Børneopdragelsen

Jalmar gav et link, som jeg læste med stor interesse.
http://www.freeminds.org/psych/BPD.htm
Jeg må skrive under på. Faktisk har jeg oplevet at symptomerne på Bordelinesyndromet er en dessideret udpræget hyppig blandt Jehovas Vidner i Danmark. Først, her er npgle enkle beskrivelser af lidelsen Borderline Syndrome.
http://www.borderlineforeningen.dk/content/view/67/
http://da.wikipedia.org/wiki/Borderline-personlighedsforstyrrelse

Spørgsmålet er så: Hvorfor?
Livet som JV er også på flere fronter komplekst. Alle er klar over, at man som barn af JV ikke kan deltage i fødselsdage, fejring af Jul og andre højtider, samt at der gerne er adskillige andre aktiviteter sammen med "verdslige" jævnaldrene, som er barnet forment. Særdeles mange ihærdige forældre har decideret bedt deres børn om at holde op med at komme sammen med, måske deres eneste, "verdslige" kammerat i skolen. Før forbudet mod revselse af børn her i Danmark, blev forældre desuden også opfordret til "ikke at spare på kæppen". Jeg husker hvordan at jeg undgik at sidde i den bagerste ende af salen, hvor at forældrene sad med deres børn. Med kontinuerlighed var der ballade, hvor at et grædende barn blev slæbt ud i baglokalet, for at blive disciplineret, pga at barnet havde siddet uroligt. Jeg kan fortsætte, men dette er nok for nu.
Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at alle mænd iblandt Jehovas Vidner bliver opfordret til at søge mod en tjeneste som Menighedstjener og Ældste. For at kunne tilbudt denne tjeneste, er der adskillige kriterier, de skal leve op til. Jeg vil her ikke komme ind på detaljerne ved disse kriterier, men blot understrege, at mændene bliver vurderet på familiens opførsel.
Spørgsmålet er, om dette forhold ikke kan øve en voldsom indflydelse på børnenes opvækst?
Her er en tekst fra Vagttårnet, fra den årgang mine forældre tilhørte.
(Husk, at man mødes i menigheden 3 gange om ugen i Rigssalen og bogstudiegrupper, samt at man kommer til samlingerne i weekende (optakt til forkyndelse))

