Danskerne er blevet patientliggjort

Hej Solmennesker.
"Det er samfundets skyld" - sådan lød en sang fra 80'erne (eller var det 70'erne) og det har også været mere eller mindre et ordsprog efterhånden.
Det er blevet en kliché, som vi griner lidt af.
Men jeg oplever, at flere og flere i DK faktisk lægger ansvaret for nærmest alt over på kommunen, staten, forsikringsselskabet, fagforeningen, købmanden, veninden osv osv.
Vi skyder skylden på det offentlige ved en hver tænkelig lejlighed.
Det er sandelig ikke os selv, der måske kunne have handlet anderledes - "næææ jeg har jo betalt min skat, og så er det andres ansvar."
Sådan er alle naturligvis ikke, men jeg synes bare, at kunne se en stigende tendens.
Fx er der et andet indlæg på Sol i disse dage, om en lille dreng, der ved en ulykke faldt ud af et vindue og døde.
Fætteren (og flere solbrugere) mener i ramme alvor, at ansvaret er kommunens, da de havde krævet, at moren skulle på arbejde... 😮
Hvorfor er det, at vi lægger ansvaret over på andre? Vi bliver jo ikke gladere af den grund.
Når det så går galt, er vi enormt hurtige til også at påtage os offerrollen - stakkels mig, det var nogle andres skyld.
Hvad siger du?
Er det bare mig, der ser spøgelser, eller er der noget om snakken?

inderlig ret

er i stigende grad noget, jeg oplever til hverdag.
Jeg tolker det sådan, at når man giver andre skyld for en hændelse hvis konsekvenser er ubehagelige for personen, så føler pågældende at den fejl, han/hun har begået bliver mindre, eller forsvinder helt, når man kan "spille bolden på modstanderens banehalvdel".
For de unge tror jeg er det konsekvensen af at have curling forældre, hvor de unge ikke lærer noget om hverken ansvar eller konsekvens.
For de ældre/gamle er det ofte noget med "jeg har betalt så og så meget i skat igennem mit liv, at nu skal ........... tage sig af denne situation".
Det er altid ubehageligt at skulle stå frem og sige "undskyld, jeg har kvajet mig" - så er det ulige lettere at give en anden skyld for ens fejl.

inderlig ret. Men jeg følr også skyld i tendensen.
Jeg har, uden at give skatten et ansvar, haft den indstilling i mine unge år, at vi lever i et samfund, hvor vi er i samspil.
Det er vi ikke længere og måske aldrig haar været.
Som regel tager det generationer inden tingene falder på plads, derfor har jeg en forhåbning om, at det ændrer sig med tiden. For tankegangen er nemlig fuldstændig gal og utopisk.

er vel en konsekvens af den måde vi har indrettet samfundet på. Hvorfor passer vi ikke vore egne børn og gamle? Vi bliver opvartet i hovede og røv fra vugge til grav, og så er det vel ikke underligt man har den holding. Det har "systemet" jo opdraget folk til.

at politikerne stopper med at pushe velfærd i det hidtidige omfang.
Som tingene er i dag, er over halvdelen af Danmarks befolkning afhængige af de offentlige kasser.

På den ene side er jeg glad for, at det ikke kun er mig.....🙂
På den anden side, er det jo skræmmende, at det ikke kun er mig.
Så må der jo være noget om snakken.
Udover selv at opfører mig "ansvarligt" ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.
Man kan jo hurtigt komme til at lyde som en politibetjent (al respspekt til politiet - I ved hvad jeg mener).
Da jeg spurgte nogle venner, fik jeg svaret: "stem rigtigt næste gang".
OK, men hvad f.... er så det?
Den nuværende regering laver ikke de nødvendige tiltag til at ændre situationen, og venstrefløjen skal man i hvert fald ikke vente sig noget af i den retning.
Eller skal man?
Hvad kan man gøre?
Skal vi bare vente på næste valg, og i givet fald: hvem skal man så stemme på?