Astronomi spørgsmål

Hej.
Jeg mener at have hørt at vores solsystem er et "tredjegenerations solsystem", der har altså ligget 2 andre solsystemer efter hinanden på vores solsystems plads, der har skudt noget af deres materiale ud i rummet under deres død. Det er derfor der ikke kun findes gas giganter i vores solsystem men også små jordlignende kloder hvis bestanddele er skabt i centeret af en tidligere sol.
Solen virker ved fusion, 4 brint atomer fusionere til et helium atom, nogle helium atomer fusionere til et tungere grundstof osv. Og på den måde laves der energi, der b. la. udsendes som varme og lys til jorden.
Fusions processen stopper dog ved jern: Hvis grundstoffer tungere end jern fusionere så kommer der et "energi underskud" da der kræves mere energi til at fusionere tungere grundstoffer end der skabes i processen.
Mit spørgsmål,
jeg har tænkt over hvordan det kan være at grundstoffer tungere end jern overhovedet findes da grundstoffer tungere end jern skal bruge mere energi for at fusionere end der skabes i processen, mens det for grundstoffer lettere end jern giver et overskud af energi når de fusionere.
Nogen der kender svaret på det drilske spørgsmål??

Hmm....må jeg ringe til en ven?

bare skriv et indlæg hvis du er ked af din fedtede næse!

Jeg vil starte med at understrege at jeg ikke er astrofysiker eller det der ligner, men så vidt jeg ved ligger svaret lidt i din indledning.
Vores solsystem er skabt af en gassky der er resterne af en supernova.
Der er to slags supernovaer. Den relevante slags opstår når en meget tung stjerne har opbrugt sit kerne-brændstof dvs. omdannet brint til helium, helium til ilt, kvælstof, kulstof m.m. som igen omdannes til tungere grundstoffer indtil man som du også skriver ender med jern. Så kan der ikke udvindes mere energi.
Når kerneprocesserne hører op, ophører også den voldsomme varmeudvikling som hidtil har holdt stjernens enorme tyngekraft i skak og derfor kollapser stjernen resulterende i at dens centrum komprimeres til en neutronstjerne eller et sort hul imens dens ydre lag blæses bort.
Denne proces frigiver kollosale mængder energi bl.a. i form af neutronstråling. Jern og andre lettere grundstoffer kan indfange denne neutronstråling og dermed omdannes til tungere grundstoffer.
Man skal her huske at atomkerner er opbygget af neutroner og protoner, samt at bestemte radioaktive stoffer kan henfalde til et andet stof ved at en af neutronerne i stoffets kerne omdannes til en proton ved beta-henfald. Det er f.eks. det der sker når kulstof-14 henfalder.
Jeg håber du kan bruge mit svar, men ellers ved jeg at du vil kunne finde en masse og mere uddybende information ved at søge på google.
Mvh. Kaffedrikkeren

(det er jeg ikke, altså ked af den fedtede næse)

hvis jeg manglede en arm,et øje,eller andet...
eller var hysterisk over et sølle modermærke,ville det være ret ynkeligt!så kan man jo ligeså godt tuder over hvad som helst.

Så det du siger er at de grundstoffer der er tungere end jern først bliver dannet når stjernen er ved at dø, og de tungere grundstoffer bliver dannet fordi jern atomer optager fritflyvende neutroner, neutroner der er dannet på grund af at stjernen udskyder sine ydre lag og derved frigiver neutronstrålingen.
Takker for dit svar :)

Ja, så vidt jeg ved er det den mekanisme der har frembragt de tunge grundstoffer.
Mvh Kaffedrikkeren

hej!
jeg er ved at skrive en opgave om sorte huller og supernovaeksplosioner i skolen og jeg har et spørgsmål, du måske kunne svare på?
Består den kæmpe stjernes liv i at omdanne brinten i centrum til helium - helium til kul - kul til ilt og ilt til jern?
altså er det det der sker rfa dens 'fødsel' til den ikke længere vil kunne bære sin egen vægt når den er blevet til en jernkugle?
mvh. naaja