Vagttårnet 1972 1/4
Spørgsmål fra læserne
I Jehovas vidners menigheder er man for øjeblikket ved at overveje hvem der er egnede til at virke som ældste og assisterende tjenere. I denne forbindelse er der blevet stillet følgende spørgsmål:
· Skal mindreårige børn til en mand der anbefales, være troende?
Ja, i Titus 1:6 står der at manden skal have „troende børn“. Det betyder ikke at sådanne børn skal være døbt, men det må kunne ses at de følger faderens vejledning i religiøse anliggender. Nogle steder bevirker landets lov ganske vist at mindreårige børn ikke kan forlade et trossamfund så længe hustruen tilhører det. Men selv i sådanne tilfælde bør faderen stræbe efter at gøre hvad han kan for at undervise dem i åndelige spørgsmål, og andre bør kunne se at hans børn retter sig efter hans vejledning i den udstrækning loven giver dem mulighed for det.
· Hvad vil det sige at en mand skal have „børn som underordner sig med al alvor“? — 1 Tim. 3:4, NW.
Det betyder at børnene, når de underordner sig, bør genspejle en alvor der svarer til omstændighederne og deres alder. De må også underordne sig i religiøse anliggender, som er den vigtigste side af den kristnes liv. Børnenes reaktion på den oplæring faderen giver dem ud fra Guds ord, bør altså kunne anbefale ham som en mand der kan hjælpe andre i menigheden til at rette deres liv ind efter Guds retfærdige krav.
· Hvad menes der når der i Titus 1:6 tales om „børn, som ikke er i vanry for udsvævelser eller er genstridige“?
Denne sætning er blevet oversat på forskellige måder fra den græske grundtekst. New World Translation siger: „Børn der ikke er under anklage for udsvævelser eller er uregerlige.“ I New English Bible siges der „som ikke beskyldes for en løsagtig livsførelse, og som ikke er umulige at styre“, og Today?s English Version siger „som ikke har ord for at være vilde eller ulydige“. Børnene i den anbefalede mands husstand må altså vise at de underordner sig deres fader og opfører sig i harmoni med Jehovas retfærdige love. De bør ikke have et dårligt omdømme i nabolaget eller i menigheden. Børnenes adfærd eller vaner bør ikke give anledning til alvorlig tvivl om hvorvidt manden virkelig udøver sin myndighed som overhoved på en fast og dog kærlig måde.
· Har hustruens opførsel indflydelse på om manden kan anbefales til ældste eller assisterende tjener?
Hustruen er en del af mandens husstand og hendes opførsel stiller ham ganske rigtigt i et gunstigt eller ugunstigt lys. Men i mange lande har hustruen en retslig stilling der ofte sætter en grænse for hvad manden kan gøre for at have hånd i hanke med hendes adfærd, især hvis hun ikke er troende. Ifølge loven har han som regel ikke nær så stor myndighed over sin hustru som han har over børnene. Så længe manden styrer sin hustru i det omfang loven tillader, vil han derfor ikke være uegnet, forudsat at han opfylder alle de andre bibelske krav. Han må naturligvis ikke selv give anledning til at hustruen optræder egenrådigt. Det væsentlige er at manden virkelig „forestår ledelsen af sin egen husstand på en god måde“. — 1 Tim. 3:4, NW.
· Kan en der har overstået en lukket prøve anbefales som assisterende tjener?
Om assisterende tjenere siger Første Timoteusbrev 3:10 (NW): „Lad desuden disse prøves først, om de er egnede, og lad dem derefter virke som tjenere hvis der intet er at sige dem på.“ At en mand har udstået en nærmere fastsat prøvetid som er pålagt ham på grund af en uret adfærd, betyder ikke i sig selv at ’der intet er at sige ham på’. Det er ikke klogt at betro ham et ansvar for tidligt. (1 Tim. 5:22.) Der må være gået så lang tid at han har kunnet godtgøre at han fuldstændig har overvundet den svaghed der gav sig udslag i hans urette handling eller adfærd. Han må i tilstrækkelig lang tid efter prøvetidens udløb have vist at han har viet sig til retfærdighed og nærer ægte kærlighed til Jehova og hans folk. Andre må kunne betragte ham som et godt eksempel hvad kristen adfærd angår. Hvis han virkelig har skabt sig et godt omdømme efter at han har afsluttet sin prøvetid, kan man derfor overveje at anbefale ham, ikke som ældste, men først som assisterende tjener.

Dette er et udrag fra en artikel fra samme periode. Artikelen er formuleret som en henvendelse til både forældrene børnene i menigheden. Et godt spørgsmål er, om man kan tænke sig til, hvordan dette kyniske vrøvl har påvirket forældrenes syn på egne og andres børn. Hvordan påvirker det børnenes selvværd?

