ANMELDELSE - Den egyptiske tenor
Reuters bureau med ny (gammel) satire
Forfatter: Bjarne Reuter
Title: Den egyptiske tenor
Forlag: Gyldendal
280 sider, 99,95 kr
Udkom: maj 2011
ISBN: 9788702115260
[sun] [sun] ud af 6 sole
I 70'erne skrev Bjarne Reuter børnebøger. I 80'erne skrev han groft saft ungdomsromaner. Siden har han vist mest skrevet voksenbøger. Dette er en firkantet og forkert måde at biografere Reuter, men for mange læsere ringer det vist klart nok.
I virkeligheden har han skrevet helt uhyggeligt mange bøger. I begyndelsen udgav han seks bøger om året, så trappede han gradivst ned til 3-4 stykker årligt, og på det seneste lader han sig tilsyneladende nøje med gennemsnitligt en bog om året. I begyndelsen holdt han sig meget tæt til det danske, det brønshøjske og storkøbenhavnske miljø. Det blev siden udvidet til at omfatte hele Danmark, men de sidste 20 år har han en udtalt forkærlighed for at indlette internationale forhold og ordspil. Men humoren og substansen er stadig fortsat mestendels dansk og ganske tæt ved udgangspunktet.
Den ægyptiske tenor er en fortsættelse af Den iranske gartner fra 2008 og det er kort sagt farce. Satirisk forviklingskomedie spændt op i krimiplot. Faktisk er det så satirisk at det ikke er til at holde ud. Konstant skal der henvises til danske samfundsforhold som Reuter finder morsomt eller urimeligt.
Det er dog tankevækkende, at så mange danske soldater er gået i døden, for at piger i Afghanistand kan lære at læse. Var det ikke for de faldne, burde man tage idéen op på Nørrebro.
Den revyagtige opremsning og satire-hip til dansk politik og hjemlige forhold bliver ofte for meget, og man savner mere tyngde.
Forsvarsministeren ... talte på sit ravjyske modersmål, som havde givet ham så mange personlige stemmer, da det i visse kredse blev forvekslet med ærlighed og integritet.
Indimellem slår humoren næsten over i noget ærkekøbenhavnske Storm P-lignende rableri. Men det fungerer som regel bedre mundtligt end i bøger.
Historien er kort fortalt at kommisær Steman og assistent Larsen sættes på en opgave at løse gåden om en syrisk diplomats halshugning ved en fredskonference i København. Så går det over stok og sten i typisk Reuters slapstick-maner og man føler sig næsten hensat til Bertramseriens uskyldige galimatias i 70'erne. Bort set fra vi alle er blevet 40 år ældre og Reuter nu forsøger at levere varen til voksne. Det spiller ikke rigtigt. Eller også er det bare ikke sjovt nok.
Forfatter: Bjarne Reuter
Title: Den egyptiske tenor
Forlag: Gyldendal
280 sider, 99,95 kr
Udkom: maj 2011
ISBN: 9788702115260
[sun] [sun] ud af 6 sole
I 70'erne skrev Bjarne Reuter børnebøger. I 80'erne skrev han groft saft ungdomsromaner. Siden har han vist mest skrevet voksenbøger. Dette er en firkantet og forkert måde at biografere Reuter, men for mange læsere ringer det vist klart nok.
I virkeligheden har han skrevet helt uhyggeligt mange bøger. I begyndelsen udgav han seks bøger om året, så trappede han gradivst ned til 3-4 stykker årligt, og på det seneste lader han sig tilsyneladende nøje med gennemsnitligt en bog om året. I begyndelsen holdt han sig meget tæt til det danske, det brønshøjske og storkøbenhavnske miljø. Det blev siden udvidet til at omfatte hele Danmark, men de sidste 20 år har han en udtalt forkærlighed for at indlette internationale forhold og ordspil. Men humoren og substansen er stadig fortsat mestendels dansk og ganske tæt ved udgangspunktet.
Den ægyptiske tenor er en fortsættelse af Den iranske gartner fra 2008 og det er kort sagt farce. Satirisk forviklingskomedie spændt op i krimiplot. Faktisk er det så satirisk at det ikke er til at holde ud. Konstant skal der henvises til danske samfundsforhold som Reuter finder morsomt eller urimeligt.
Det er dog tankevækkende, at så mange danske soldater er gået i døden, for at piger i Afghanistand kan lære at læse. Var det ikke for de faldne, burde man tage idéen op på Nørrebro.
Den revyagtige opremsning og satire-hip til dansk politik og hjemlige forhold bliver ofte for meget, og man savner mere tyngde.
Forsvarsministeren ... talte på sit ravjyske modersmål, som havde givet ham så mange personlige stemmer, da det i visse kredse blev forvekslet med ærlighed og integritet.
Indimellem slår humoren næsten over i noget ærkekøbenhavnske Storm P-lignende rableri. Men det fungerer som regel bedre mundtligt end i bøger.
Historien er kort fortalt at kommisær Steman og assistent Larsen sættes på en opgave at løse gåden om en syrisk diplomats halshugning ved en fredskonference i København. Så går det over stok og sten i typisk Reuters slapstick-maner og man føler sig næsten hensat til Bertramseriens uskyldige galimatias i 70'erne. Bort set fra vi alle er blevet 40 år ældre og Reuter nu forsøger at levere varen til voksne. Det spiller ikke rigtigt. Eller også er det bare ikke sjovt nok.