at finde sin far efter 19 år..

jeg vil lige høre om nogle herinde har haft, eller kender nogle der har haft, succes med at finde eksempelvis sin far, eller andre personer de aldrig har mødt.
lidt om mig. jeg er en 18½ årig pige, som altid har boet alene med min mor. min far forsvandt ud af billedet dengang hun blev gravid, og jeg har altid følt at jeg har manglet noget i mit liv.
Mange kan ikke forstå hvorfor jeg ikke hader min far, men stod jeg som en 18-19 årig fyr og skulle være far mod min vilje, kunne jeg nok også finde på at stikke af, selvom man virkelig lader en anden person i stikken..længere tænker man jo ikke i den alder:)
jeg kender hans navn, men har ikke kunne finde ham på nettet eller noget. jeg er ikke engang sikker på om han bor i Danmark, hvilket jo ikke ligefrem forenkler sagen. Jeg vil høre om nogle har nogle gode ideer til hvordan jeg kan prøve at finde ham? uden at skulle f.eks. gennem dr1's program; Sporløs. det vil være mig en stor hjælp hvis i har tid til lige at smide nogle forslag af, så jeg måske kan finde den del der mangler i mit liv:)
og gerne hvis nogle har lignende erfaringer, hvordan har jeres far, eller hvem det har været, reageret overfor jer da i kontaktede ham??
kærligste hilsner, Tazz

snakke med på.
Min bror og mig blev adopteret da vi var helt små børn og vi havde aldrig set vores rigtige far. Vi besluttede at finde ham og det lykkedes til sidst. Vi skrev et kort brev og nu 2 år senere har vi bare en far som er alletiders.
Du finder ham igennem statsamtet men det kræver nok at du har et CPR-nummer på ham eller en adresse på hvor han har boet på et tidspunkt.
Held og lykke med det

www.privatdetektiverne.dk er en frivillig organisation, der ind i mellem siges at have lavet forrygende resultater
God jagt!
MVH
GL

Kære Tazz!
Er det muligt for dig, at få så mange oplysninger om din far, som muligt via din mor, eller evt. bekendte? Så har du stor chance for at finde frem til ham. Måske foreligger der en bidragsresulotion, fra han har betalt børnebidrag. Hvis du virkelig er indstillet på at finde frem til din far, så husk, at han måske har et liv nu, så vær lidt varsom når du kontakter ham. Jeg har den største forståelse for dig, tazz. Har selv været igennem processen. jeg er adopteret. Begyndte at lede efter mine bioligske forældre, da jeg fandt ud af det. Fandt først frem til min far, og det var lykken for os begge. Desværre blev jeg frygtelig skuffet, da jeg fandt frem til min mor, og hun ikke ville kendes ved mig. Man føler sig ikke "hel", når man ikke kender sit ophav. Ønsker dig held og lykke i din søgen. Iøvrigt mener jeg, at alle har ret til at vide, hvem og hvad deres bioligske ophav er. Skynd dig, kære Tazz! Jeg boede så kort som 50km fra min mor, men nåede aldrig at få bare et glimt af hende. Nu er hun ikke mere, så jeg ved ikke, om jeg skal være vred eller ked af det, og får sandsynligvis aldrig klarhed over det.
Du har min fulde forståelse, fordi du gerne vil have udfyldt det tomrum, du har.

Hej
Blot et lille indlæg for at fortælle at du "måske" kan få de "første oplysninger" via din dåbs attest. Ved ikke hvordan det er i dag, men i gamle dage stod der gerne en "passus" der indikerede at man var adopteret.Det betyder at man via kirkebogen hvor du selv er døbt, skulle være istand til at se hvem der er dine obligatoriske forældre.
Jeg ved ikke selv hvem der "min" far. Jeg spørger ikke min mor fordi jeg ved at det har været en ubehagelig del af hendes liv, og jeg nu har en ny far som " er min far".Mit oprindelige ophav har jeg valgt at se som en "donor" Jeg har aldrig ledt efter ham fordi jeg ved der er søskende jeg aldrig har kendt, og jeg ved at han var en "gift mand" dengang. Hvad kommer jeg og ødelægger i "hans liv" hvis jeg opsøger ham?
Nysgerrig? Joda- hvilke skavanker-evner- osv. har jeg arvet?
Jeg antyder ikke at du ikke skal lede efter din far. Men tænk over hvem du kan såre dybt og gør op med dig selv på forhånd hvad du forventer- og være på forkant med din reaktion- hvis det nu ikke går som du ønsker.
Pøj-pøj med det hele.
Sette