Vagttårnet 1970 1/11 Lydighed — en ønskværdig egenskab

22 Her har vi derfor et glimrende eksempel på en kærlig Fader og en lydig søn og de velsignelser dette forhold medfører for andre. Dette eksempel kan være til opmuntring for fædre nu, og det kan hjælpe dem til at forstå de goder der venter dem der følger den eneste sikre måde at opdrage børn på, og det er at gøre Jehovas ord til grundlaget for familiens virke. Det er det der siges i Ordsprogene 1:33: „Den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod ulykkens rædsel.“ Hvor meget er det værd at have en søn som det går godt? Hvor megen tid er vi som forældre villige til at investere? Hvor megen tid kan vi sætte til side til at opdrage og tugte vore børn? Kan vi indgive vore børn et nyttigt mål i livet? Har vi fundet den metode der gør lydighed til lykkens vej? Synes vore børn at det at tjene Gud er en ønskværdig vej, den vej de ønsker at vandre ad til ubestemt tid?
Værdi investeret i opdragelsen af børn
23 Den tid man bruger til at opdrage sine børn og til at sørge for bogstavelig og åndelig føde til sin familie, er som penge man sætter i banken. Det er en investering der tidligt skulle begynde at give renter. Men det at undervise børn kan ikke foregå lige så mekanisk som man sætter penge i banken. Børn er forskellige og skal opdrages forskelligt. Der var engang man troede at forældre og lærere var for strenge. Derfor slækkede man på kravene. Børnene skulle have mere frihed, de skulle overlades mere til sig selv for at udvikle sig, som pædagogerne sagde. Behøver vi at fortælle om resultatet, at give eksempler? Overalt bekræfter de erfaringer man har høstet, sandheden i Ordsprogene 29:15: „Ris og revselse, det giver visdom, uvorn dreng gør sin moder skam.“ Hvor svært måtte det ikke være at skulle føre sit ulydige barn hen til byens ældste for at det kunne blive stenet til døde, således som man gjorde på Israels tid ifølge Femte Mosebog 21:18-21, hvor vi læser:
24 „Når nogen har en vanartet og genstridig søn, der ikke vil adlyde sine forældres røst og, selv når de tugter ham, ikke adlyder dem, så skal hans forældre tage ham med magt og føre ham ud til de ældste i hans by og til porten der og sige til byens ældste: ’Vor søn her er vanartet og genstridig; han vil ikke adlyde os, men er en ødeland og drukkenbolt.’ Derpå skal alle mændene i hans by stene ham til døde. Således skal du udrydde det onde af din midte, og hele Israel skal høre det og gribes af frygt.“
25 Det ville være svært for forældre at tage dette tunge skridt. Men det kunne undgås ved hjælp af kærlig tugt. Man kan vanskeligt forestille sig en moder der truede sit barn og sagde: ’Hvis du ikke lystrer, overgiver vi dig til byens ældste.’ Vi kan derfor let forstå hvad vismanden havde i tanke da han gav forældre vejledning om hvordan de kunne undgå dette drastiske skridt. Det samme råd gælder os i dag når vi skal opdrage vore børn: „Tugt din søn, imens der er håb.“ (Ordsp. 19:18) Den viseste vejledning med hensyn til hvordan vi skal være over for andre — og dette gælder naturligvis også inden for familien — gav Jesus. Om sin egen væremåde over for andre sagde han: „Lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; ’så skal I finde hvile for jeres sjæle.’ Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.“ (Matt. 11:29, 30) Jesus søgte at lære alle mennesker lydighed mod ham, og hvis hans handlemåde kan drage tusinder til ham i kærlig lydighed, kan den samme adfærd knytte en familie endnu nærmere til en kærlig familiefader.
26 Prøv engang, alle I unge som har nået den alder da I selv begynder at ræsonnere, I som stadig er afhængige af jeres faders vejledning, at gennemtænke og veje alle kendsgerninger. Hvor stor en værdi repræsenterer I? Jeres forældre kan også prøve at regne ud hvor meget I er værd. De har ikke holdt regnskab med hvor mange timer de tålmodigt har brugt til at drage omsorg for jer eller hvor mange materielle ting der har været nødvendige for at bringe jer så vidt. Det har været en enorm investering. Når I nu tænker sagen igennem, gavner I så på en eller anden måde jeres forældre og andre medlemmer af jeres familie? Renter udbetales som følge af en forstandig investering. Er I en forstandig investering?

