Baronens mand 15
Det lykkedes lige akkurat Jonathan at få muget helt ud og strøet rent halm på i hestebåsene, da det blev fyraften. Han fik sagt god weekend til Niels Åge og de øvrige staldsvende, inden han spurtede over til sin cykel.
Et lille stykke nede af landevejen stod Jeanette og kiggede betuttet på sin trailer. Praktikanten stoppede op: - Hej. Er der noget galt?
- Det højre dæk på traileren er punkteret. Og så er det svært at komme videre med læsset.
Jonathan satte sin egen cykel på støttefod og gav sig til at kigge på problemet: - Tja, det er ikke nemt at gøre noget ved uden lappegrejer. Hvor langt skal du?
- Knap 10 kilometer syd på, ned til spejderhytten Hybensamlerne. Kender du den?
- Nej, den har jeg aldrig hørt om. Men så ligger der vel en masse hyben udenfor?
- Næh nej. Det er ikke rigtig sæson for det endnu. Det er en ældre, rød landbrugsejendom, som godt kunne trænge til at blive renoveret en del. Godt 300 meter ud af en grusvej på venstre hånd. Der står et skilt.
Jonathan fornemmede, at hun håbede på, at han fik gjort noget ved situationen: - Ved du hvad. Lad os spænde traileren fast på min cykel. Så cykler jeg hjem og får lappet slangen og kommer ned med aviserne bagefter.
- Tusind tak. Men pas på. De aviser, der er over trailerens kant, glider af, når den hælder ned mod siden.
- Dem får du over på din bagagebærer, så kan du køre i forvejen med dem, bestemte han og gjorde som sagt.
- Du er nu ganske sød, smiskede hun og trampede sydover.
Jonathan fik så meget fart på sin cykel, at den manglende luft i det ene hjul fik mindre betydning. Han nåede hjem til villavejen og gik i gang med reparationen. Men hans sad der i indkørslen, kom Henriette forbi og mindede ham om, at det var lørdag klokken 10 tredive, at han havde lovet at hjælpe med flytningen: - Jeg skal nok være der i morgen.
Han fik sin mor til at smøre et par hurtige klemmer, inden han drog ud på endnu en cykeltur. Retur til landevejen og dernæst syd på. Et frønnet bræt med et par udtværede bogstaver bekendtgjorde, hvor han skulle dreje af til ’hytten’.
Ved indgangen til selve gården stod Jeanette sammen med 3 andre spejdere: - Se, der kommer resten af mine aviser.
- Okay, svarede Keld: - Så har du ret, du er nok den, der har fået samlet flest. Men så har du også fået en assistent. En rask ung mand. Det hjælper jo en hel del på sagen.
- Hvor vil I have dem? spurgte selvsamme yngling.
- Over i udhuset der, foreviste Ulrika: - Nu skal jeg vise vej.
Hver af de 5 personer tog fat i sit bundt og fik dem hurtig båret ind i et dunkelt rum, hvor der i forvejen lå mindst 10 gange så mange gamle nyheder: - Var det ikke noget for dig at blive spejderleder? spurgte Tommy.
- Det kræver vist, at man selv har lært erhvervet i sin barndom, og det har jeg ikke, beklagede Jonathan.
- Ikke nødvendigvis. Men lidt oplæring skal der selvfølgelig til, forklarede Ulrika: - Det kan klares på godt en måneds tid, hvis du er flittig.
- Jo. Men det har jeg altså ikke lige tid til. Jeg er allerede ude på en læreplads i forvejen. Det er nok bedst, at jeg koncentrerer mig om den, afviste han.
- Landbrugselev på et stort gods, oplyste Jeanette: - Med særlig tilladelse til at vandre ind i deres sauna.
- A hvad for noget, forundredes Keld og gik atter ud i dagslyset: - Hvad skal det sige?
Det syntes Jeanette ikke, at der skulle ribbes mere op i: - Kan du spille tennis?
- Jeg får da set en del Wimbledon for tiden. Men ellers kender jeg ikke meget til det.
- Keld fik en skulderskade for et par uger siden, så vi har ikke kunnet spille vores vanlige mixdouble siden. Det ville være helt rart med en ny mand på det ene hold, forklarede Tommy.
- Som nærmest sagt, så har jeg aldrig prøvet at have en sådan ketsjer i hånden før, beklagede Jonathan.
- Så er det på høje tid. Du kommer selvfølgelig på hold med Jeanette, hun er en halv Wosniacki.
Den fremmed blev overtalt. Det viste sig, at han havde masser af talent for spillet, men naturligvis en del manglende erfaring. Resultatet blev, at Jeanette og han tabte knebent 2-1 i sæt efter teabreak i det sidste, med Keld siddende som dommer på den høje stol.
