Børns tryghed

Hej allesammen
Ja nu har jeg igen set scenen er din. Og igen er jeg så inspireret.
Mine følelser er meget store nu. Igen som de sidste mange fredage.
Jeg hylede og jeg græd. Fordi hver eneste en af de talenter der stod
frem på scenen idag, som de foregående fredage, fik lov til, at være
dem de er.
Intet holdt dem tilbage. Ingen regler om at de skal ikke komme her
og tro de er noget.
Hvor er det pragtfuldt, når mennesker får lov til at udfolde sig med
de evner og talenter de har.
Jeg tænker så ufattelig meget på de stakkels børn, der i aften,
modsat de børn der stod på scenen i dag, må finde deres seng, og
frygte at ham der den, ja rent ud sagt, grimme far, kommer ind for
at "putte". Hvilken modsætning og derfor tudbrøler jeg. For det er
jo desværre virkeligheden for en del børn.
Selvom jeg også godt ved, at der bliver arbejdet for børns rettigheder, er det dog min mening at man går som katten om den varme grød. Der bliver simpelthen gjort og oplyst for lidt.
Vi har i de foregående dage, set hvordan man kan blive købt til
tavshed. Jeg har i dag oversat en tekst, hvori man kan læse, hvad
dette kan gøre ved et menneske. Ingen betaling, ingen materielle
værdier i hele verden kan godtgøre et sådan overgreb. Kun
retfærdighed og ægte kærlighed.
Jeg håber meget på at selv om jeg skriver direkte, at det så bliver
modtaget i den ånd det er skrevet.
Mit budskab har længe været: Lad hvert enkelt menneske udvikle sig
og blomstre, alt efter det enkeltes menneskes individualitet.
INTET menneske udvikler sig, når man er fængslet på hænder og fødder
og bundet af trællærdom. Det kan ikke være meningen med livet.
Lad alle børn være dem de er, og lad dem være i fred. Der er da
intet skønnere, end et barn, der vokser og gror, med stjernelys i
øjnene.
Og når dette er sagt, så har jeg virkelig noget jeg derudover må have luft for.
Jeg starter her. Men jeg tror jeg slutter et helt andet sted. Med det mener jeg, At her skriver jeg en masse indlæg, men jeg skriver osse for meget. Der skal ske noget aktivt nu. Mangler bare en indgangsvinkel.
At vi er så mange voksne, incl. mig selv, der går som katten om den varme grød, er ubegribeligt. Der må da for f..... være nogen, der ved at det (incest), foregår i deres familie. Ja vidste jeg at det foregik, meldte jeg det på stedet. Men os ansvarlige voksne, vi må da gribe ind. Jeg ved selvfølgelig godt, at man skal ikke reagere, med mindre man er 100 % sikker. For det kan selvfølgelig være til stor ulykke for det menneske der bliver beskyldt. Ingen tvivl om det.
Men der er stadig børn, der bliver misbrugt, solgt osv. Hvornår er der nogen der gør noget alvorligt? Der bliver talt/snakket for meget.
Jeg håber og ber til, at der snart kommer en ændring i disse sager. Noget jeg allerede arbejder på. Osse på. Vil ringe til red barnet på mandag.
Hilsen Manjana

´
........siges der man skal holde for at mindes dem der går bort -
DER er "børn" der ikke senere i livet psykisk kan klare disse overgreb og "går bort"!
DISSE stakkels mennesker har IKKE brug for et minuts stilhed -
De er gået Bort med et SKRIG PÅ LÆBERNE der siger:
SÅ ÅBEN FOR HELVEDE DA ØJNE OG ØRER, OG SE og HØR HVAD DER FOREGÅR i stuer og Sale!
VI har IKKE brug for STILHEDEN - VI SKRIGER (inde i os selv) - SÅ HØJLYDT at det runger
inde i vores egne hoveder - men få hører os og endnu færre reagerer - SÅ HØR DOG VORES SKRIG!
Eks-vidne sætter endnu engang dennee grufulde oplevelse for børn på dagsordenen - Dette er tvingene nødvendigt - der er tusindvis af børn rundt omkring i verdenen, for hvem denne psykisk dræbende oplevelse er hverdagskost - og alligevel fejer en af de Såkaldte Kristne denne modbydelige handling af bordet, som "NOGET MAN IKKE HAR SET" -
Problematikken i det svar, er jo BARE DEN KENDSHGERNING, at >> HVIS* <<
denne Troende person havde "SET DET", så havde han med ca. 95% sikkerhed, (stik imod hvad jeg tror), selv deltaget!

*(> HVIS < er skrevet sådan, i mangel af fed skrift, da jeg vil understrege på det kraftigste,
at jeg med næsten 100% sikkerhed ikke tror på, at denne person er inddraget i noget sådant)

Med venlig hilsen
jalmar

Hej Manjana
Jeg kan sagtens forstå og følge dit følelsesforløb.
Jeg har selv været frivillig udsendt, og kender det fra mit eget sindsforløb.
Frustration-fortvivlse -> vrede, afmagt-> handling.
Jeg har selv til tider et problem med at bekæmpe den vrede jeg også har i mig og som en slags skyggeside. Men jeg prøver at være bevidst om den og bekæmpe den og tro mig indgangsvinklen for at hjælpe andre til fornuft er ikke et som dekret fra en bog, eller som vrede, men som næstekærlighed lige fra hjertet. Vreden er menneskers vrangside, samme vrangside som også får mennesker til at opføre sig som " vilddyret" og det endda også over for børn.
Der er mange mennesker der gør noget også aktivt. Oplysningsarbejde er vigtigt.
Også her på solen, selv om det ikke lige er det mest effektive sted.
Red Barnet er et rigtigt godt sted som udgangspunkt for at gøre noget mere aktivt og for at afhjælpe. Men lad bare ikke vreden føre dig selv over på vrangsidens hold.

Hej Elven
Tak for dit råd, der jo er meget værd, da du selv kender til følelsen vrede.
Men når jeg bliver vred, så varer den følelsen kun ved i et stykke tid, jeg mærker den, accepterer den, får den ud og så er den væk igen. I det mindste indtil man bliver præsenteret for næste chock.🙂Biblen taler om at give plads for vreden. Den retfærdige harme. Og det er jo rigtigt, da man ellers koger over, og kan komme til at begå uoverlagte handlinger, som vi har set elever gøre det i USA, ved at skyde og dræbe nogle elever og lærere. Forfærdeligt.
Og handling ja. Jeg handler. Der er et projekt undervejs, som jeg håber på, kommer op og køre senest juli måske først august, da der er meget forberedelse at gøre og mange ting der skal falde på plads.
Men det føles godt at arbejde med det, da jeg håber på, at det vil være til hjælp, oplysning og støtte for mange mennesker.
Det er ikke vreden jeg er styret af, når jeg hjælper andre. Men visheden om, at der er et behov, og fordi jeg mener at for få råber om, om f.eks børnemisbrug her i Danmark. I Norge er der meget tyst, hvilket jeg osse arbejder på. Der skal fokus på, og handling til.
Men igen TAK for dit søde råd.
Mange hilsner Manjana