[:*(]😕[:*(]🙁
mvh
billen76

hvor meget mon der skal til - før myndighederne kan gribe ind - stakkels børn [:*(]

[s]

... Vi har aldrig slået vores børn - aldrig tugtet dem iflg. JW/WTS-læarens eller GT's
forskrifter. Til gengæld har jeg oplevet uvorne unger der fik "daglige tørre tæsk til optugtelse".
Kærlighed og rene linier hvor børnene var med til at lægge linien, hjælper på nogle
børn andre ikke, man skal altid huske på, at opdrage børn så forskelligt, at DE føler de bliver opdraget ens. Men vigtigste er dog at huske på, at her i verden er der intet nemmere nemmere end at opdrage naboens børn. og holde styr på hans økonomi!
Jeg kan huske for mange år siden, vi blev kaldt til forældreaften på skolen, årsag: Uvorne unger, da diskussionen havde bølget lidt frem og tilbage om hvad lærer og skole burde gøre, rejste jeg mig op, og sagde: "Jeg forstår ikke denne diskussion, det er sgu da forældrenes forbandede pligt, at sørge for at børnene opfører sig ordentlig"!
Af en eller anden grund faldt den tale ikke i god jord, alle, minus et par stykker, stirrede lamslået på mig 😃
Og så mangler disse links:
Hvordan man tugter et Barn:
http://sbrh.dk/udgivelser/download/Jehovas_Vidner_og_korporlig_afstraffelse-download.pdf

Løgne min mor fortalte:
http://www.freeminds.org/psych/lies.htm

For at fuldføre dine links, bør disse links til "Skilsmisse" med.
http://www.freeminds.org/legal/custody1.htm
http://www.freeminds.org/legal/custody2.htm
http://www.freeminds.org/legal/custody3.htm

Mange hilsner
[s]😃[s]
jalmar

...som jeg tager op. Egentlig heller ikke spørgsmålet om, om man bør lære børnene at opføre sig pænt (med rimelighed og forståelse). Det hører blot med.
Det er selve spørgsmålet om, hvordan induceringen af livsindstillingen påvirker børnenes selvværdsfølelse (hvad er du værd?), samt hvordan forældrene får induceret en måde at betragte deres børn på.
For at sige det kort: Man lærer om BETINGET kærlighed!
Man skal gøre sig fortjent til kærlighed og stadigt vise sit værd, fordi at det skylder man. Nogle vil argumentere, at dette kan indgå som element i forståelsen af børneopdragelsen og børns og forældres indbyrdes forhold, men her udtrykkes det, at den betingede kærlighed er selve GRUNDLAGET for forældres og børns indbyrdes forhold.
Børnene har altså ikke mulighed for, at føle tryghed hos forældrenes kærlighed, men bliver induceret, at de altid skal bekymre sig om, at leve op til den.....tilbagebetale den så at sige.
Når de (vi) bliver voksne, står de med et problem med at kunne føle tryghed i nærheden med venner og kære.
Det skal med, at hårdheden i formaningerne fra WT er blødt op, i forhold til tidligere. Problemet er dog stadigt tilstede, ved at selve ånden bag vejledningen stadigt er tilstede, og kan skabe de samme problemer.
Tak for linkene.
mvh
billen76

´[s]