Efterfølgende gik de 4 kombattanter svedige ind til stedets omklædningsfaciliteter. Uden blusel smed Tommy og Ulrika alt tøjet og stillede sig ind under hver sin bruser. Lidt mere tøvende gjorde Jeanette det samme. For at være i stand til at følge eksemplerne undgik Jonathan at se for meget på de kvindelige legemsdele, som kunne pirre ham. Det lykkedes til fuldkommenhed og snart stod han inden under den fjerde og sidste bruser, ved siden af Tommy, mens pigerne befandt sig overfor. Alle med ryggen til hinanden.
Da Tommy nogle minutter senere vendte sig halvt omkring, fulgte vores ven trop. Begge nød de synet af de to bare numser overfor, hvad spejdermanden givetvis havde gjort en del gange tidligere.
Pludselig smuttede håndsæben ud af Jeanettes hånd. Med let spredte ben bukkede hun sig forover for at samle det op. Tommy gik ned i knæ for at få et bedre udsyn til herlighederne, mens Jonathan afstod fra denne enestående chance, netop for at undgå den lettere pinlighed, som overgik sidemanden derved.
Ulrika lukkede for vandet og drejede sig omkring: - Nå, man er nok i det humør i dag! sagde hun forventningsfuld, uden at kende den dybere årsag: - Det bliver en dejlig aften skat.
Jeanette lukkede også for vandet og vendte sig 180° for at se de to kærester mødes i en omfavnelse midt på gulvet, derpå smilede hun skævt over til Jonathan, som til sin egen forbavselse stadig kunne styre sin begejstring. Han smilede nervøst igen og lod øjnene glide ned over den smukke krop.
Efter lidt gensidig beskuelse tog Jeanette sit håndklæde, gik over til gæsten og vendte atter omkring: - Vil du tørre mig på ryggen?
Jonathan tog straks imod tilbuddet og gnubbede løs op og ned af hendes bagside fra halsen til midt på lårene. Ind imellem lod han den frie hånd gribe fat om hendes dejlige baller, hvilket på ingen måde anfægtede hende spor.
Efterfølgende gjorde de seancen med omvendt fortegn, og drengen nød tilsvarende befølingerne samme steds. Resten af deres kroppe fik de hver især selv gjort tørre. Derpå kom de alle 4 i tøjet og vandrede ud i køkkenet, hvor Keld i mellemtiden havde fået tilberedt et dejligt måltid svinehjerter med flødesovs og hele molevitten.
Under spisningen indskød Tommy: - Er du klar til en revanche i morgen? Det var jo meget spændende til det sidste.
- Ja, det er jo fridag, så det kan jeg godt. Hvad tid bliver det?
- Vi kunne jo sige klokken 14, foreslog Ulrika, og det blev de så alle enige om.
Et lille stykke nede af landevejen stod Jeanette og kiggede betuttet på sin trailer. Praktikanten stoppede op: - Hej. Er der noget galt?
- Det højre dæk på traileren er punkteret. Og så er det svært at komme videre med læsset.
Jonathan satte sin egen cykel på støttefod og gav sig til at kigge på problemet: - Tja, det er ikke nemt at gøre noget ved uden lappegrejer. Hvor langt skal du?
- Knap 10 kilometer syd på, ned til spejderhytten Hybensamlerne. Kender du den?
- Nej, den har jeg aldrig hørt om. Men så ligger der vel en masse hyben udenfor?
- Næh nej. Det er ikke rigtig sæson for det endnu. Det er en ældre, rød landbrugsejendom, som godt kunne trænge til at blive renoveret en del. Godt 300 meter ud af en grusvej på venstre hånd. Der står et skilt.
Jonathan fornemmede, at hun håbede på, at han fik gjort noget ved situationen: - Ved du hvad. Lad os spænde traileren fast på min cykel. Så cykler jeg hjem og får lappet slangen og kommer ned med aviserne bagefter.
- Tusind tak. Men pas på. De aviser, der er over trailerens kant, glider af, når den hælder ned mod siden.
- Dem får du over på din bagagebærer, så kan du køre i forvejen med dem, bestemte han og gjorde som sagt.
- Du er nu ganske sød, smiskede hun og trampede sydover.
Jonathan fik så meget fart på sin cykel, at den manglende luft i det ene hjul fik mindre betydning. Han nåede hjem til villavejen og gik i gang med reparationen. Men hans sad der i indkørslen, kom Henriette forbi og mindede ham om, at det var lørdag klokken 10 tredive, at han havde lovet at hjælpe med flytningen: - Jeg skal nok være der i morgen.
Han fik sin mor til at smøre et par hurtige klemmer, inden han drog ud på endnu en cykeltur. Retur til landevejen og dernæst syd på. Et frønnet bræt med et par udtværede bogstaver bekendtgjorde, hvor han skulle dreje af til ’hytten’.
Ved indgangen til selve gården stod Jeanette sammen med 3 andre spejdere: - Se, der kommer resten af mine aviser.
- Okay, svarede Keld: - Så har du ret, du er nok den, der har fået samlet flest. Men så har du også fået en assistent. En rask ung mand. Det hjælper jo en hel del på sagen.
