Bliver det muligt at få ham tilbage
Hej herinde
Min kæreste gik fra mig i søndag. Det kom som lidt af et chok, da vores forhold på 13 måneder var helt fantastisk. Vi har hygget og kysset og haft ofte sex. I februar/marts mistede min kæreste sin bedstefar og hans job. Jeg har prøvet at være der for ham og han virkede helt fint.
For lidt over 14 dage siden fortalte han mig om at han var i tvivl om vores forhold og om han kunne se en fremtid sammen med mig. Det var virkelig en overraskelse, for kunne på ingen måder mærke det på ham. Han var ligeså kærlig og ville ses som altid.
Han fortalte mig at det gik ham på at jeg ikke var mere selvstændig og tog mere initiativ. Jeg ville selvfølgelig ændre det, og begyndte at træne og presse lidt på mine venner at ses.
Han ville gerne have at vi skulle fortsætte som intet var sket, men det kunne jeg ikke helt og ville ofte snakke med ham, for at forbedre vores kommunikation og derved løse de ting der gik ham på.
Sidste uge, onsdag skulle han til jobsamtale i KBH, hvor kravet var at han skulle flytte til København. Jeg gik helt i panik, for han skulle ikke flytte så langt væk nu hvor vi er midt i en krise. Jeg græd og havde det dårligt med det. Jeg tænkte over det og fald ned, og sagde at han selvfølgelig skulle flytte efter jobbet, og at vi nok skulle klare det.
Dagene gik og vi havde i mellemtiden snakket om sommerferie og om at han til januar ville til Thailand for at slippe for peber, for han bliver 30 og at jeg skulle med.
De næste to aftner hvor vi var sammen kunne jeg mærke han var stille. Han skrev en del mails til dem fra den forening han var medlem i. Derudover læste han til en eksamen. Jeg spurgte ham flere gange om hvad der var galt, og han sagde intet.
Lørdag kunne jeg ikke klare det mere og gik forbi ham da jeg skulle hjemme fra træning for at snakke. Han vidste ikke hvordan han skulle sige tingene til mig og derfor skulle jeg komme dagen efter, så han lige kunne snakke. Jeg fik det dårligt og spurgte om vi var kærester efter samtalen dagen efter, hvilket han svarede til: Det håber jeg at vi er.
Søndag tog jeg hjem til ham. Han sagde til mig at han var mand af få ord og ville skåne mig med hans problemer. Jeg prøvede at forklare ham at han ikke behøvede at fortælle alle detaljer, men bare hvad der gjorde at han var stille.
Jeg var nødt til at være ekstra aggressiv for at få tingene ud af ham. Han fortalte mig så at det gik ham på at min exkæreste kommenterede ting på min fb som jeg så slettede og at han flere gange havde tænkt om jeg havde følelser for ham. Derudover irriterede det ham at jeg ikke lavede så meget og ofte vil have ham med ud og lave ting, hvor han mest havde lyst til at se en film og putte på sofaen. Han synes at han ikke fik nok modspil og jeg aldrig sagde nej.
Jeg blev helt overrasket, for han havde på INTET tidspunkt nævnt disse ting. Jeg ville selføgelig snakke om det og forklare. Jeg fortalte så om mit dårlige forhold jeg havde med min ex og at jeg var bange og nok derfor lidt passiv, for skulle lære at være i et ordentlgit forhold. Hvilket han blev overrasket over og sagde, at hvis jeg havde fortalt det for et halvt år siden, så kunne vi arbejde på det og så var vi måske ikke endt sådan.
Jeg spurgte ham direkte om han kunne se en fremting sammen med mig hvilket han svarede: Ikke på nuværende tildspunkt, for de sidste uge er hans følelser blevet forværret, fordi at jeg hele tiden ville snakke,
Derefter sagde han om vi ikke skulle pakke mine ting og så køre hjem til mig efter hans. Vi byttede ting samme dag og gjorde det officielt at vi var gået fra hinanden. Jeg skrev til ham søndag aften om hvordan han havde det, hvor han skrev at han havde det fint, men nok skulle bruge 14 dage på at samle tankerne. Og at vi kunne prøve at være venner efterfølgende. Han mente også at vi begge havde ting at arbejde med, til de næste kærester vi får.
Siden har vi ikke talt sammen. Jeg har valgt at give ham ro.
Idag skrev jeg kort held og lykke til ham, men han valgte selv at skrive at han ikke kunne læse så meget som han burde, da han ikke sov godt om natten.
Men problemet er at jeg elsker ham og han er alt der jeg altid har ønsket mig. Jeg føler ikke at jeg har fået en afklaring, for de som irriterede ham, er noget man burde kunne snakke sammen om det og løse. Jeg føler bare at han beslutning er forkert og VIL have ham tilbage. Det er det eneste jeg kan tænke på.
Han har lukket sig helt inde og vil hverken snakke med mig eller han venner.
Tror i at det bliver muligt at vinde ham igen og hvordan`? Han er virkelig manden i mit liv og kan slet ikke tænke på at skulle være sammen med en anden…
Undskyld det er blevet så langt, men er vildt desperat.