... samfundet fremad, er børn ikke i opposition til forældrenes ideer og livsanskuelse er der noget galt, samfundet vil stagnere. Børns naturlige opposition er de kræfter der driver et samfunds udvikling fremad. Mange ser denne opposition som værende noget der skal holdes i stramme tøjler, dette bunder i et ønske om at alt er godt nok som det er og var - Et sted hvor der tydeligt ses et forsøg på at tøjle denne opposition er JV, hvor vi ser sektens gentagne opfordringer til at de unge besinder sig med at tage en verdslig uddannelse og i stedet tage en "uddannelse" i sektens regi - Heldigvis er sektens lære så lidet attråværdig og opdragelsen så lidet effektiv og/eller børnene tilstrækkelig oppositionelle, så de kære unger forlader "Arken", som rotter skuden, 😉nemlig hele 63% hvilket er rekord så det batter for div. Sekter.
Egentlig er sekten jo i diametral modvind med sig selv, de gør hvad de kan for at holde samfundet status quo, fodfolket skal helst befinde sig på Paulus tid, modsigelser fungerer som under Stalin - al parat adfærd bliver effektivt stoppet i tide v/hjælp af indiskutable trusler, hvad der var godt nok, er godt nok, - altså når det er nede på "rangstigen" -
Hovedet på dette "Beast"/Slangen bruger selv den sidste nye teknologi i egen monetære interesse. Jeg læste for et stykke tid siden, at WTS "lige" havde købt 6 af verdens dyreste og mest moderne Trykpresser, samt div. prepres enheder, så de i dag fremstår som et af verdens mest moderne og funktionelle trykkerier -(Til gengæld måtte de smide adskillige millioner $ (tocifret muligvis trecifret) i skraldespanden, da de skrottede en "opfindelse" som ville revolutionere trykning af deres blade - og "hele verden". - (Noget der gik rygter om allerede for 20 år siden da jeg var i branchen). 😉)

Mange hilsner
[s]🙂[s]
jalmar

Hvis man læser de nyere artikler om børneopdragelse, er retorikken og anbefalingerne blødt noget op. Essensen, det grundlæggende syn, og målet med børneopdragelsen (aktive og dedikerede må JV'er) er dog det samme.
Der lægges dog mere op til at forældrene mere frit kan vurdere hvordan opdragelsen skal foregå.
Jeg tror ikke, at tvangsfjernelse er nogen løsning, selvom at den kan virke fristende for nogen. Den menneskelige vilje er ikke en, man uden konsekvenser kan undertvinge. Hverken når det gælder forældres opdragelse, eller når det gælder udefrakommende personers indblanden. Tålmodighed er nøgleordet. Tingene kan ændre sig over tid, hvis man går rigtigt til værks. Kun ved akut mishandling, bør der skrides til brug af magt.
Man er nødt til at forstå, at hvis man kræver myndighedernes indgriben med magt, gør man det samme mod familien, som forældrene gør mod børnene. Søger at undertvinge deres vilje med magt. Dette er ikke en sund tilgang, efter min mening, hverken på familieplan eller på samfundsplan. Det skaber kun yderligere gnidninger eller resulterer i en "åndelig død" hos dem, der er udøvet magt over.
Magt på forbeholdes til situationer, hvor tingene er gået helt galt og ikke anvendes som et redskab til løsninger af bredere problemstillinger.
Derimod bør man gå forsigtigt til værks, hvor at man over tid øver indflydelse og påvirker forholdende i den ønskede retning.
Prøver man at knække viljer, skaber det kun yderligere traumaer, som igen skaber generationer af uafbalancerede unge.
[l] Du mener det godt, men jeg er nok uenig i dit ønske om myndighedernes direkte indgriben. (du skal heller ikke tro, at forholdende ignoreres og ikke behandles løbende)
Det, som jeg beskriver, er under hvilken indflydelse min generation af JV'er er vokset op under. Det beskriver, hvilken vejledning forældrene blandt JV modtog, hvorved at de skulle betragte børnene og opdrage dem.
Men hvad mener du? Har du forståelse for forældrenes situation? I hvor høj grad vil du bebrejde forældrene fra dengang?