- Hvor vil I have dem? spurgte selvsamme yngling.
- Over i udhuset der, foreviste Ulrika: - Nu skal jeg vise vej.
Hver af de 5 personer tog fat i sit bundt og fik dem hurtig båret ind i et dunkelt rum, hvor der i forvejen lå mindst 10 gange så mange gamle nyheder: - Var det ikke noget for dig at blive spejderleder? spurgte Tommy.
- Det kræver vist, at man selv har lært erhvervet i sin barndom, og det har jeg ikke, beklagede Jonathan.
- Ikke nødvendigvis. Men lidt oplæring skal der selvfølgelig til, forklarede Ulrika: - Det kan klares på godt en måneds tid, hvis du er flittig.
- Jo. Men det har jeg altså ikke lige tid til. Jeg er allerede ude på en læreplads i forvejen. Det er nok bedst, at jeg koncentrerer mig om den, afviste han.
- Landbrugselev på et stort gods, oplyste Jeanette: - Med særlig tilladelse til at vandre ind i deres sauna.
- A hvad for noget, forundredes Keld og gik atter ud i dagslyset: - Hvad skal det sige?
Det syntes Jeanette ikke, at der skulle ribbes mere op i: - Kan du spille tennis?
- Jeg får da set en del Wimbledon for tiden. Men ellers kender jeg ikke meget til det.
- Keld fik en skulderskade for et par uger siden, så vi har ikke kunnet spille vores vanlige mixdouble siden. Det ville være helt rart med en ny mand på det ene hold, forklarede Tommy.
- Som nærmest sagt, så har jeg aldrig prøvet at have en sådan ketsjer i hånden før, beklagede Jonathan.
- Så er det på høje tid. Du kommer selvfølgelig på hold med Jeanette, hun er en halv Wosniacki.
Den fremmed blev overtalt. Det viste sig, at han havde masser af talent for spillet, men naturligvis en del manglende erfaring. Resultatet blev, at Jeanette og han tabte knebent 2-1 i sæt efter teabreak i det sidste, med Keld siddende som dommer på den høje stol.
Efterfølgende gik de 4 kombattanter svedige ind til stedets omklædningsfaciliteter. Uden blusel smed Tommy og Ulrika alt tøjet og stillede sig ind under hver sin bruser. Lidt mere tøvende gjorde Jeanette det samme. For at være i stand til at følge eksemplerne undgik Jonathan at se for meget på de kvindelige legemsdele, som kunne pirre ham. Det lykkedes til fuldkommenhed og snart stod han inden under den fjerde og sidste bruser, ved siden af Tommy, mens pigerne befandt sig overfor. Alle med ryggen til hinanden.
Da Tommy nogle minutter senere vendte sig halvt omkring, fulgte vores ven trop. Begge nød de synet af de to bare numser overfor, hvad spejdermanden givetvis havde gjort en del gange tidligere.
Pludselig smuttede håndsæben ud af Jeanettes hånd. Med let spredte ben bukkede hun sig forover for at samle det op. Tommy gik ned i knæ for at få et bedre udsyn til herlighederne, mens Jonathan afstod fra denne enestående chance, netop for at undgå den lettere pinlighed, som overgik sidemanden derved.
Ulrika lukkede for vandet og drejede sig omkring: - Nå, man er nok i det humør i dag! sagde hun forventningsfuld, uden at kende den dybere årsag: - Det bliver en dejlig aften skat.
Jeanette lukkede også for vandet og vendte sig 180° for at se de to kærester mødes i en omfavnelse midt på gulvet, derpå smilede hun skævt over til Jonathan, som til sin egen forbavselse stadig kunne styre sin begejstring. Han smilede nervøst igen og lod øjnene glide ned over den smukke krop.
Efter lidt gensidig beskuelse tog Jeanette sit håndklæde, gik over til gæsten og vendte atter omkring: - Vil du tørre mig på ryggen?
Jonathan tog straks imod tilbuddet og gnubbede løs op og ned af hendes bagside fra halsen til midt på lårene. Ind imellem lod han den frie hånd gribe fat om hendes dejlige baller, hvilket på ingen måde anfægtede hende spor.
Efterfølgende gjorde de seancen med omvendt fortegn, og drengen nød tilsvarende befølingerne samme steds. Resten af deres kroppe fik de hver især selv gjort tørre. Derpå kom de alle 4 i tøjet og vandrede ud i køkkenet, hvor Keld i mellemtiden havde fået tilberedt et dejligt måltid svinehjerter med flødesovs og hele molevitten.
Under spisningen indskød Tommy: - Er du klar til en revanche i morgen? Det var jo meget spændende til det sidste.
- Ja, det er jo fridag, så det kan jeg godt. Hvad tid bliver det?
- Vi kunne jo sige klokken 14, foreslog Ulrika, og det blev de så alle enige om.