1tilføjet af

Buschauffør overfaldet af usoigneret passager

En cirka 25-årig mand stod i nat på linie 1 på Nytorv i Nørresundby - inden da havde han været en tur på McDonalds og havde taget en burger med til busturen. Da han minutter senere havde kørt burgeren indenbords, skulle han af bussen, men mente ikke, at hans affald skulle det samme.
Det fik buschaufføren til at bede ham gå tilbage og tage skraldet med sig.
- Det tændte passageren helt af. Han begyndte at kaste med skrald og spytte på chaufføren. Han forsøgte også at slå ham med knytnæveslag, men det lykkedes ikke, forklarer vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
En anden passager kom buschaufføren til undsætning:
- Han blandede sig, og så gik det så ud over ham i stedet. Han fik en del slag.
Manden røg en tur på skadestuen, men er ikke kommet alvorligt til skade.
Overfaldsmanden stod af på Hjørringvej, hvor han snakkede med en hundelufter, før han forsvandt ved nummer 34.
Han beskrives som:
- Omkring 25 år
- 175 - 180 cm høj
- Almindelig af bygning
- Kort, lyst hår
- Usoigneret
- Hvid jakke, sorte bukser og Nike sko.
Politiet hører gerne fra folk, der har oplysninger i sagen på telefon 114.
Er overbevist om det er en DF'er!
tilføjet af

Buschauffør overfaldet af usoigneret passager

SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.