KH Katjamus
Min kæreste gik fra mig i søndag. Det kom som lidt af et chok, da vores forhold på 13 måneder var helt fantastisk. Vi har hygget og kysset og haft ofte sex. I februar/marts mistede min kæreste sin bedstefar og hans job. Jeg har prøvet at være der for ham og han virkede helt fint.
For lidt over 14 dage siden fortalte han mig om at han var i tvivl om vores forhold og om han kunne se en fremtid sammen med mig. Det var virkelig en overraskelse, for kunne på ingen måder mærke det på ham. Han var ligeså kærlig og ville ses som altid.
Han fortalte mig at det gik ham på at jeg ikke var mere selvstændig og tog mere initiativ. Jeg ville selvfølgelig ændre det, og begyndte at træne og presse lidt på mine venner at ses.
Han ville gerne have at vi skulle fortsætte som intet var sket, men det kunne jeg ikke helt og ville ofte snakke med ham, for at forbedre vores kommunikation og derved løse de ting der gik ham på.
Sidste uge, onsdag skulle han til jobsamtale i KBH, hvor kravet var at han skulle flytte til København. Jeg gik helt i panik, for han skulle ikke flytte så langt væk nu hvor vi er midt i en krise. Jeg græd og havde det dårligt med det. Jeg tænkte over det og fald ned, og sagde at han selvfølgelig skulle flytte efter jobbet, og at vi nok skulle klare det.
Dagene gik og vi havde i mellemtiden snakket om sommerferie og om at han til januar ville til Thailand for at slippe for peber, for han bliver 30 og at jeg skulle med.
De næste to aftner hvor vi var sammen kunne jeg mærke han var stille. Han skrev en del mails til dem fra den forening han var medlem i. Derudover læste han til en eksamen. Jeg spurgte ham flere gange om hvad der var galt, og han sagde intet.
Lørdag kunne jeg ikke klare det mere og gik forbi ham da jeg skulle hjemme fra træning for at snakke. Han vidste ikke hvordan han skulle sige tingene til mig og derfor skulle jeg komme dagen efter, så han lige kunne snakke. Jeg fik det dårligt og spurgte om vi var kærester efter samtalen dagen efter, hvilket han svarede til: Det håber jeg at vi er.
Søndag tog jeg hjem til ham. Han sagde til mig at han var mand af få ord og ville skåne mig med hans problemer. Jeg prøvede at forklare ham at han ikke behøvede at fortælle alle detaljer, men bare hvad der gjorde at han var stille.
Jeg var nødt til at være ekstra aggressiv for at få tingene ud af ham. Han fortalte mig så at det gik ham på at min exkæreste kommenterede ting på min fb som jeg så slettede og at han flere gange havde tænkt om jeg havde følelser for ham. Derudover irriterede det ham at jeg ikke lavede så meget og ofte vil have ham med ud og lave ting, hvor han mest havde lyst til at se en film og putte på sofaen. Han synes at han ikke fik nok modspil og jeg aldrig sagde nej.
Jeg blev helt overrasket, for han havde på INTET tidspunkt nævnt disse ting. Jeg ville selføgelig snakke om det og forklare. Jeg fortalte så om mit dårlige forhold jeg havde med min ex og at jeg var bange og nok derfor lidt passiv, for skulle lære at være i et ordentlgit forhold. Hvilket han blev overrasket over og sagde, at hvis jeg havde fortalt det for et halvt år siden, så kunne vi arbejde på det og så var vi måske ikke endt sådan.
Jeg spurgte ham direkte om han kunne se en fremting sammen med mig hvilket han svarede: Ikke på nuværende tildspunkt, for de sidste uge er hans følelser blevet forværret, fordi at jeg hele tiden ville snakke,
Derefter sagde han om vi ikke skulle pakke mine ting og så køre hjem til mig efter hans. Vi byttede ting samme dag og gjorde det officielt at vi var gået fra hinanden. Jeg skrev til ham søndag aften om hvordan han havde det, hvor han skrev at han havde det fint, men nok skulle bruge 14 dage på at samle tankerne. Og at vi kunne prøve at være venner efterfølgende. Han mente også at vi begge havde ting at arbejde med, til de næste kærester vi får.
Siden har vi ikke talt sammen. Jeg har valgt at give ham ro.
Idag skrev jeg kort held og lykke til ham, men han valgte selv at skrive at han ikke kunne læse så meget som han burde, da han ikke sov godt om natten.
Men problemet er at jeg elsker ham og han er alt der jeg altid har ønsket mig. Jeg føler ikke at jeg har fået en afklaring, for de som irriterede ham, er noget man burde kunne snakke sammen om det og løse. Jeg føler bare at han beslutning er forkert og VIL have ham tilbage. Det er det eneste jeg kan tænke på.
Han har lukket sig helt inde og vil hverken snakke med mig eller han venner.
Tror i at det bliver muligt at vinde ham igen og hvordan`? Han er virkelig manden i mit liv og kan slet ikke tænke på at skulle være sammen med en anden…
Undskyld det er blevet så langt, men er vildt desperat.
KH Katjamus