[f][l][f]
mvh
billen76

siger jo, at det er forbudt at slå børn, så derfor er reglerne måske blevet mildere.
Nu har vi jo lige haft Faderhuset i søgelyset, men politiet kunne ikke finde noget at sætte fingre på - hvis nogen meldte jehovas vidner for det samme ( hjernevask m.m. ) mon så heller ikke politiet kunne finde noget - sikkert ikke, for ingen børn tør udtale sig [:*(]
Det ulykkelige er jo, at forældrene i det hele taget kom IND i den sekt - som med andre sekter - jeg syntes det bør forbydes, at kapre mennesker ind i en sekt.
Og hvordan kan det så undgås...jo - for det første burde det forbydes at ringe på folks døre - det er mange år siden, at det blev forbudt at sælge ved dørene - dengang kom mange til vores døre - for at sælge bøger - malerier - uldsokker o.s.v. - det blev forbudt.
Hvad kunne der ske hvis man købte et maleri..tja..det var der mange der gjorde dengang, og de kommer nu frem på TV udsendelser som ."Hvad er det værd" m.m. ingen tog skade af det 🙂
Det er straks værre, hvis et ensomt menneske, lukker et vidne ind til en kop kaffe, det kan ødelægge resten af livet, for en hel familie [:*(]
Men de der ringer på folks døre, de er jo selv slaver, og dem har jeg ondt af, og behandler dem pænt men bestemt.
Det er vagttårsselskabet der burde lukke og slukke - det er dem der er skurken her.
Og til dit spørgsmål, om jeg vil bebrejde forældrene - nej for de er selv i en ulykkelig situation - deres egen dømmekraft er taget fra dem, andre har taget magten over dem.
Men det samme kan man sige om andre sekter og f.eks. New Age - se evt. tråden om "vi har levet før".

I den tidligeste barndomsalder er legemlig tugtelse næsten det eneste middel, hvorved man kan quæle spiren til det onde i dens første udvikling, og drive sløve og træge naturer til større virksomhed. --Barnet maa, saa snart det begynder at føle og ytre sin egen vilje, lære at kende, agte og lyde en højere vilje, og det vil det ikke let lære uden gennem legemlig revselse, ikke uden at føle en højere viljes overmagt og de midler, som står til dennes tjeneste, og ikke uden at føle de smerter, det pådrager sig ved at trodse den. I den tidligeste alder forstår barnet ikke fornuftige grunde, regeres selv mindre af fornuften end af tilbøjeligheder og lidenskaber, staar i det hele langt nærmere ved dyret, og da er det naturligt, at man maa anvende de samme midler til dets opdragelse, som til dyrenes afrettelse.

´🙁

... som jeg bestemt ikke er tilhænger af -
Hvis det er alvorligt ment, håber jeg ikke dette menneske har Børn eller dyr og heller ikke han nogensinde får et af disse væsener under dine vinger. Vi har altid haft velafrettede Hunde uden nogensinde at slå en sådan. Og nej ikke små tæppetissere p.t. er det en 54+kg Rottweiler. Derudover har vi opdraget to børn uden nogensinde at lægge hånd på disse.

🙁
jalmar

ikke tænkt som humor eller tøjlesløs snak. Det er skribentens overbevisning, ud fra hvilken han visseligen har afrettet kone, børn, tyende og husdyr

Skribenten burde i så fald visseligen afrettes af kone, børn, tyende og husdyr i lige mål, som skribenten igennem årene har afrettet husstanden.

´

... tænk og her gik jeg og troede at stenaldemænd var afskaffede!

MAnge hilsner
[s]
jalmar

har du hørt om nemesis????
Du ved, det man gør, kommer tilbage til en selv.
Jeg håber virkelig virkelig at dette er en joke fra din side.
Tror du på Gud, tror du på buddet om, at være mod sin næste som man ønsker de skal være mod en selv?
For ønsker du en sådan behandling selv?
Hvis du mener dette alvorligt, ja jeg fatter dig ikke. Hvad er det for nogen ideer du har???
Havde jeg været din kone,havde jeg taget børnene og skredet. Sådan en behandling, behøver ingen at finde sig i.
Nå men jeg vælger at håbe at det er en usandsynlig dårlig spøg fra din side.
Og ellers, søg hjælp. En partner er ligeværdig og skal behandles med respekt, det gælder begge veje. Respekt opnås ikke som du beskriver det, for at få respekt skal man vise respekt. Respekt får du heller ikke af dine børn, såfremt du slår dem.
Du kan ende med at sidde ensom i din alderdom, som du behandler din familie.
Altså, hvis det er en dårlig spøg.
Mvh
Manjana