ånd, får mulighed til at være den ”der blev skabt i Guds billede”, altså ”Guds billede”. Ikke kødeligt, men i ånden.
--------------------------------------
derfor siges der:
13 hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
----------------------------
Gud er den der vil det. Guds væsen og væren.
---------------------------------------------
Johannes Evangeliet kap. 1:
14 Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed.
----------------------------------------
kommentar:
det så vi / de så de og koblingen er stadig, Guds ånd. ”og Gud sagde: Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os ….”. Efterfølgende fremstod det kødelige menneske.
Jeg er sådan set ligeglad med metoden og forløbet af skabelsesprocessen, for skabelsen af det kødelige menneske kan kun være sket i Universets tilblivelses udvikling i Energien til materien i atomer og molekyler og Guds ånd / livgivende ånd.
------------------------------------------------
32 Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg har set Ånden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.
33 Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligånd.
34 Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn."
Citat slut.
Kommentar:
Den eneste mulighed for, at vi kan koble det kødelige menneske Jesus og så Gud sammen er Gud inkarneret i sin ånd udtrykker det kødelige menneske. (det er lige før jeg siger dette "for at være flink")
Der er ingen anden mulighed.
Kosmos